Vibeke Dorphs brevkasse

Skal jeg tilgive min mands utroskab?

Min mand har fortalt om sit sidespring for seks år siden, og det har slået skår i familieidyllen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Hjemmet brevkasse

Jeg er gift med en dejlig mand, som jeg har to små børn sammen med. Vores liv har hidtil været godt. Vi har begge gode job, søde og hjælpsomme svigerforældre og gode venner.

Desværre blev der slået skår i familieidyllen her i sommerferien. En aften efter at ungerne var puttet, sad vi og hyggede os udenfor. Af uvisse grunde kom vi ind på utroskab, og jeg spurgte min kæreste, om han nogensinde havde været mig utro.

Jeg spurgte nok i en spøgefuld og let tone, fordi jeg på det tidspunkt var lidt beruset af både hvidvin og sommervejr. Det ændrede sig dog brat, da min mand rent faktisk indrømmede, at han havde været haft et sidespring med en anden kvinde én gang for ca. seks år siden kort tid efter, at jeg havde født vores yngste søn. Det var i en periode, hvor vores forhold var presset og i krise, og hvor jeg var ved at gå ned med stress.

Da jeg spurgte nærmere ind, sagde min mand, at det var sket på et kursus og efter en fest, og at det aldrig var blevet til mere end det. Han havde aldrig fortalt mig om det, fordi det ikke betød noget for ham – påstod han.

Problemet er, at siden han fortalte mig om sit sidespring, har jeg haft meget svært ved at slippe det. Han vidste jo også dengang, at jeg var presset, det har han så honoreret ved at være sammen med en anden.

Min mand er ulykkelig over min reaktion, men sket er sket, og jeg har svært ved at tilgive ham. Er jeg helt urimelig?

Vibeke Dorph svarer

Ja, instinktivt vil jeg mene, at du er en lille smule urimelig. For det er ikke i orden at sidde med et let smil på læben og fritte sin kæreste om utroskab, som var det det uskyldigste i verden, for så bagefter at reagere så anklagende og voldsomt.

Din mand har længtes efter nærvær, og nærvær er lig med sex for mange mænd

Vibeke Dorph

Det er lidt at stikke en kniv i ryggen på ham i overført forstand. For du lader, som om det ikke betyder noget som helst, og når han så tager det for gode varer og fortæller dig noget, han ellers ikke ville have betroet dig, så skifter du pludselig mening, det bliver alvor, og du bliver vred og moralsk.

LÆS OGSÅ: "Jeg har været min kone utro det meste af sidste år, mens hun var gravid med vores første fælles barn"

I det hele taget synes jeg, at du skal passe på med at blive for martyrisk her. 

Det kan godt være, at du var stresset dengang, men mon ikke, det også gjaldt for din mand? Han havde vel også travlt med karrieren, alt imens der kom småfolk til, så han har sikkert også følt sig presset.

Undskylder det så et sidespring? Næ, men det kan forklare det. Jeres forhold var i krise, han savnede sikkert nærvær og så bød chancen sig. Og det er så også her, at kvinder og mænd ofte er forskellige. For mens du sikkert sidder og piner dig selv med tanker om, at din mand har haft store og voldsomme følelser for en anden kvinde, så handlede det for ham sikkert mest af alt om, at din mand har længtes efter nærvær, og nærvær er tit lig med sex for mange mænd.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min kæreste siger, at han har brug for tid uden mig

At der ikke har været noget alvorligere på spil, vidner din mands kloge beslutning om ikke at indvi dig i hans sidespring. Den beslutning fortæller nemlig, at sidespringet ikke betød noget videre for ham, og at han for længst har lagt det bag sig. Det synes jeg også, at du skulle gøre. For med mindre du går og keder dig, så er det da spild af tid at rode rundt i et enkelt sidespring, der fandt sted for så mange år siden.