Karen Bro: "Jeg har en følelse af, at jeg har taget det største og vildeste spring i hele mit liv"

Julen er lyserød

– Jeg har en juletradition, som hedder ”Pink Christmas”. Den kører på tredje år, så det er en relativt nye tradition. Det startede med, at jeg for nogle år siden fik foræret noget lyserød champagne, og så tænkte jeg, at jeg ville dele det med nogle venner, og så blev det en tradition.

– Det er derfor, jeg har en flaske pink champagne stående med nissetøj på. Jeg holder ”Pink Christmas” den midterste søndag i december, hvor alle er lidt fyldt op af julefrokoster. Kl 15 bliver lejligheden fyldt af mennesker, og vi drikker lyserød champagne og snakker. Det er en dejlig tradition. Jeg har så travlt lige nu, så jeg kan næsten ikke overskue ”Pink Christmas”, men fordi det er en tradition, holder jeg fast. Jeg ville være så ked af det, hvis jeg ikke fik set mine venner her i december.

– For mig betyder julen også, at jeg kan være sammen med familien. Selve juleaften bruger jeg med min mor, mine søskende, min nevø og min niece. Min søster er præst, så det er jul i præstegården. Det er meget stemningsfyldt, når vi er til hendes prædiken. Så det må være juleaften med familien og ”Pink Christmas”, som er nogle af de vigtige juletraditioner for mig!

– Når det kommer til gaver, så synes jeg, at de bedste gaver, vi kan give hinanden, er inspiration til noget, som andre skal opleve, se eller høre. Det kan være alt fra en podcastanbefaling til et stykke litteratur. Lige nu arbejder jeg sammen med en kvinde, som er noget yngre end mig, og vi giver tit hinanden gaver i form af ting, vi har læst, set eller hørt. Giv inspirationen videre!

2019 har budt på nye muligheder

– Jeg sidder med en følelse af, at jeg har taget det vildeste og største spring i hele mit liv! Jeg har sagt op efter otte år på Ekstra Bladet for, at jeg kan være med til at skabe et helt nyt medie fra bunden – og oven i købet et internationalt medie på engelsk. Jeg håber, at jeg kan komme til at arbejde med noget af det, som jeg selv har savnet i mediebilledet. Det er det, der har fyldt og fylder allermest for mig lige nu. Det er jo højdepunktet over dem alle!

– Det er nogle beslutninger, som har været rigtig længe undervejs. Sammen med min veninde Anh Lê startede jeg et kvindenetværk tilbage i starten af 2016, som hedder ”Kvindeligt Talt”, og det har jo været lidt af en rejse for mig – og en udvikling, hvor jeg er gået fra at være en af drengene til også at befinde mig virkelig, virkelig godt i kvindefællesskaber. Gennem arbejdet med ”Kvindeligt Talt” har jeg været nysgerrig og fundet ud af mange ting om mig selv og verden. Blandt andet er der forskel på mænd og kvinders måde at lede på, og vi kan supplere hinanden rigtig godt, men jeg tror, at de feminine værdier skal løftes. Vi står på skuldrene af en masse dygtige kvinder.

– Det var nu, muligheden for det nye medie bød sig. Jeg har mødt en samarbejdspartner med de samme tanker, som jeg selv har haft de seneste år. Ligesom mig har hun tænkt, at det hele ikke stopper, fordi man er blevet 55. Man skal videre ud over stepperne! Udgangspunktet i mediet kommer derfor fra kvinder, som savnede nogle nye medier, men når det er sagt, så er jeg sikker på, at både mænd og kvinder kommer til at blive glade for det her nye medie. Vi vil give scenen til mange kvinder, men det bliver med udgangspunkt i gode, stærke historier, som alle kan få noget ud af.

– Mit nye medie er meget, meget spændende og mit store højdepunkt! Der er ikke så meget andet end det lige nu – og det fortsætter ind i 2020. Det betyder jo et vildt skift i mit liv, og min hverdag kommer til at ændre sig. De sidste 30 år har min hverdag været, at jeg står op og orienterer mig i en masse medier for at vide, hvad der sker. Det har været det vildeste nyhedsflimmer! Derfor har jeg skullet på en detox, for nu skal jeg til at være meget mere internationalt orienteret, og jeg skal gå mere i dybden med tingene. Det er rart, men det tager tid at vænne sig til. Det ligger så dybt i mig. Til gengæld kan jeg sidde – uden at få dårlig samvittighed – og blive forelsket i en meget lang og gennemarbejdet artikel i New York Times og give mig tid til at læse den. Måske bygge videre på den og lave noget ud af det. Det er et stort skift i min hverdag.

– Lige nu er jeg meget inspireret af dokumentarfilmen ”The Cave”, som handler om et undergrundshospital i Syrien og en kvindelig læge, som kæmper for at blive taget alvorligt, samtidig med at hun redder liv. Derudover har National Geographic lavet et helt magasin, som er dedikeret til kvinder, og det er et tema, de fortsætter med resten af 2020. Det er ret vildt, at det her – rent fysisk – lille magasin er noget af det, som inspirerer mig allermest lige nu. Et blad, som kun er skrevet og fotograferet af kvinder og handler om kvinder. Det var fantastisk at opdage det!

Et forsøg på at vende det negative

– Jeg vil jo helst være optimist, men jeg har en gammel mor, som er 93 år gammel nu, og det kan mærkes. Det er ikke specifikt for 2019, men det begynder at fylde mere og mere, at hun er oppe i årene. Hun har altid været super, super stærk, og hun har boet i sit eget hus,

passet sin egen have og ordnet det hele selv, indtil hun blev 90 og kom på plejehjem. De seneste år er hun blevet svækket. Først brækkede den ene hofte, så den anden hofte, og så har hun fået en diagnose på præleukæmi.

– Det bedste i verden er at komme ned og besøge hende og se, hvor glad hun bliver, når jeg kommer. Men hun er jo ikke helt den, hun var engang, så jeg savner hende nogle gange. Det kan lyde lidt mærkeligt at savne en, som heldigvis stadigvæk er her. Det kan jeg blive lidt ked af engang imellem. Heldigvis går det hele væk, når jeg træder ind ad døren hos hende.

– Ellers så ved jeg ikke, hvad der har været af lavpunkter. Jeg prøver jo at vende alt til noget positivt. Det er ikke altid, det er lige nemt, men jeg synes ikke, der er så meget andet at gøre.

Fokus på klimaet

– Klima, bæredygtighed og miljø er endelig blevet en folkesag i løbet af 2019. Det har det været længe om. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt at se Greta Thunbergs generation, som meget højt siger til os, at det, vi har gjort, ikke er godt nok. Det, tror jeg virkelig, vi skal bide mærke i – og vi skal lytte til den unge generation. De har et øje for, hvad det er, vi overlader til dem. Nu bliver der lagt et pres på politikerne, så vi må håbe, de begynder at tænke på andre måder. Jeg har snakket med mange mennesker om, at nu begynder klima at spille en meget aktiv rolle i folks hverdag. Det,

synes jeg, har været markant i det her år.

– Der er selvfølgelig også mange lavpunkter, som er værd at tage fat i. Jeg synes, der er mange demokratier, som er under pres. På Ekstra Bladet har de en pris, som hedder Årets Victor. I år gav vi den til et ungarsk medie. Et magasin, som hedder Magyar Narancs, som stædigt kæmper for at udøve fri journalistik under et giga pres fra et styre, som har sat sig på de fleste af medierne. Der er selvfølgelig nogen, som stadigvæk er frie, men livet er virkelig gjort surt for dem. Det var rigtig fint at være nede at give dem prisen. Det var et ungt team, som virkelig kæmper, men man kan bare se, hvor svært det er for dem. Folk tør ikke snakke med dem. Det, synes jeg, er et lavpunkt. Vi skulle have et fællesskab, hvor demokratierne skulle blomstre, men mange steder sker det modsatte.

Nyt år, nyt medie

– Jeg tager en åbenhed med mig ind i det nye år, hvor jeg fortsat tør at dele usikkerheder og tvivl – og tør springe ud i nye udfordringer. Jeg skal ikke forlange af mig selv, at det skal være perfekt hele tiden.

– Alle mine mål for 2020 er forbundet med 5 Media og den store samtale, som jeg gerne vil have gang i. Vi vil gerne lave noget, som er rigtig, rigtig godt, og som rigtig mange vil dele med os. Planen er, at det skal være et helt univers, som både skal være digitalt og fysisk med et magasin. Jeg håber, at vi kan inspirere mange – og selv blive inspireret.

– Jeg glæder mig til, at jeg står med det første, fysiske magasin i hånden i det nye år, og det skulle jeg gerne gøre i foråret eller tidlig sommer. Udgangspunktet var faktisk det fysiske magasin, for jeg kan godt lide tanken om noget, som er holdbart. Jeg tror ikke, det er dårligt at give den ro, som bøger, et fysisk magasin eller længere artikler giver. Der er så meget flimmer ude i verden. Der er et behov for at gå dybere ned og finde noget ro. Det er de værdier, vi prøver at bære frem med det nye medie. Missionen er at give folk en pause og skabe tid til refleksion og samtaler i det nye år.