Hey kvinde! Hvornår har du sidst været nøgen med dine veninder?

Badetøj er frivilligt, står der på et skilt. Oh shit.

En efterårsaften i oktober befandt jeg mig i et helt nyt univers: Sjællandsgade Badets dameafdeling. Parat til saunagus. Nøgne afslappede kvindekroppe i diverse stillinger overalt. Den ultimative nøgne frihed.

Ik?

Aftenen bød på en rutsjebanetur i mine egne forestillinger og en magisk aha-oplevelse, jeg tager med mig videre ud i verden.

Vi er tre veninder afsted i et forsøg på en anderledes venindedate. Jeg synes allerede, det er en smule akavet, da vi træder ind over dørtrinnet. Jeg har jo faktisk ikke set mine veninder nøgne før. Wait hvad? Jeg har kendt dem i 8 år. Kan det passe? Jo, det kan det. Vent engang. Det betyder også, at de aldrig har set mig nøgen før. Akavet stilhedspause i min hjerne. Jeg slår det hen; at være nøgen og fri og elske sin krop og bare være et afslappet zen-kvindemenneske med et naturligt forhold til nøgenhed er totalt mig. Totalt mit selvbillede i hvert fald.

Med eller uden badetøj?

Vi går ind i hver vores kabine. Ud på den anden side skal vi træde, helt afslappede, som moder natur har skabt os.

Jeg er placeret i den midterste kabine. Jeg må lige stikke en føler ud. Jeg popper hovedet ud og spørger: Hvaaaøhm. Med eller uden badetøj? Svaret er tvetydigt. Hmmja, måske. Eller? Noget går galt i kommunikationen i hvert fald. Maiken tager badetøj på. Jeg panikker. Jeg havde egentlig tænkt uden, men hvis de andre ikke er frie spirits, så skal jeg i hvert fald heller ikke være det. På med badetøjet.

Den helt store konsensus-forvirring opstår, da Maiken og jeg træder ud i badetøj, og vores sidste veninde træder ud nøgen. ”Ej nå, har I badetøj på alligevel? Ej, så tager jeg det også lige på. Vent lige.”

I samlet flok, iført vores badetøjsuniform, går vi mod saunaen. Skridt for skridt bliver det tydeligere for os, at vi er de eneste tilbagestående individer, anti-frigjorte, lidende under patriarkatets stramme greb. Eller det nåede jeg i hvert fald at tænke. De andre må have tænkt noget lignende.

”Åh nej, vi er de eneste med badetøj”, siger den ene. Pis. Skal vi tage det af? siger den anden. Too late, siger jeg. Vi må bare tage lidt af for hver runde og lade som om, at det var meningen.

Inde i saunaen er stemningen afventende. Kvinderne hvisker. Vi hvisker også så.

Saunagus består af tre runders intensive varmebølger i 90 graders varme med aromaterapi. Hver runde varer ca. 12 minutter, og mellem hver runde skal man springe i koldtvandsbassin for at få pulsen ned. Jeg er skeptisk. Det lyder slet ikke rart. Men folk vinterbader og saunaguser jo helt vildt – hvad fanden er det, der sker?!

En magisk transformation

Intensiteten stiger for hver runde; varmen bliver mere insisterende. Min krop reagerer voldsommere. Badetøjet ryger automatisk af lidt efter lidt. Varmen kobler hjernen fra og tvinger mig ned i kroppen. Runde for runde bliver jeg mere ligeglad med andre, og mere optaget af, hvad min krop synes er rart. Det føles faktisk helt meditativt det her.

I den sidste runde siger gusmesterinden: Sæt lyd på udåndingen. Giv slip. Giv slip på hvad end I har brug for at give slip på.

En magisk transformation af rummet finder sted.

Rummet bliver som i ekstase. Der stønnes højlydt. Udåndes inderligt. Og det føles godt. Gusmesterinden havde givet den tilladelse, vi ikke havde turde give os selv.

Lyden af kvinder, der giver slip, er en magisk oplevelse. Med ét havde saunagusmesterinden forvandlet et helt rum at kvinder, der 40 minutter tidligere var bange for at sætte lyd på deres vejrtrækning og endda hviskede, til et rum af kvinder der ikke giver en fuck.

Det går op for mig, at det eneste andet sted, jeg har hørt kvinder stønne højlydt, er i pornoens verden. Kvinder der stønner for mandens skyld. De her støn dog, det var noget helt andet. Fascinerende. Som urbrøl. Kvinder der stønnede for deres skyld. Det var smukt. Nærmest helligt.

Befriende domino-effekt

Ligeså befriende en oplevelse saunagusen var, ligeså meget mindede det mig om, hvor meget jeg ellers holder mig tilbage i hverdagen, tager hensyn, gør mig mindre, fylder så lidt som muligt.

I saunaen blev det tydeligt, at når jeg tillader mig at give slip, giver jeg andre lov til at gøre det samme. Hver gang jeg ”tager hensyn” ved at være stille, bide det i mig, holde igen, beder jeg ubevidst de andre kvinder i min nærhed om at gøre det samme.

Saunagus var som at opleve domino-effekten i sin ypperste udfoldelse. For hver kvinde, der gav slip, blev de andre lidt mere modige. For hvert enkelt suk fulgte 10 andre trop.

Er saunagus-ritualet mon ét af de få steder hvor Københavns kvinder kan være helt dem selv? Er det mon derfor, det er blevet den nye hotteste dille?

Min gus-oplevelse gjorde mig i hvert fald høj på mere end bare varme. Jeg er inspireret, fascineret og forelsket i kvindekroppen på ny. Det var vanedannende at se nøgne kvinder sidde og sippe te, som var det det mest naturlige i verden, og det var fabelagtigt og tiltrængt at komme ud af mit hoved, og ned i min (nøgne) krop.

Jeg tror, jeg skal saunaguse den noget mere.

Klummeskribent Nadia Holm Nielsen

Nadia Holm Nielsen er 29 år og bor i København.

Hun er cand.mag i filosofi og kulturstudier og bruger pt. al sin tid og kærlighed på kvindefællesskabet "Damerne" sammen med sin veninde Maiken Rasmussen. Her dyrker de mottoet "Kvinder i alliance, ikke i konkurrence" - og så ønsker de en hverdag fyldt med "færre to-dos og flere ta-das".

Følg "damernes_eventyrklub" på Instagram her og på deres blog her.