Kære Robak: "Min mand er sur og tvær, når jeg har været ude at ride"

Kære Robak,

Min mand og jeg har været kærester, siden jeg var 19, og vi bor nu i hus med børn og hund. For nylig har jeg erhvervet mig en hest, og jeg må tilstå, at jeg elsker at bruge tid med den i stalden, at være ude og ride og alt, hvad der hører til.

Mit problem er, at jeg ikke rigtig føler, min mand kan rumme, HVOR glad jeg er.

Jeg føler det vildeste nærvær og frihed, når jeg er oppe i stalden – og kan komme til at glemme tiden (kun i weekenden, i hverdagene er jeg meget på klokken, og hvornår jeg skal hjem og lave mad eller være sammen med familien).

Når jeg så kommer hjem, får jeg verdens sureste mand at møde, som synes, jeg fandme godt kunne have ringet undervejs og fortalt, at det trak ud osv. Hvis jeg så spørger, om vi da skulle noget, så er svaret: "Nej, men vi andre har siddet og ventet på dig."

Børnene er store og venter ikke på deres mor – og at han pludselig ikke skulle have andet at lave en søndag end at sidde og vente på mig, lyder megamystisk i mine ører.

Jeg føler ikke, han under mig symbiosen med hesten, og at jeg er så 100 procent lykkelig for en hobby, der ikke involverer ham.

Hvad tænker du, er hans issue?

Mvh Susanne

Kære Susanne,

Du kommer rødkindet, lykkelig og brugt hjem. Det lyder umiddelbart, som om du har været på besøg hos en 26-årig pluskæbet ishockeyspiller. Men sådan er det jo gudskelov ikke, du har fundet lykken et andet og legitimt sted, derfor burde din mand i den ideelle verden være glad på dine vegne og møde dig med varme tøfler og kold hvidvin.

Men hans humør er i stedet blevet tiltagende skident – selvom han uforstyrret har tilbragt eftermiddagen på sofaen med en målrig kamp mellem Manchester United og Arsenal. Hvad fanden er der i vejen med ham? Godt spørgsmål.

Min første tanke var: Sure stodder. Det må han selv komme over. Den slags urimelig gnavenhed skal man ikke nedlade sig til at imødekomme. Men det holder jo ikke...

Anden tanke: Jeg tror simpelthen, han er misundelig. Og føler sig udenfor. Det er meget lang tid siden, han har set dig så glad. Han ville ønske, han også kunne få dig til at glemme tid og sted. Han er næppe jaloux på Tarok, men på den lykke, hesten udløser hos dig.

Så lad os imødekomme og hjælpe ham – i stedet for at fordømme ham. Her kommer lektierne – som er til dig: Hvordan kan han komme i nærheden af

at tænde den slags lys i dine øjne? Hvordan finder I sammen

noget, der kan få dig til at glemme tid og sted?

Jeg har selvfølgelig et par ideer, som involverer Barry White-musik og gennemsigtigt undertøj, men der er sikkert masser af andre muligheder, der kan få jer til at opleve samhørigheden igen. Selvom det sikkert føles noget urimeligt, tror jeg, at det er dig, der skal bryde isen og hjælpe ham videre.