Katrine vil hellere på vilde Tinder-eventyr end jagte ”en bedre halvdel”

Hvorfor har en sød pige som dig ikke en kæreste?

– Det ved jeg ikke. Hvis jeg vidste det, ville jeg nok have en. Katrine Berling Christensen ler, når hun gengiver den samtale, hun havde til en fest for nylig.

Det er ikke første gang, at hun har fået spørgsmålet, og det vil sandsynligvis heller ikke være sidste gang. For mange kan det være svært at forstå, at en køn, klog og sjov kvinde kan rende frit omkring, uden at nogen for længst har nedlagt hende. Katrine får ofte et par trøstende ord, når folk finder ud af, at hun heller ikke har børn. "Du kan nå det endnu", "Du kan få et donorbarn" og "Du skal bare blive ved med date. Pludselig er han der" er velkendte sætninger, som hun har vænnet sig til. Andre er lidt sværere at fordøje, som "Du elsker ikke dig selv nok. Når du gør det, vil du også kunne elske en anden" og "Du er for kræsen". Spørgsmålene begyndte allerede, da hun var 30, hvor hun selv begyndte at undre sig.

– Da jeg var yngre, havde jeg en forestilling om villa, vovse og vovhund. Så da jeg ikke var i et længerevarende parforhold, da jeg blev 30 år, gik jeg til en psykolog for at finde ud af hvorfor. Og hvordan jeg scorede mig en kæreste, fortæller Katrine, som var nybagt jurist på det tidspunkt.

I dag er hun 46 år og har orlov fra jobbet som stewardesse, mens hun passer sin praksis som sexolog og parterapeut. Psykologtimerne styrede hende nemlig ikke videre mod parforholdet og ligusterlivets glæder. Til gengæld fik hun smag for psykologi og psykoterapi. Juraen blev lagt på hylden, og nu begyndte hun at læse til psykoterapeut, imens hun fløj ture som stewardesse for at tjene til studiet. En helt ny verden åbnede sig, og efter eksamen gik det slag i slag: Joan Ørtings sexologuddannelse, kurser i ind- og udland, forskellige partnere og eventyr.

– Jeg var totalt uskyldig til langt op i 20'erne, havde ikke haft de klassiske teenageeskapader og brugte meget af min fritid på at læse. Da jeg begyndte på jurastudiet, fik jeg en kæmpe computer, en Compaq, og det ændrede alt. Jeg gik på Scor.dk og var enormt åben og nysgerrig. Jeg havde lyst til at lege og fandt hurtigt en fyr, som jeg flirtede rundt med i et års tid. Sammen med ham prøvede jeg for eksempel en trekant og meget andet, og jeg trappede langsomt op. Når jeg gik ind ad en dør, var der en ny dør, som jeg kunne åbne. Det var en skæg tid, og jeg lærte meget om mig selv i den periode.

Seksuelle eksperimenter og selvudvikling kombineret med et arbejdsliv som stewardesse levnede ikke meget fritid til at slå sig til ro med en bestemt mand. Det er otte år siden, at hun sidst var i et længerevarende forhold, men der mangler ikke mænd i hendes liv. Ligesom folk kan undre sig over Katrines tilværelse, er hun også forundret over de mennesker, der har hus, mand og børn, og som har haft de samme venner siden skoletiden.

– Jeg var til et bryllup på et tidspunkt, hvor både gom og brud havde de samme venner nu, som de havde, da de var teenagere. Det er fascinerende at opleve, for mit liv er meget mere omskifteligt. Jeg har fået mange nye venner gennem tiden og mistet andre. Det er lige som med hobbies. Nogen dyrker den samme hobby, som de gjorde for tyve år siden, men jeg skifter nærmest hvert andet år. Jeg har haft mange perioder, fra en yogaperiode, der gik over i en salsaperiode og nu til en tangoperiode. Jeg er meget spontan og har en kæmpestor ja-hat på hovedet, så derfor oplever jeg meget.

Nogle af oplevelserne er kommet gennem datingappen Tinder. Her er målet selve daten, ikke at finde en kæreste. På Tinder har Katrine blandt andet mødt en mand, der inviterede hende til Paris i en weekend, og en anden, som hun var sammen med fem dage i Istanbul.

– Jeg kan sagtens gå rundt i Paris en weekend og lege forelsket sammen med en skøn mand, og så betyder det ikke noget, om vi ses igen. Da en islænding på Tinder spurgte, om jeg ville med til Istanbul, svarede jeg ja. Vi havde ikke mødt hinanden, før vi stod i lufthavnen med hver sin kuffert, men vi havde fem dejlige dage, hvor vi havde det så sjovt. Før vi rejste, spurgte min veninde: "Hvorfor vil du med ham til Istanbul, når du ved, det ikke bliver til noget?". Men hvad er det at blive til noget? Er det at have fem eventyrlige dage ikke noget?

Der har været op- og nedture, forelskelser og eventyr samt masser af oplevelser i Katrines liv, men ingen af dem har vakt hendes redebygger-instinkt. Og nu, 16 år efter hun gik til psykolog for at få styr på kærlighedslivet, mangler hun ikke "en bedre halvdel" i sit liv. Og spørgsmålene? Tja, dem vil hun nok støde på igen, men hun har et svar:

– Det er vel et sundt træk at være selektiv. Jeg vil ikke nøjes med det halve. Derfor har jeg heller aldrig overvejet at få børn med en donor. Det skulle være mor, far og børn eller ingenting.