Kirsten Olesen

Kirsten Olesen om sit livs tab: “Sorgen bærer jeg stadig”

68-årige Kirsten Olesen mistede sin mand, musiker Ole Ousen, for fire år siden. Siden har hun måttet lære at leve med sorgen.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og Kirsten Olesen smiler på en spadseretur langs kajen på Christianshavn, hvor hun har boet i snart 40 år. Hun føler sig tryg her og kunne ikke drømme om at bo andre steder. Stedet er fyldt med minder – også i forhold til manden i hendes liv, musikeren Ole Ousen, der døde for fire år siden. De havde næsten 40 år sammen.

– Sorgen bærer jeg stadig. Den er der ikke konstant, men dukker op på de mest uventede steder og tidspunkter. Den er blevet en del af mig, og den skal tackles, hvis jeg vil videre. Men jeg kan godt fungere alene, siger den 68-årige "Matador"-skuespiller, der stadig bærer sin vielsesring. Den fik hun på sin 60-års fødselsdag, længe efter parret giftede sig, hvilket de først gjorde efter 23 års samliv.

– Ole vil altid være der for mig, og jeg spekulerer vitterligt ikke på at få en ny mand, siger Kirsten Olesen, der har haft fast arbejde på Det Kgl. Teater siden 1978. Det var også det år, hun blev hyret til rollen som Agnes i "Matador", og trods de lidt lunkne anmeldelser i starten af serien endte den med at blive en seersucces og dermed gøre hende til et kendt ansigt i det ganske land.

Kirsten Olesen med sin nu afdøde mand, Ole Ousen.

LÆS OGSÅ: Jette Torp: "Der er også noget berigende over skilsmisser, fordi man tager sig selv, sit liv og sin trivsel alvorligt"

En ren fornøjelse

Kirsten Olesen har nået at opleve en smule af den renoverede genudsendelse.

– Den står jo så flot, at man næsten kan fornemme kulisserne, siger hun med et smil om HD-kvaliteten gennemført af Nordisk Film.

– Det er fantastisk, at så mange seere fortsat følger med. Det er en god serie, der er professionelt lavet. Alle spiller godt, og skuespillerne er castet meget præcist af instruktøren, Erik Balling.

Kirsten Olesen vidste ikke meget om rollen som Agnes, da hun fik den tilbudt tilbage i 1978. De 24 afsnit blev optaget i vintertiden over fire år, og hvert år holdt Erik Balling et møde med hver enkelt skuespiller om det videre forløb.

– Han forklarede, hvad det var, han ville, og hvilken udvikling karaktererne havde gennemgået fra sæson til sæson for på den måde at spore os ind på rollen igen. Der var jo gået et halvt års tid siden sidste indspilning, og vi arbejdede med optagelserne i formiddagstimerne fra klokken 7 til 11.30. Ingen af os anede, at "Matador" skulle gå hen og blive så stor en succes, forklarer Kirsten Olesen, der i modsætning til flere andre af hovedkræfterne i "Matador" ikke er blevet sat i bås i rollen som Agnes.

– Nej, det har ikke generet mig. Jeg har fået lov at spille mange forskellige roller i min karriere. Kun én gang blev jeg fravalgt til en filmrolle, da man mente, at seerne ville tænke for meget på Agnes. Ellers har "Matador" kun været en ren fornøjelse, pointerer hun.

I starten troede jeg, at Agnes skulle vedblive med at være lidt naiv, men hun udviklede sig undervejs i serien, siger Kirsten Olesen om rollen som familien Varnæs’ tjenestepige (th).
Per Pallesen og Kirsten Olesen som tjener Boldt og Agnes i den populære serie.

Kirsten Olesen har ikke planlagt at gå på pension foreløbig.

– Jeg er jo langt over pensionsalderen, men jeg knokler med min gymnastik for at holde mig i form, siger Kirsten, der om en måned har premiere på Strindberg-stykket "Frøken Julie" med Henning Jensen på Det Kgl. Teater.

Fire hurtige til Kirsten

Hvad gør du for den fysiske form?

– Jeg går til styrketræning.

Hvad er din største last?

– Spiser for meget saltlakrids. Det er sikkert ikke godt for blodtrykket.

Hvad ser du som din største succes?

– Jeg holdt meget af at spille Agnes, og så gjorde rollen mig til et kendt ansigt.

Hvad er det gode liv for dig?

– Det er, at man kan dele det med nogen, så jeg har haft det gode liv.

– Jeg bliver ved, så længe jeg kan huske replikkerne, og nu er jeg efterhånden blevet den ældste af de kvindelige skuespillere på teatret, erkender Kirsten Olesen.