Kære brevkasse: Kan jeg tillade mig at levere vennernes gave retur?
Mine venner har foræret mig en gave, som jeg ikke har hverken tid eller overskud til at beholde. Hvad gør jeg, spørger en læser i denne uges brevkasse. Læs svaret på Vibeke Dorph, der hver uge tager stilling til livets små og store dilemmaer.
Jeg mistede min dejlige mand for tre år siden. Vi har altid haft en stor omgangskreds, og alle har været fantastiske til at være der for mig – både gennem min mands lange sygdomsforløb, og da jeg pludselig stod med en truende ensomhed.
Nu kommer så problemet. Da jeg fyldte 60 år for nylig havde vennerne skillinget sammen til en lille labrador-hvalp, som de gav mig i gave. De ved, at jeg er glad for dyr. Mange af vennerne har hund, og min mand og jeg havde da også haft hund på et tidspunkt, men jeg har siden hans død aldrig haft lyst til at anskaffe mig én med alt det ansvar og arbejde, det kræver.
Der var vild jubel fra hele flokken, da de kom med den lille hvalp, mens jeg selv havde lidt svært ved at finde en grimasse, der kunne passe. Jeg prøvede at sige noget om, at det er et stort ansvar, men alle bød ind med glade modargumenter.
Med hunden fulgte både stamtavle og vaccinationsattester, så jeg kan jo se, hvor de har købt den, og jeg har faktisk allermest lyst til at levere den tilbage til kennelen. For hunden fortjener et hjem, hvor den er mere velkommen og får en ejer, der har mere tid end jeg.
På den anden side er jeg bange for at gøre mine venner kede af det. Jeg har ikke talt med dem om det, men måske er det den vej, jeg skal gå, i stedet for bare at levere hunden tilbage? Kan du hjælpe mig med et råd?
K.L.
Vibekes svar
Jeg forstår ikke helt, hvordan dine venner, der for manges vedkommende selv er hundeejere, kan finde på at opføre sig så ubetænksomt. For de må jo om nogen vide, hvor stort et arbejde, og hvor meget det kræver at holde hund. Ja, egentlig svarer det næsten til, at det var et lille barn, de glædestrålende forærede dig til din 60-års fødselsdag, og det ville de vel forhåbentligvis aldrig finde på.
Derfor skal du skynde dig at lægge din dårlige samvittighed på hylden. Det er ikke dig, der er utaknemmelig, det er dine venner, der har opført sig ret uansvarligt, selvom det helt sikkert er gjort i den bedste mening og i et ønske om at glæde dig.
Nu er du så bare ikke særligt glad, tværtimod. Deres gave er endt som en enorm byrde på dine skuldre, og jeg er stensikker på, at det ikke var tilsigtet fra deres side.
Derfor synes jeg, at du skal skynde dig at kontakte kennelen og få lavet en aftale om at få den lille hundehvalp leveret retur. For du har ret, den fortjener et godt hjem, og det skal den helst have så hurtigt som muligt, og inden den når at knytte sig for meget til dig.
Når du har gjort det, så kontakt dine venner. Luk ørerne for alle deres velmente protester og fortæl dem blot, at du er taknemmelig for deres omsorg og betænksomhed, men at en hund ikke er det, du har brug for eller overskud til lige nu.
Ad den vej får du løst dit problem uden at ende i splid med dine helt sikkert søde og sjove, men i dette tilfælde også lovligt impulsive venner.