Foto: Klaus Rudbæk

Et spørgsmål fra en veninde satte tankerne i gang: Nu har Julia en opfordring til dig

Det må være slut med at sidde og slappe af i troen på, at alt bare kører, som det plejer.

Julia Lahme

19. Apr 2025 - 19:14

”Julia, behøver du hele tiden at have en holdning?”

Sådan spurgte en veninde mig for nyligt. Hun mente, at jeg med vilje stillede mig på øretævernes holdeplads, og måske kunne jeg læne mig lidt tilbage og bare mene noget i stilhed. Men det føles helt ærligt ikke rigtigt lige nu.

Det kan lyde mærkeligt at begynde en forklaring med en følelse, men måske er det faktisk det, vi skal huske at gøre i dette forår, hvor verden stritter i tusind retninger: Begynde med følelsen.

"Jeg er en virkelig sød og sjov date, men hvorfor vil kvinderne ikke mere?"

En mandlig læser har skrevet til sexolog og parterapeut, Ditte Winkel for et godt råd, da hans dates aldrig udvikler sig til mere end et par møder.

Jeg har i hvert fald en følelse af, at vi er mange, der har siddet i et venteværelse lidt for længe. Et dejligt lyst venteværelse fuld af beroligende muzak og masser af mindfulness, hvor vi har trukket vejret og været i lange dybe yogastræk, mens vi har lænet os tilbage i, at det hele egentlig kører nogenlunde ok.

Vi har rejst, som vi ville, vi har shoppet, nydt og drukket kaffe, vi har øvet os i at huske at mærke os selv, og vi har prioriteret os selv, præcis som vi har rådgivet hinanden til.

Vi har taget uddannelser, født børn, fået kærester og kastet os ud i arbejdsmarkedet, præcis som vi ville. Og vi har vendt os fra det, når vi ikke følte, det levede op til de krav, vi havde. Alt sammen i en behagelig rolig forvisning om, at jeg som kvinde selv kan bestemme. Og det har jeg faktisk haft fuld tillid til.

Mens muzakken har lullet os i søvn de sidste 15 år, har verden ændret sig, og pludselig står vi i en helt ny verden, hvor der ikke er lige så meget brug for lange dybe vejrtrækninger, som der er for, at vores basale rettigheder er noget, vi interesserer os for.

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

Jeg mærkede det tydeligt til kvindernes internationale kampdag i år – der var ekstra gang i gaden, og det var som om, mange af os har indset, at det, vi tager som en selvfølge, ikke nødvendigvis er en ret, med mindre vi bliver ved med at kæmpe for det.

Vi er i en helt ny æra, tror jeg, hvor ligestillingen er ved at blive genforhandlet, hvor vi endda følges mere med mændene, men også hvor vi er nødt til at have mange af de holdninger, man før mente var overflødige.

Da jeg som meget ung arbejdede for en stor virksomhed, var tesen, at ”den, der lever stille, lever godt”. Det, tror jeg, er slut.

Annonse

Jeg tror, at vi uanset om vi er mennesker eller virksomheder, er vi nødt til at sige meget højt, hvad vi mener. Venteværelset er ganske enkelt ved at lukke, og muzakken er nu så lav, at man skal anstrenge sig for at høre den. Så, hvad tror jeg på?

Jeg tror på fællesskab og på, at vi skal lukke mere op for hinanden og passe mere på hinanden, end vi passer på os selv. Og selvom jeg elsker at dyrke yoga, og jeg elsker at trække vejret langsomt, så tror jeg, at vi som kvinder, mødre og døtre, som veninder og kollegaer og bare som os selv skal være der for hinanden på en helt ny måde.

Vi skal lukke venteværelset sammen og åbne nye døre, så vi kan passe på alt det, vi har, for eksempel hinanden, sammen. Og heller ikke dét er jeg nervøs for at sige meget højt.