-
Kæmpe comeback: Her er vinderen af "Spillet"
-
Undrer du dig også? Sådan foregår optagelserne i finalen af "Spillet"
-
Mohamed åbner op om svær tid: - Der var råb, skrig og smerte
-
Efter konflikt i ”Spillet”: Sådan er forholdet i dag
-
Oliver Stanescu åbner op om misbrug: Tog stoffer på hospitalet
-
Fulde under optagelserne til "Spillet"
-
Anna Lin følte sig overvåget efter "Spillet": Det var helt skørt
-
Bag kameraerne: Sådan fungerer panelet i "Spillet"
-
Da Vicki Berlin mødte sin store kærlighed, var hun forlovet med en anden
-
Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning
-
Sofie Stougaard var lige blevet gift, da hun mødte sit livs kærlighed
-
Jim Lyngvild var tæt på at trække sig: Jeg kunne ikke mere

Kære Robak: "Min kæreste og jeg er ikke enige om børnenes filmkiggeri"
Vi er ikke enige om, hvilke film vores børn må se, hvad gør vi, spørger en læser i denne uges brevkasse. Læs svaret fra Go’morgen Danmark-vært Michael Robak, der hver uge tager stilling til livets små og store dilemmaer.
Kære Robak,
Jeg har mødt en dejlig ny mand, og vi har begge drenge på 8 år, som kommer rigtigt fint ud af med hinanden. Vi er enige om det meste, men ikke på ét punkt. Han synes, at vores sønner uden problemer kan se film, der er "forbudt" for børn under 11 år.
Jeg er helt uenig og synes, man skal følge anbefalingerne. Hvad synes du? Min egen søn føler sig indimellem presset til at se med på film, han synes, er uhyggelige, fordi han gerne vil være stor og sej som sin papbror.
Venlig hilsen Lone.
Kære Lone,
Jeg er totalt på dit hold. Et af de stærkeste argumenter i børneopdragelsen er: "Sådan er loven, og vi overholder loven her i familien." Jeg har brugt det utallige gange, og det er min oplevelse, at børn respekterer det argument (også selvom der her er tale om anbefalinger og ikke reel lovgivning, men da de 8-årige næppe har juridisk embedseksamen, går det nok). Desuden bliver lovgivningsargumentet mere og mere relevant i takt med børnenes alder. Ikke mindst når det om nogle år handler om smøger, bajere, hash, softguns og andet mere alvorligt. Du må tage en ny snak med din dejlige kæreste. I familier skal der altid tages hensyn til "den svageste", og i dette tilfælde er det din søn. Det bliver han nødt til at forstå og respektere.
LÆS OGSÅ: Kære Robak: Vi vil helst ikke invitere min fars nye kæreste
LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min mand har altid nejhatten på, når vi skændes”
LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Skal jeg give min søn en elguitar?”