"Jeg har været min kone utro det meste af sidste år, mens hun var gravid med vores første barn"
Jeg har været min kone utro, mens hun var gravid med vores første barn, der nu er født. Affæren er slut, men jeg kan alligevel ikke slå min elskerinde ud af hovedet. Hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Hjemmet brevkasse
Jeg har brug for at spørge dig om nogle ting. Det handler om utroskab. Ganske kort: Jeg har været min kone utro det meste af sidste år, mens hun var gravid med vores første fælles barn, der nu er født.
Jeg har været sammen med min kone i 10 år, og jeg har ellers aldrig været sammen med andre. Kvinden, jeg indledte en affære med, vi blev ret vilde med hinanden. Hun er selv gift, men vi fik meget voldsomme følelser for hinanden. Hun er 35 år, mens jeg selv er 27, og vores forhold varede i ni måneder. Det var hende, der valgte at slutte det. Jeg tror ikke, hun kunne overskue vores forhold til sidst og derfor valgte sin familie derhjemme.
Sagen er bare, at jeg tænker på hende konstant og savner hende. Jeg kan ganske enkelt ikke slå hende ud af hovedet. Vi har ikke haft kontakt siden, og jeg har været fuldstændig nede med flaget. Er det normalt at have det sådan? Kan du eventuelt give mig nogle råd til, hvordan jeg vinder hende tilbage igen? Eller er det sådan, at når hun har afsluttet forholdet, så er det for altid. Tror du måske, at hun også tænker på mig?
Min kone kender godt til vores forhold. Hun har været fuldstændig knust og ked af det, men hun elsker mig og vil ikke undvære mig. Vi har nu fået vores lille datter, der snart fylder et år. Har du et råd til, hvad jeg gør og tror du, at jeg på nogen måde kan få min elskerinde tilbage igen?
Vibeke Dorph svarer
Når jeg læser din mail, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvordan det kan være, at du tilsyneladende er mere optaget af dit nu afsluttede forhold til din elskerinde end af din egen lille families velbefindende.
For tanken om, hvordan din kone må have det og har haft det i de forløbende år, er svær at se bort fra. Hun må jo have følt sig utroligt alene. Men skyldfølelse løser ingenting. Derfor vil jeg i stedet kraftigt opfordre dig til at tage en aktiv beslutning om, hvorvidt du vil blive i dit ægteskab eller ej. For det er også dit ansvar som mand og far at sørge for, at din familie har den tryghed, de mere end nogensinde har brug for lige nu.
Mht. din tidligere elskerinde, så kan jeg jo ikke udtale mig om, hvorfor hun valgte at slutte jeres forhold. Min erfaring er dog, at de fleste kvinder bryder med mænd, når de er følelsesmæssigt færdige med dem, og da følelser ikke er sådan at lave om på, så gå ud fra, at hendes beslutning står fast.
Var jeg din elskerinde, så ville jeg nok også tænke mig om en ekstra gang, før jeg kastede alt over bord for din skyld. For når nu du har ladet din gravide kone alene om ansvaret for både graviditet, fødsel og barn, mens du dyrkede din elskerinde, hvordan vil du så ikke kunne finde på at behandle hende en dag?
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at den forstående familieforøgelse måske har udløst en slags fødselsreaktion i dig? Har din elskerinde været en rus, du flygtede ind i, fordi du ikke har følt dig parat til at blive far? Hvis det forholder sig sådan, så skynd dig til din læge og få hjælp. Under alle omstændigheder, så stop med at spilde mere tid på din elskerinde. Se hellere på, hvad der sker inde i dig selv, siden du opfører dig så umodent og desperat, som du gør lige nu.