"Facebooksider glorificerer vold mod kvinder"
Sider, der opfordrer til voldtægt, eller sider med såkaldte humoristiske tegneserier af kvinder, der får tæv findes i hobetal på Facebook. Nu går danske kvinder ind i kampen mod kvindehad på det sociale medie.
Måske gik du lige og troede, at Facebook var et hyggeligt sted, hvor du kunne opdatere vennerne om aftensmadens indhold og snage i gamle klassekammeraters liv. Men man skal faktisk ikke lede længe på det sociale medie for at finde billeder af kvinder, der får tæsk, ledsaget af ”humoristiske” bemærkninger. Eller sider, der opfordrer til voldtægt med ord som: ”Det er ikke voldtægt, hvis de er døde, og hvis de er levende, er det bare sex som overraskelse.” Samtidig slår Facebook ned med det samme, hvis et billede af en ammende kvinde bliver lagt på sitet. For brystvorter er forbudte, de kan virke stødende.
Måneders kamp
For rigtig mange kvinder giver denne etiske skelnen ingen mening. Flere organisationer har kontaktet Facebook for at få lagt sider ned, og privatpersoner har oprettet modarbejdende sider på Facebook, bl.a. siden Rapebook. En af kvinderne bag siden, amerikanske Trista Hendren, oplevede trusler – også om voldtægt – på baggrund af siden. Efter et års kamp, hvor kvinderne bl.a. har brugt flere måneder på at få folkene bag Facebook til at slette sider, der opfordrer til voldtægt, har kvinderne valgt ikke længere at opdatere siden. De mener, at deres pointer er nået ud. Men kvindehadske sider popper stadig op på Facebook.
Facebooks hykleri
Den danske journalist Annegrethe Rasmussen, som bor i Washington, er én af de kvinder, som stadig vil kæmpe mod det, hun kalder ”Facebooks hykleri”. Racistiske sider eller grupper mod homoseksuelle bliver nemlig hurtigt lukket ned på mediet. Derfor har Annegrethe Rasmussen skrevet et åbent brev i Politiken med overskriften: ”Hader Facebook kvinder?” rettet mod Facebooks COO (daglige leder. red.) Sheryl Sandberg.
Hvorfor har du skrevet et åbent brev?
– Som kvinde bliver man voldsomt stødt, når man ser sider på Facebook med billeder af forslåede kvinder, der bløder. Også selvom de mennesker, som står bag siderne, siger, at det er humor. For mig er det en meget underlig form for humor. Jeg har netop anmeldt Sheryl Sandbergs nye bog ”Lean In”, hvor hun lancerer sig selv som global frontfigur for en ny feministisk bevægelse, som opfordrer kvinder til at gøre deres indflydelse gældende overalt. Hun erklærer sig selv som feminist og skriver, at hun agter at arbejde for at fremme kvinders muligheder. Desuden sidder hun i forskellige bestyrelser i organisationer, som opfordrer til at bekæmpe vold mod kvinder. Man skal kigge på forholdet mellem folks ord og handlinger. Derfor mener jeg, at det er dobbeltmoralsk og hyklerisk, at man ikke kan se nogen steder, at hun engagerer sig i problemet på Facebook.
Der findes sexistiske hjemmesider overalt på nettet. Hvorfor betyder det noget, at det foregår på Facebook?
– Jeg havde ikke skrevet brevet, hvis problemet havde handlet om internettet i sig selv. Det er stort set umuligt at bekæmpe hjemmesider eller blogs, der glorificerer vold mod kvinder, voldtægt, mishandling eller tortur. Facebook er noget andet end internettet, og det tror jeg, at rigtig mange mennesker glemmer, fordi det er så stort. Man tror næsten, at det er et offentligt rum, hvor alle kan være. Men Facebook er en privat virksomhed med etiske retningslinjer. Faktisk er deres regelsæt meget strengt, og de smider masser af sider ud. Samtidig er Facebook en stor en del af danskernes hverdag, og det er en relevant diskussion for os kvinder - og for ordentlige mænd - hvorfor det skal findes på Facebook. Det er også utrygt for vores børn. Facebook er støvsuget for sex og pornografi, men de kan sagtens finde sider, som forherliger vold mod kvinder.
Hvad håber du at opnå i sidste ende?
– Jeg vil gerne give mit lille bidrag til at få en melding fra Sandberg. Synes hun, at det er vigtigt, og vil hun gøre noget ved det? Dialog er det første. Jeg håber at være med i en bølge eller bevægelse, som får ændret noget. Facebook må regulere deres retningslinjer, som de vil, men når de vælger at have et etisk regelsæt, må de også finde sig i, at brugerne ser på, hvordan de håndhæver det. De kunne have valgt, at de først piller noget af sitet, når det er strafbart. F.eks. hvis nogen rettede en trussel mod en konkret kvinde. Men de har valgt nogle strammere etiske regler, og jeg kan bare konstatere, at de håndhæver dem mindre strengt, når det handler om kvinder end homoseksuelle eller etniske grupper.
