Knud Romer: “Når du får lykken på afstand, står den pludselig så lysende klar”

Hvad er det særlige ved julen for dig?

“Det er ønskeopfyldelse. Julen er sådan, som livet burde være. Den er festlighed, højtid og mystik.

Den er både mørket, der lukker sig om en, og en forbindelse til barndommen, hvor alt var mageløst. Den er bagværk og gløgg og julemarkeder, og at du ikke kan sove om natten, fordi forventningen holder dig vågen. 

Læs også

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Julen er ønskeøen, og den gør os alle til Peter Pan, der ikke vil være voksen. Men julen er også – hold fast! – det hemmeligholdte juletræ, der først bliver rykket ind i stuen den 24. december, og som mor og far pynter, og – ikke kigge før dørene bliver åbnet. 

Det er at gå i Klosterkirken og være til gudstjeneste, der varer en evighed, og min mor der sang for højt – på tysk! – Stille Nacht, heilige Nacht. Og det var at se træet med de tændte lys og vædde med sin mormor om, hvilket lys der sidst gik ud. Og det var at se det ske. 

Flammen druknede i stearin, og så fik jeg den sidste gave. En julekugle med en lille dreng i, og den lille dreng var mig.”

Hvorfor har du skrevet en julekalenderbog?

“Det jeg har altid gerne villet. En julekalender med rim og remser. Men jeg kunne først skrive den, da jeg mistede julen. Da jeg pludselig sad der: ingen kone, ingen børn, ingen mor og far. Alt det, der er det mest lykkelige, er også det, som bliver det mest smertefulde, når du mister det.

Pludselig er du den, der står udenfor og kigger på de lykkelige familier. En far, som bærer træet hjem, en familie med gaveposer og pebernødder i kræmmerhuse og julemarkedet, der pludselig er så langt væk, at du ikke kan nå derhen, fordi du ikke hører til der længere, når du ikke har nogen at dele juleglæderne med. 

Men jeg har også skrevet den, fordi du som forfatter skal skrive en roman, en novellesamling, en ABC, en julekalender og en godnathistorie. Det er det, du skal skrive. Og du har ét hug på hver genre. Ikke i morgen eller om nogle år. Det er nu. Du har kun nu. Du skal bestræbe dig på at mestre genren, de ideelle mønstre. Så det prøver jeg på.”

Hvordan blev den så til – midt i sorgen?

“Når du får lykken på afstand, står den pludselig så lysende klar. Jeg elsker klichéer, men de er svære at have med at gøre. Hvordan skriver du dem, så de er friske og finurlige? Kliché er bare et værdiladet ord for ritual, og julen er den største kliché af dem alle. 

Jeg vil så gerne udgive digte, men de må ikke rime. Det er ikke fint. Det har været mit lod at skrive, siden jeg var 13 år og først blive udgivet, da jeg var 46. 

Min forklædning her har været at skrive mine juledigte som børneremser. Det var det eneste sted, jeg kunne få dem ud uden at gemme mig. Men for mig er disse digte pure poetry – efter samme tradition som Rilke og Mallarmé. Det er i fraværet af noget, at nærværet opstår.”

Hvilket julebudskab er overset?

“Julemysteriet. Julen er et mysteriespil ligesom i middelalderen. Jeg er ikke religiøs. Det er hjernevask. Jeg er en glad nihilist. At søge ‘mening’ med livet er som at købe sig en folkevogn. Det er så begrænset og bedsteborgerligt. 

Livet har ikke nogen mening i sig selv, det er noget, vi tillægger det for at skabe mening for os selv. Liv giver liv giver liv, og livet vil ikke andet end at leve. Forestillingen om at livet går fremad, er jo tåbelig. Livet har ikke en retning – narrativiseringen er noget, vi opfinder. Forestillingen om vækst og fremdrift og fremskridt, ja tak, det hele kører jo bare i ring. 

Men tænk nu, hvis du tør rive den sidste plakat ned, du har sat op for at dække nattehimlen. Så kigger du ind i mysteriet! Det er miraklet. At vi er bevidsthed, og vi har en forstand, og samtidig er vi vidner til noget, der er så ubegribeligt. 

Vi prøver at dække det til med religion, men mysteriet er langt større, hvis vi tør at stirre direkte op på det og ikke dække det til med åndssvage klædedragter og hårlokker og regler om, hvad man må og ikke må spise. Mysteriet er, at vi ikke ved, hvorfor vi er her, men vi er sammen i vores uvidenhed. Og vi kan kigge op på stjernehimlen hånd i hånd.”

Hvad glemmer vi alt for ofte i julen?

“Gaveøkonomien. At vi giver uden tanke for, at vi skal have noget igen. Det er uegennyttigt – som solen, der er så gavmild med sit lys og sin varme og aldrig kræver noget retur.”

Hvad ville du ønske, at vi gjorde mere af i julen?

“At vi bager mere og køber mindre lort! Og at vi bruger tiden på at spille pebernøddespil, koge klejner og tænde levende lys. At vi laver andre ting end bare at købe mere og mere. Og når vi så køber noget, så lad det være fine, velovervejede ting, der betyder noget, i stedet for dyre ting, der bare skal være en falsk målestok for how much you love me. 

Gaver skal være noget fint, du har tænkt over i et år, som du ved, vil ramme modtagerens hjerte. Og så ville jeg ønske, at vi gjorde noget ud af selve juledagen. At den starter om morgenen, hvor vi bager sammen og laver maden til om aftenen. Og at man skal i kirke – om man tror på det eller ej – og børnene skal synes, det er kedeligt. Det er sådan, det er. Og anden – eller gåsen og flæskestegen – har stået i ovnen – og mandelgaven hænger i lysekronen. 

Måske er det min nye bog, selvom den er lidt tung? Og døren til stuen skal låses, for ingen må se træet, før tid er. Børnene skal pines og vente. Uden udskydelse og hæmning, ingen spænding og udløsning. Og så bliver julens mirakel aldrig forløst.”

Hvorfor er det så afgørende at holde fast i ritualerne?

“I sig selv er ritualet meningsløst, men det har en afgørende effekt. Min jul lykkedes ikke, da jeg var del af en familie med kone og børn. Vi kom ikke i kirke, de fik gaver før middagen, og så var der ikke rigtig nogen, som gad at synge, da vi nåede dertil. Og der var ikke ægte lys på træerne, for det var pludselig forkert og unødvendigt, og langsomt forsvandt julen mellem hænderne på os.

Snart gider man ikke engang pakke gaverne ind, for papiret skal alligevel rives itu. Men det er jo helt forkert. Der er noget smukt ved at pakke gaver ind. Vi ved måske godt, hvad vi får, men det er alligevel en overraskelse, når det er gemt bag papiret. Julen er ikke noget, der bare skal overstås.”

Hvad skal vi tage med fra julen ind i resten af året?

“Gavmildheden og at vi laver mad sammen. Tag magien fra december, og pas på den til næste år.”

Hvorfor deponerer vi så mange følelser i julen, og hvorfer bliver vi så let skuffede?

“Af samme grund som vi alle bliver skilt: Vi skal hele tiden leve op til uopnåelige idealer. Sæt forventningerne lavere, så får du en bedre jul og et bedre liv. Du skal ikke leve op til et manuskript – et dårligt manuskript! – der er skrevet af en fuld romantiker fra 1800-tallet.”

Hvilket juleritual er vigtigst for dig?

“Bagning. Jeg elsker søde sager. Jeg er et forkælet enebarn, der helst vil leve af slik.”

Hvilken juleplade kører i ring på dit anlæg?

“Jeg er vokset op uden fjernsyn, men med et kæmpe skab, der både rummede radio og pladespiller. Og der hørte vi en plade med Wiener Sängerknaben, Kling, Glöckchen – og en lakplade med sangkoret Brage, hvor min far sang med på Hvor skoven dog er frisk og stor. Endelig havde jeg en single – en reklamegave fra varehuset Importøren – hvor Poul Bundgaard sang Sikken voldsom trængsel og alarm.”

Hvad er den ‘rigtige’ julemenu?

“I’m sorry – jeg ville altid så gerne sige den danske julemenu med flæskesteg, brune kartofler og rødkål. Men jeg er vokset op i Tyskland, så det fik vi ikke. Fint skulle det være, så vi fik altid hummer. Det var jo helt forkert! Det var altid bare min mor og far og mig. Og da jeg endelig tog min kæreste Andrea med, var det en fuldstændig overskridelse af alle deres grænser. 

Min mor var syg, min far var dement, og havde jeg været alene med dem, ville det være så voldsomt, at jeg havde mistet min forstand. Min far havde købt ind til den sædvanlige hummer – men det var store, seje og uspiselige krabater. 

Jeg ville lave coq au vin, og min kæreste ville lave juleknas – men da vi rullede de milde gaver ud, blev min mor pikeret, og min far fik et raserianfald. Vi pakkede det hele væk, og jeg satte min mors yndlingssang på. Moon River. Men hun blev bare vred, næsten psykotisk. 

Forsiden til min bog 'Den der blinker' er julebordet fra den aften. Fire servietter på et tomt julebord… der antager form som et svastika. Andrea lavede leverpostejmadder til mine forældre, og de gik i seng. Og så spiste vi cambodjanske svampebolsjer og trippede, mens vi så Super 8-film fra min barndom på en projektor.”

Hvad er dit største juleønske?

“Det er altid at holde jul med mine børn. Også hvis det bliver som en uønsket gæst i periferien af deres liv.”

Har du et nytårsforsæt?

“Jeg har ingen forsæt! Hvis jeg siger, at det er at tage færre stoffer, så er det løgn. Hvis jeg siger, at jeg vil drikke mindre alkohol eller spise mindre sukker, er det for åndsvagt. Det er en fjollet askese. Så mit forsæt for 2025 er mere sex, mere hvidvin, mere druk, flere overskridelser. Punk forever.”