Kirsten fra ”Anna og Lotte” er 80 år og hospitalsklovn: Jeg bliver ved, til jeg bliver smidt ud
Mange husker nok skuespiller Kirsten Cenius som den altid rolige og fornuftige voksne i børneudsendelserne med dukkerne Anna og Lotte. De seneste 22 år har Kirsten udfyldt en mere sprælsk rolle: Hun er hospitalsklovnen Karla. Og hun har ingen planer om at smide den røde næse.
Marius Galting på 11 år ligger meget lille og alvorlig i den hvide hospitalsseng.
Om natten har han fået stærke smerter i maven og er blevet indlagt akut på Sjællands Universitetshospital Nykøbing F.
Lægerne har allerede udelukket blindtarmsbetændelse. Men hvad skyldes smerterne så? Hans mor er nok endnu mere bekymret end Marius selv, mens de to venter på flere undersøgelser.
Pludselig skifter stemningen. Ind på stuen kommer hospitalsklovnen Karla drønende på sit farverige løbehjul. Hun giver sig til at lære Marius, hvordan man får lange balloner til at flyve helt op til loftet, og inden længe breder et stort smil sig helt op i Marius’ øjne.
Bag den røde klovnenæse gemmer sig skuespiller Kirsten Cenius. Marius er for ung til at huske Anna og Lotte fra de elskede børneprogrammer på DR. Her spillede Kirsten i 25 år den vigtige rolle som den rolige voksne, der talte fornuft til dukkepigerne, når de blev for vilde. Kirsten blev indbegrebet af moderlig tryghed, og nu spreder den 80-årige skuespiller altså tryghed blandt syge børn og unge, der om nogen har brug for det.
Selvom Kirsten har nået en alder, hvor de fleste ville nyde pensionistlivet, har hun absolut ingen planer om at smide den røde næse.
"Nej, jeg elsker mit arbejde. Det er fantastisk at få sådan en god kontakt til børn. At jeg kan gøre det lettere for dem at være indlagt på hospitalet. Jeg bliver ved, til jeg bliver smidt ud," siger Kirsten med et smil.
Lægen træder ind på stuen til Marius, og Kirsten udbryder:
"Kom, vi går videre, så I får fred."
Får humøret op
Hun banker på døren til en anden stue, hvor Ida Lüthje på 15 år lyser op, da hun får øje på Kirsten. De to kender hinanden godt, for det er over et år siden, at Ida kom så alvorligt til skade med sin ryg, at hun fik lammelser i benene. I denne omgang har hun været indlagt i tre uger. At Kirsten er en kendt skuespiller, er ikke så vigtigt for Ida. Det er noget helt andet, der tæller:
"Kirsten er så god at tale med. Hun får altid mit humør op," siger Ida, der var elitegymnast, da ulykken ramte.
"Ja, og nu ligger jeg her," sukker hun.
Kirsten får en god ide:
"Skal vi ikke vise, at vi kan gå i spagat?"
Den er Ida helt med på, og pludselig ligger de to i den krævende stilling midt på hospitalsgulvet!
"Det er bare os. Når vi mødes, går vi i spagat," griner Ida, inden hun krammer Kirsten til afsked.
Den ene af ugens to vagter er slut for Kirsten. Hun stikker hovedet ind til sygeplejerskerne og siger farvel, inden hun går ud til bilen for at køre hjem til huset på Falster, som hun deler med sin mand, skuespiller og tidligere teaterleder Christian Clausen.
Her sminker Kirsten af og skifter tøj, inden hun sætter hjemmebagte boller og kaffe på bordet i det hyggelige køkken.
Den indre ro
Det hvide hus med stråtag og småsprossede vinduer ligger i skoven, som hører under Corselitze Gods. Kirsten og hendes mand brugte i mange år huset som sommerbolig, inden de flyttede fra Frederiksberg og permanent ind i den landlige idyl.
"Vi forestillede os, at vi skulle tilbage til København. Men nu vil vi aldrig herfra," understreger Kirsten.
Oprindelig uddannede hun sig til filmklipper i DR. I 1968 blev hun skuespiller ved Jytte Abildstrøms Teater, og de følgende årtier havde hun roller på en lang række danske scener.
"Jeg har været så heldig, at nogen har sagt: ”Vi kan godt bruge dig”, for min tro på mig selv har altid været meget lille," siger Kirsten.
"Jeg fik bank som barn, og det pillede selvtilliden ud af mig. Min far havde været i kz-lejr under krigen, hvilket havde gjort ham uligevægtig. Men det var jo almindeligt at slå børn dengang," siger Kirsten.
Som hospitalsklovn har Kirsten fundet indre ro. Selvom hun har års erfaring som skuespiller, har hun gennemgået uddannelsen på halvandet år hos Danske Hospitalsklovne, og når hun bliver opslugt i rollen, føler hun sig på sikker grund.
At hendes indsats værdsættes, er der ingen tvivl om. Da Kirsten fyldte 80 år, havde Danske Hospitalsklovne og SUH Nykøbing F. planlagt at hædre hende med en store fest.
"Jeg blev overrasket, da en ung pige, som jeg har fulgt, siden jeg begyndte som hospitalsklovn, bad mig om at tage med til en undersøgelse, men jeg sagde selvfølgelig ja. Det viste sig at være et dække, og jeg fik et chok, da jeg opdagede, at hele min familie, indlagte børn og unge, personalet på hospitalet og en parade af hospitalsklovne ventede på mig.
Et par sygeplejersker var klædt ud som Anna og Lotte. Jeg vidste dårligt, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Heldigvis havde jeg beholdt klovnenæsen på, det gjorde det nemmere," siger Kirsten med blanke øje ved mindet om den overvældende dag.