Flere og flere gør det: Ta’ katten med på vandretur

Det er på sin årlige bjergvandring, Turbo ser ud til at trives bedst. Han kan godt lide at vandre stejlt op ad bakke og kigge ud over udsigten med vinden i knurhårene. Så det er måske ikke så underligt, at han trasker ret hurtigt af sted nu på skovstien, der hurtigt stiger i højden.

Ved et vådt, mudret stykke mjaver han opfordrende, og hans ejer er hurtigt klar. Turbo hopper op på Robins skulder og bliver båret hen over mudderet. Turbo ser stolt ud deroppe på hans skuldre, mens han med sine lyseblå øjne kigger ud over skoven og søen bag træerne. Han ligner en konge, der overvåger sit domæne. Så snart den mudrede passage er overstået, hopper han ned igen og trasker videre, op og op.

Læs også

Kattes adfærd: Lær og forstå 6 typer katteadfærd - og deres vigtige betydning

Turbo er en tre år gammel ragdoll. Racen beskrives ofte som social og fredelig, rolig og afslappet. Da det er en katterace, der kan lide at følge sine ejere, uanset hvor de går hen, er den blevet kaldt "en hund i en kattekrop" – noget, der ser ud til at passe godt på Turbo.

Hans ejere, Caroline Jonsson og Robin Layton, mener, at racen er afgørende for, hvor meget en kat kan lide at vandre.

"Folk, der tager på vandreture eller andre eventyr med deres katte, har ofte en racekat," siger Caroline, mens vi venter på, at Turbo skal undersøge en bunke sten. Med højlydt mjaven klatrer han op på en sten og sætter sig der.

"Han elsker stengærder, så der snakker han meget. Så sætter han sig ned og holder små mikropauser på et par minutter," siger Robin.

Turbo nyder udsigten, men er snart videre igen. Han bevæger sig overraskende hurtigt i terrænet, selvom Caroline siger, at man lærer at gå langsomt, når man vandrer med en kat.

"Man finder hurtigt ud af, at man ikke kan skynde sig, katten sætter tempoet, og det er klart roligere, end når man vandrer alene."

Hun og Robin vandrer med Turbo hver sommer, som regel i Funäsdalen i Mellemsverige. I dag skal de på en heldagstur i et naturreservat. I Turbos øjne er det en kort tur, kun et par kilometer tur-retur.

Turbo er en indekat, men ude i naturen bevæger han sig roligt og målrettet, og han ved præcis, hvor hans ejere er. Han har ingen snor i dag, men følger vandrestien tæt. Han vil altid gå i midten, med Robin først og Caroline sidst. Hvis nogen falder ud af geled, viser han tydeligt med sin mjaven, at han er utilfreds.

Udekatte på Instagram

@kulithesurfingcat

Nānākuli er en vandglad kat i Honolulu, Hawaii, som nyder at surfe.

@furrymagic

En kat i Washington, der nyder at vandre og campere.

@adventuresoffishandchips

Fish (billedet) and Chips er to kattebrødre, der tager på bilture til eventyrlige steder.

@sukiicat

Eventyrlysten bengaler fra Canada, der udforsker naturen med sin hundeven.

Flere eventyr-katte

At vandre med hund er ikke usædvanligt. Hunde er ofte villige og glade kammerater på eventyr. Endnu har man ikke set så mange katte på stierne – men faktisk ser det ud til, at katte på eventyr er en voksende trend. Da jeg begynder at undersøge emnet, bliver mit Instagram-feed hurtigt fyldt med katte, der klatrer, vandrer og surfer. Fire poter på en bjergtop, lysende øjne i en teltåbning, en kat, der ser ud, som om den padler i en kano helt alene, en pelsbold på et drikkebræt.

I udlandet er vandreture og eventyr med katte et populært og voksende fænomen. Gennem kontoen @adventurecatsorg på Instagram finder jeg flere kendiskatte. Jeg støder på Suki, som har over en million følgere. Suki er en bengaler, der tager på eventyr i Canadas natur. Når hun ikke rejser med sin ejer, selvfølgelig: På en rejse til Europa besøgte de 11 lande. Suki har sin egen Instagram-konto, Facebook-side, hjemmeside og har også udgivet sin egen bog.

Jeg finder også den sort-hvide Vladimir, som har besøgt alle nationalparker i USA og bor i en autocamper, og den enøjede @kultithesurfingcat, som bor i Honolulu og elsker at surfe. Og Turbo er ikke den eneste kat i Sverige, der nyder at rejse. I gruppen Äventyrskatter på Facebook stødte jeg f.eks. på Folke, som bor i Örebro. Han er en fire år gammel halvt siameser, som foretrækker at sove i telt frem for derhjemme. På Instagram kan man se Folke vandre, campere og endda padle.

"Folke har været med mig siden dag ét. Hvorfor skulle han ikke det? Han er med i alt, selvfølgelig også i friluftslivet. Han går i snor, når vi er blandt andre mennesker, men ude i skoven løber han som regel løs og følger efter mig. Nogle gange sidder han i min hjemmelavede rygsæk," siger Susanne "Surran" Lindgren.

Rygsækken er hjemmelavet, fordi almindelige katterygsække ikke fungerede til Surrans aktive udendørsliv. Hun har brug for at kunne pakke et telt, udstyr – og en kat – for at kunne være ude i flere dage. Så hun satte simpelthen et kattebur fast øverst på sin vandrerygsæk. Det fungerer godt, selv om det til tider slingrer og bliver lidt tungt.

Drømme om Inkastien

Så snart Surran tager rygsækken og teltet frem, sætter Folke sig ved døren og mjaver, ivrig efter at komme ud på eventyr. Når teltet er rejst, kravler han direkte ind og putter sig i sin sovepose.

"Jeg har aldrig opfattet det som svært at tage en kat med på eventyr. Men jeg kan mærke på reaktionerne, at det er lidt usædvanligt. Mange tror først, det er en hund, og bliver overraskede, når de kigger en ekstra gang."

Sammen har Surran og Folke vandret flere flerdags ture med telt.

"Man skal øve sig meget. Og give det tid. Man kan ikke fortælle en kat, hvad den skal gøre, den skal have lyst til det. Folke har også været på tur i både kajak og kano."

Læs også

10 topfede aktiviteter i efterårsferien på Sydsjælland og Møn

"Kajakken var svær, fordi det ikke kan lade sig gøre at lunte rundt i den. Han faldt i vandet en enkelt gang, men han havde redningsvest på. Han er dog ikke særlig glad for vand, så en stabil kano fungerer bedre," siger Surran.

Hun forlader sjældent hjemmet uden Folke og drømmer om at rejse til udlandet med ham.

"Tænk at vandre på Inkastien i Peru med Folke! Sikke en drøm!"

Turbo er efterhånden en bjergveteran. Sin første fjeldtur gik han, da han kun var seks måneder gammel. Han gik 12 kilometer den første dag og 20 kilometer den næste. Selv i bjerge går han normalt uden snor:

"Vi giver ham snor på, hvis vi møder mennesker eller ser, at der er vildt i nærheden. Men han har aldrig vist interesse for at jage, selvom vi har mødt ryper og andre dyr," siger Caroline.

I frokostpausen er det ikke kattemad, Turbo forventer. På en vandretur vil han som regel have en laktosefri proteinshake, tomater og et hundeben at tygge på.

"Det er hans absolutte favorit," griner Caroline.

Sikkert shelter

Jeg finder endnu en eventyr-kat i Dalarna – Lille Nero, som er en orientalsk korthårskat. Da Sara fik Nero, boede hun og hendes partner i en lille lejlighed i byen.

"Han fik lov til at komme med ud i naturen lige fra starten, fordi det føltes så trist, at han skulle sidde alene i en trang lejlighed. Vi opdagede hurtigt, at Nero foretrak at gå med på turene, og vi øgede gradvis distancen."

I starten gik de et par gange til det samme shelter.

"Katte er jo territoriale, og shelteret blev en sikker havn for Nero. Et hyggeligt sted, hvor vi tilbragte meget tid. Vi tog udekøkkenet frem og lavede mad eller grillede pølser."

Læs også

Efterårsferie: 9 tip til den perfekte bilferie med børn på bagsædet

Nero blev snart en ret hurtig vandrer. Han sætter tempoet op og skifter mellem at sidde i sin rygsæk og på sin ejers skuldre, når han vil hvile. Han har camperet et par gange og vandret to somre. Under vandreturene har de dog ikke slået lejr, fordi bjergvejret er uforudsigeligt, og Nero kan ikke lide regn – slet ikke.

"Han får lov til at sætte dagsordenen, for vi vil gerne have, at han får en god oplevelse sammen med os," siger Sara.

Sara og hendes partner er nu ved at ombygge en kassevogn, hvorfra familiens eventyr nu skal udgå.

"Nero har været med under hele ombygningen, så han kan genkende sig selv og være tryg i bilen. Han elsker at sove i bilen, så det lover godt!"

Men kan alle katte blive eventyrkatte? Det tror Sara ikke. Først og fremmest skal der være en interesse fra kattens side, og så skal man øve sig meget med sele og snor.

"Nero er en meget social kat, som er meget knyttet til mig og min partner. Jeg tror, det er en forudsætning for, at det kan fungere. Andre betingelser for en vellykket tur er godbidder og kælen," mener Sara.

"Man kan sagtens bestikke med godbidder og masser af kram. Vi har altid mad med, som Nero er meget glad for, når vi er ude."

Turbo har fået sin proteinshake, kigget ud over trætoppene en sidste gang og er nu på vej hjem igen. Hans lyse pels skinner i gråvejret. Derhjemme venter en katteven på ham – en, der slet ikke kan lide eventyr. Ligesom de andre katteejere fremhæver Caroline kattens personlighed og interesse for naturen som afgørende for succes i naturen.

"Vores anden kat ville ikke sætte sine ben på denne vandresti," siger hun.

Dagens vandretur er ved at være slut. Da Turbo ser sin bil, vender han sig brat om, løfter sin buskede hale til hilsen og begynder at traske op ad bjerget igen. Vinden suser legende gennem hans pels. Hans dagsorden er helt tydelig: Her er en eventyrkat, der tydeligvis ikke er færdig med at vandre.