Søren McGuire: ”Hvorfor vil vi hellere dø end at gå til lægen?”
Flere mænd ville gå til lægen, hvis et par enkelte ting blev lavet om ...
Jeg er begyndt at sove dårligt.
Der kan gå flere nætter i træk, hvor jeg ikke får lukket et øje i mere end et par timer ad gangen, nogle gange er det vejrtrækningen, der stikker af med mig, andre gange det faktum, at jeg åbenbart skal op og tisse hver tredje time.
Jeg hører heller ikke længere så godt på mit højre øre, noget føles forkert nede i lysken, jeg klør på steder, hvor det nok ikke burde klø, og min forbandede prostata synes også at være fast besluttet på at gøre 40’erne ekstra besværlige.
Jeg burde selvfølgelig gå til lægen og få det hele tjekket, men jeg er mand, og alene derfor vil jeg helst undgå at skulle besvære nogen med noget som helst. For det første er det blevet ret besværligt at gå til lægen, at bestille en tid er alene blevet et digitalt Waterloo, og for det andet risikerer vi, at der rent faktisk er noget galt.
Jeg er helt med det rationelle selvmål i sidstnævnte argument, men for mange af os mænd er det med helbredet som det er med bilen ude i garagen; vi vil hellere vente på, at advarselslampen i instrumentbrættet holder op med at blinke af sig selv, end vi vil risikere dårligt nyt hos mekanikeren.
Konsekvenserne er åbenlyse, vi går rundt og lider i stoisk stilhed for så en skønne dag at dø af ting, der burde og kunne være opdaget i tide. Af alle de store og små skavanker, der med tiden kan og vil gå over af sig selv, synes vores stædighed og idioti desværre ikke at være blandt dem.
Vi må dog ikke give mænds misforståede maskulinitet hele skylden for, at vi er dårligere end jer til at gå til lægen. Det er ikke lysten til at fælde træer, sparke dæk, kævle bajere og spille luftguitar til høj rockmusik, der overskygger min lyst til at få tjekket op på min kløe i røven; jeg føler mig bare ikke særlig velkommen i mit lægehus.
Det er sikkert ikke min læges intention, han har bare alt for travlt, jeg er i et stort lægehus med tusindvis af patienter og en tidsbestillings-app, der konstant går ned. Men kan mænds modstand mod lægebesøg skyldes, at konsultationerne sjældent synes at tage højde for, at vi mænd faktisk ikke bryder os om at være der?
Ingen beder om strippere, fadøl og fodboldkampe på storskærm, men hvorfor er der kun Legoklodser og dameblade i venteværelset? Hvorfor beder receptionisten mig altid bestille en separat tid per ting, jeg gerne vil have tjekket, og hvorfor har så få af mine læger husket at spørge mig, hvordan jeg egentlig går rundt og har det? Hvis den danske lægestand var en privat virksomhed, tror jeg, at den ville gå i panik i det øjeblik, en så stor del af kunderne pludselig begyndte at blive væk.
Så mens vi mænd mander os op og lærer at forstå, at vi ikke dør af at tage til lægen, kunne lægerne til gengæld overveje, om vi mænd måske fortjener lidt særbehandling? Den slags skal man jo være varsom med at bede om her i 2023, men start eventuelt med længere konsultationer, herremagasiner i venteværelset og en lovpligtig periodisk indkaldelse til et helbreds-syn hvert halve år.
Så kunne det jo være, vi ikke lod advarselslamperne blinke helt så længe.