Karina passede ikke til kontorjobbet, men så fandt hun en salgsannonce, der ændrede hendes liv

"Jamen Gunnar, bliver du ved med at proppe ind?"

Spørgsmålet kommer fra 37-årige Karina Nordensgaard Mathiasen, der står bag disken i pølsevognen 'Stoppestedet', og er henvendt til en af stamgæsterne, der efter sin hotdog har bestilt en pølsemix:

Læs også

Hege rejste ud for at genfinde kærligheden, men endte med et smertefuldt møde med fortiden

"Jep, jeg er ved at sætte hele mit vægttab overstyr," svarer Gunnar Christensen kækt tilbage.

De andre gæster griner. De er vant til den bramfrie tone i vognen.

"Ja, jeg plejer at sige, at her er ligesom derhjemme. Man får god mad og skældud," siger Gunnar med et grin.

Hans kone døde er kræft for nylig, så for ham er Karina og hendes mad et trygt holdepunkt. Han tager jævnligt turen hele vejen fra Gørding til pølsevognen i Esbjerg, en køretur på cirka 20 minutter.

"Her kan jeg være mig selv. Og maden smager virkelig hjemmelavet," understreger han.

Det sidste skyldes, at Karina vægter kvaliteten højt. Menukortet byder på alle klassikerne – pølsemix, hotdogs, burgere, ribbenstegssandwich osv. – og det bliver fremstillet af godt kød fra flere lokale slagtere. Ribbensstegene står Karina og steger i vognen hver morgen, for maden skal være frisklavet.

"Jeg er da blevet foreslået at lave stegene på forhånd og fryse skiverne ned. Det ville spare mig for en del tid, men det smager bare ikke nær så godt."

Farvel til kontorjobbet

En ung kvinde, der ejer en pølsevogn – det ser man ikke hver dag. Og det lå da heller ikke i kortene, at Karina skulle stå bag disken i 'Stoppestedet' alle hverdage fra 10.30-15.30, nu på fjerde år. Faktisk er hun uddannet mejerist og læste videre på handelsskolen med økonomi som speciale. Hun fandt dog aldrig en læreplads, hvor hun følte, hun passede ind.

"Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv på et kontor hver dag. Som ungarbejder var jeg opvasker på en restaurant inde i byen. Her lærte jeg ejeren Havdis at kende. Vores veje har krydset hinanden op til flere gange de sidste mange år, og hun har for cirka ti år siden ejet 'Stoppestedet', så da den kom til salg igen, tog jeg fat i hende og spurgte, om hun troede, det kunne blive en god forretning. Hun sagde, at det kunne gå begge veje, og at det afhang af personalet. Det var godt nok til mig, så slog jeg til," forklarer Karina med et smil.

Hun havde også tidligere arbejdet som bartender og elskede kontakten med kunderne. Stemningen i pølsevognen minder da også lidt om den på en bar, bare uden de problemer, som alkoholen kan føre med sig.

"Vi er tætte i pølsevognen og pjatter og hygger os. Tonen kan være lidt hård, de driller mig, og jeg giver igen, men den er aldrig ondskabsfuld. Vi passer på hinanden," siger Karina og fortsætter:

"Jeg elsker at gøre folk glade og yde en service, der gør en forskel, men som folks liv ikke afhænger af som sundhedspersonale. Derfor passer jobbet mig bare så godt. Det er også fedt, at her kommer så mange forskellige mennesker – lige fra håndværkeren og førtidspensionisten til direktøren. Og her er plads til alle."

Læs også

Lone Rødbroe: "Jeg er sådan en, der ikke er mange af i min branche; en stor pige fra Jylland"

En af dem, der også kommer jævnligt i pølsevognen, er Karinas mand, Søren Mathiasen. I starten snakkede de ikke højt om, at de var gift, for de syntes, det var vigtigt at holde de to verdner adskilt. Det skulle ikke påvirke stemningen i vognen, at Karinas mand pludselig stod der.

"Men en dag faldt det naturligt at sige det, og ingen tager sig af det," siger Søren, der bestemt sætter pris på konens gode mad.

"Det vigtigste er dog, at jeg kan mærke, hun er glad, og at hun har fundet et sted, hvor hun trives."

Mere end bare frokost

Parret har børnene Emma på 11 år og Villum på 7, men Karina konstaterer tørt, at de til gengæld er hendes mest irriterende kunder, fordi de forventer, at mor straks servicerer dem, når de træder ind i pølsevognen.

"Vil det sige, de er mere irriterende end mig?" bryder Gunnar grinende ind.

Kunderne kommer for maden, fællesskabet og for at snakke med Karina. Og hun hjælper dem gerne med andet end bare en god frokost.

"En af mine stamkunder har ingen computer, men skal have ordnet en masse papirer fra sin fagforening. Jeg tager min iPad med, når jeg ved, han kommer til frokost, så jeg kan hjælpe ham med at logge på med MitID. Det betyder ikke noget for mig, men er en stor hjælp for ham. Jeg havde også en kunde, hvis bil var på værksted.

Så kiggede han bare lige forbi pølsevognen og lånte min. På den måde bliver kunderne også en slags venner, selvom jeg går op i at skelne imellem Karina her i vognen og Karina derhjemme. Her er jeg mere udadvendt, mens jeg derhjemme også har brug for at kunne trække mig tilbage."

Det er ikke svært at forstå, hvorfor kunderne elsker at komme på 'Stoppestedet'. Karina sætter pris på hver eneste af dem, for uden dem ingen forretning. Hun håber dog på, at en mere rolige periode venter forude. Lige da hun overtog pølsevognen, lukkede COVID19 landet ned. Da genåbningen var godt i gang, ramte de stigende energipriser. Samtidig eksploderede prisen på bl.a. fritureolie.

"Men jeg er ekstrem stædig, jeg er ikke typen, der giver op. Og nu er vi forhåbentlig ovre det værste, og ellers klarer jeg nok også næste forhindring, lyder det med et smil fra pølsemutter."