Forældre på Facebook og Instagram

Kære mor, her er 10 ting, du IKKE skal gøre på sociale medier

Vores forældres generation har for alvor indtaget Facebook og Instagram, men desværre følger der ikke en manual med til dem.

Du er ikke alene, hvis du tænker, at dine forældre er liiidt pinlige på de sociale medier.

Seneste skud på stammen er Beyoncé, der klart har et BFF-forhold til sin mor, men som stadig kan blive flov over muttis opførsel på de sociale medier. I et kærligt opslag på sin Instagram-profil skriver Tina Knowles, at hendes datter derfor har sagt til hende, at hun ikke må lægge så mange platte jokes ud på den samme dag.

Vi tager den skridtet videre og giver her Beyoncés mor Tina – og ALLE andre mødre – 10 gode råd om, hvordan man opfører sig på sociale medier:

1. BEGRÆNS MÆNGDEN AF OPSLAG

Det er ok. Du behøver ikke at lægge billeder ud hele tiden. Der ER faktisk en stor, fed - men ja, uskreven - regel om, at man ikke skal poste 1.000 opslag om dagen. Det gælder OGSÅ Tina Knowles, som hendes datter så sødt har påpeget for hende:

Kilde: instagram.com

2. LÆG IKKE DET SAMME MOTIV UD

Og ja, når mamma Knowles i sit føromtalte Instagram-opslag også skriver, at hvis hun finder et godt lys at tage billeder i, så er hun rigtig glad for at tage mange billeder i det – så underdriver hun ikke.

Men derfor behøver hun ikke at dele det samme motiv SÅ mange gange (og her kan vi da også lige tilføje til mor Tina og andre, at det også gælder overdreven spam-forbrug af "inspirationscitater" - der er også et max på her...)

Kilde: instagram.com/mstinalawson/

 

 

3. INGEN "JEG HAR FØDT DIG"-OPSLAG

Vi ER meget glade for at være blevet født, men det er som sådan ikke noget, vi har et større behov for at blive mindet om på Facebook.

Hands down: Der er kun én mor, som kan slippe sted med den slags udsagn på Facebook, og det er sangerinden Søs Fenger (hende elsker vi til gengæld for det!)

 

4. BRUG KUN FORKORTELSER, HVIS DU VED, HVAD DE BETYDER

Vi ved godt, at vi selv bruger mange forkortelser. Og vi forstår også godt, at det er fristende for visse mødre at ”ggggggggggg” og ”ROFL” løs i jeres opslag og beskeder. Men her findes den regel, at det KUN er tilladt, hvis du VED, hvad forkortelsen står for (nej, LOL betyder ikke ”lots of love”…)

 

 

5. DU BEHØVER IKKE KOMMENTERE PÅ ALLE VORES OPSLAG

Det er dejligt, at du følger med i vores liv. Men du behøver ikke kommentere på samtlige opslag eller billeder, der bliver lagt på Facebook af os.

6. DU SKAL IKKE POKE DINE BØRN (ELLER NOGEN ANDRE...)

Indrømmet: Ingen af os har nogensinde forstået Facebooks berømte/berygtede poke-funktion (som heldigvis efterhånden har lidt den visse død?) Men i bund og grund endte den med at være synonym for "skal vi knalde?" – så nej, den skal du holde dig fra at bruge, mor.


Kilde: Mashable.com

7. STOP BRUGEN AF CAPS LOCK

DET BETYDER, AT DU RÅBER PÅ INTERNETTET, MOR – OG DET ER PISSEIRRITERENDE FOR ALLE ANDRE, SÅ STOP DET. NU.

(OG FØR DU SVARER, AT DET IKKE ER MED VILJE – SÅ ER CAPS LOCK EN LILLE KNAP NEDERST TIL VENSTRE PÅ DIT TASTATUR, SOM DU HAR TRYKKET PÅ VED EN FEJL, MEN DU SKAL TRYKKE PÅ DEN IGEN, FØR DEN SKRIVER MED NORMAL SKRIFT...)

8. IKKE DEL "SJOVE" BABY-BILLEDER

Spørg os gerne, før du går i gemmerne og lægger billeder af os som børn ud til offentligt skue, tak.

Kilde: cdn.smosh.com

9. DU BEHØVER IKKE LAVE OPSLAG OM ALT, DU LAVER

"Var lige en tur i Fakta, købte en bakke ferskner." Så skønt, mor! Men gem gerne de vigtigste nyheder til verden på Facebook – man behøver ikke dele ALLE "nyheder".

10. SPØRG OS - OG GØR DET I EN PRIVAT BESKED

Internettet er stort og nyt, så vi forstår godt, hvis der er ting, som den ældre generation ikke forstår. Men spørg os - og ja, gør det ikke på vores væg, men brug den private beskedfunktion - så hjælper vi jer gerne!

Kilde: imgur.com



LÆS OGSÅ: Derfor bruger vi Facebook

LÆS OGSÅ: Robert Kelly: Derfor kom min datter dansende ind under interviewet

LÆS OGSÅ: Deling af børnefotos på Facebook: Det bør du vide