Efter syv år vendte katten Kalle pludselig hjem igen: ”Jeg fik et chok”
Jonas havde for længst opgivet håbet om at få lov at gense sin kat Kalle, som havde været forsvundet i syv år. Hvad han ikke vidste var, at Kalle havde holdt til i et boligområde blot få kilometer væk.
Historien om Kalle begynder for 15 år siden, da Jonas Nordling hentede to killinger hos en kollega. De hed Kajsa og Kalle og var 12 uger gamle.
Jonas’ yngste søn var dengang fem år og forelskede sig straks i Kalle, som er halvt norsk skovkat. På det tidspunkt boede Jonas og hans familie i den skånske by Lund, hvor kattene tilbragte deres første fire år.
Efter at være blevet skilt flyttede Jonas 45 kilometer væk med sine katte. Fire år senere flyttede han sammen med sin nuværende kæreste i samme område.
Hans kæreste havde to hunde, og Kajsa og Kalle kunne ikke rigtig sammen med dem, så de løb væk. Kajsa kom tilbage efter et par måneder, men forsvandt så igen.
Kalle kom aldrig tilbage. Jonas var ude at lede efter ham og spurgte rundt blandt naboerne, om de havde set hans kat. Svaret var altid nej, og da der var gået et par år, havde Jonas opgivet håbet om, at Kalle ville vende tilbage.
"Selvfølgelig savnede jeg kattene. Kalle havde en helt særlig personlighed – altid på vagt, men samtidig kælen og kærlig."
Hvad Jonas ikke vidste var, at Kalle holdt til i et boligområde kun tre en halv kilometer fra hans hjem.
"En person i boligområdet havde givet Kalle mad udenfor," fortæller Linnea Stålhandske, der for to år siden var med til at oprette en lokal afdeling af en dyreværnsforening og i dag er formand for den.
Hentet af Dyreværnet
I begyndelsen af januar i år fejede en storm med sne og kulde ind over Skåne. Linnea hørte om den hjemløse kat og var klar over, at den ville få det svært i kulden. Via facebook lykkedes det foreningen at komme i kontakt med kvinde, som havde fodret katten.
"Med hendes hjælp kunne vi hente Kalle og anbringe ham på et af vores internater."
Da de undersøgte katten for at se, om den havde øremider, opdagede de noget, der lignede en øretatovering.
"Den var meget svag og svær at læse. Vi brugte lang tid på at afprøve forskellige kombinationer, som kunne være mulige."
Kattens usædvanlige farve og pels gjorde det lettere at udelukke kombinationer. Til sidst var der bingo i katteregisteret. De fandt en kat ved navn Kalle, som lignede den, de havde taget sig af. Og de kunne se, at ejeren hed Jonas Nordling. Nu skulle de bare ringe til ham og fortælle ham den gode nyhed.
Men Jonas svarede ikke på nummeret i registeret.
"Jeg havde mistet telefonen," siger han.
Der skulle et omfattende detektivarbejde til, hvor Linnea og hendes kolleger forsøgte at få fat i hans kæreste, kærestens datter og andre familiemedlemmer. Til sidst fik de fat i Jonas' kæreste og kunne komme i kontakt med ham.
"Jeg fik et chok," siger Jonas om opkaldet.
"Først troede jeg ikke på, at det var Kalle. Men så beskrev de ham og sendte billeder. Så kunne jeg straks se, at det var min kat."
En sikker zone
Det var et kærligt gensyn, da han hentede Kalle, som trods sine 15 år var ved godt helbred.
"Han snusede til min hånd og viste med det samme, at han genkendte lugten."
Så kom Kalle med hjem og opholdt sig indendørs i et stykke tid for at vænne sig til sit ny-gamle miljø, så han ikke ville stikke af igen, når han blev sluppet ud.
Hele familien er glad for, at Kalle er tilbage.
"Han kan godt lide at ligge i et af vores klædeskabe," siger Jonas, som nu også har et lille håb om, at Kajsa kan være i live og måske også kommer tilbage.
At katte, som i Kalles tilfælde, stikker af, kan der være en god forklaring på.
"I hans tilfælde kom han til et nyt miljø og blev sandsynligvis stresset af, at der var hunde. Katte vil have deres egen tryghedszone, og hvis de af en eller anden grund føler sig utrygge, fjerner de sig for at finde en ny zone, hvor de føler sig trygge," siger Linnea Stålhandske.
Hun afliver også myten om, at mange hjemløse katte er sommerkatte, som er blevet efterladt.
"Det store problem er, at katteejere ikke får deres udekatte kastreret. Hankatte opsøger så større territorier og kommer væk fra deres ejere. Hunkattene bliver gravide og får killinger, som ingen vil have," siger Linnea.