Kære brevkasse: Jeg bryder mig ikke om min datters kæreste
Jeg bryder mig ikke om min datters kæreste, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til i Hjemmets brevkasse.
Hjemmets brevkasse
Min datter på 18 år har fået sin første rigtige kæreste, som hun nu har kendt i et halvt år. Før hun mødte ham, havde hun et par ulykkelige forelskelser i fyre, der ikke var klar til at binde sig.
Nu har hun så mødt en lidt ældre, som tilsyneladende opfylder hendes dybe behov for tosomhed. Han er umiddelbart en sød og høflig ung mand, der passer sin uddannelse, men han er i mine øjne også meget besidderisk. Hvis min datter ikke er i skole, så er de sammen, og de sover også sammen hver nat enten her eller hjemme hos ham.
Han har spist med nogle gange, igen, han er sød og høflig, men „varm" er nok det forkerte ord at bruge om ham. Fordi min datter og hendes kæreste er sammen konstant, er hendes veninder begyndt at falde fra. Det er jo klart, når hun aldrig har tid til at se dem og hellere vil sidde derhjemme med sin kæreste end at tage til fester i weekenden.
Min datters storesøster har da også haft kærester, men hun har sørget for at nyde den ungdom, som jeg føler, at min yngste datter nærmest har valgt at springe over. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun mener, at jeg skal blande mig udenom. Nu har hun sagt, at de på sigt overvejer at flytte sammen. Hun er myndig, så hun kan jo selv bestemme. Jeg er dog rædselsslagen for, hvordan det skal gå. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph svarer
Jeg har selv haft tre særdeles kæresteaktive piger derhjemme, hvor nye kærester er tjekket ind og ud i raskt tempo. Og jeg har stået i en situation som den, du står i nu, hvor jeg har tænkt, åh, nej, hvorfor lige ham? Længere er jeg dog som regel ikke nået, før den nye kæreste fik et „eks" placeret foran sin titel, og så var han ellers ude af vagten igen.
Derfor har jeg også lært at trække vejret dybt og holde min mund, for det går stærkt i den alder. Jeg tænker lidt, at pigerne på deres egen måde øver sig i at være i et forhold og forhåbentlig ad den vej finder ud af, hvilket slags forhold de har lyst og brug for at leve i.
Mon ikke det også gælder for din datter? Efter et par fusere har hun nu endelig mødt en kæreste, der rigtig gerne vil tosomheden. Det prøver hun så af nu, og det skal hun da have lov til. Din datter er et ungt voksent menneske, accepter det og vis hende, at du stoler på, at hun er fuldt ud i stand til at træffe sine egne valg. Din kritik får du ikke andet ud af end at kradse i hendes selvværd, for du fortæller hende kun, at du ved bedre, men det gør du ikke længere, når det handler om din nu myndige datter, det gør hun kun selv.
Så slå koldt vand i blodet og lad din datter og hendes kæreste gøre, som det passer dem. Måske bliver hun træt af den intense tosomhed, måske er tosomheden det helt rigtige for hende. Det ved hverken du eller jeg, det ved kun din datter, så lad hende leve sit liv og drage sine egne erfaringer i ro og fred og helst uden din indblanding.