Læserne fortæller: "Vi har mødt Dronningen"

Endelig fik jeg håndtrykket

I virkeligheden er det en tilsnigelse at sige, at 78-årige Inge Korstgård fra Aarhus har mødt Dronningen. For da Inge mødte Margrethe i 1966, var hun endnu ikke dronning.

Inge var dengang mexicansk gift og boede i Mexico City, hvor kronprinsesse Margrethe var på officielt besøg. Under besøget havde hendes far, kong Frederik, fødselsdag – en begivenhed man havde tradition for at markere med kaffebord på den danske ambassade. Kronprinsessen var med til at fejre dagen sammen med danskere, der boede i Mexico, og det var her, Inge traf hende.

– Det var bestemt noget specielt at få lov til at hilse på Margrethe. Der var mange mennesker, så jeg talte ikke direkte med hende, men da det var tid at slutte, stillede vi os alle op på en række, så vi kunne give hånd til farvel. Da turen kom til mig, og både Margrethe og jeg stod med hænderne fremme, kom en hofdame og hviskede noget til hende. Kronprinsessen måtte desværre gå nu, så jeg fik aldrig det håndtryk. Det var en skam, siger Inge.

I 2017 fik hun dog noget, der var næsten lige så godt. København fejrede det år sin 850-års fødselsdag. I den anledning modtog overborgmester Frank Jensen Dronningen på Københavns Rådhus. Inges barnebarn, Lucia, blev udvalgt til at overrække hende blomster – og hun fik et håndtryk.

– For mig var det, som om jeg endelig fik det håndtryk, jeg ikke opnåede dengang i 1966, siger Inge. 

Hun er god til at tale med alle

Lisbeth Poulsen var godt nervøs, da hun i 2009 skulle møde dronning Margrethe, der sammen med Prinsgemalen og Kronprinsparret var på officielt besøg i Vietnam, hvor Lisbeth og hendes familie var udstationeret i en fireårig periode. Ikke fordi hun selv skulle hilse på de kongelige, men fordi hendes to sønner, Victor og Alfred på dengang 11 og 8 år, var udvalgt til at tale med Dronningen.

– Man er lidt nervøs for, hvad de nu kan finde på at sige. Men Dronningen er god til at tale med alle: Hun spurgte, om de var glade for skolen i Vietnam, og om de havde boet i andre lande. Det svarede storebror på, mens lillebror var mere tavs. Det tog bare et par minutter, siger 47-årige Lisbeth.

Hun beskriver det som en fest, da de kongelige var på en hel uges statsbesøg i landet.

– Der skete en masse kulturelle ting i Hanoi med f.eks. teaterforestillinger, der var arrangementer i de danske virksomheder i byen, og så var der receptionen, hvor vi og alle de andre fastboende danskere var inviteret med. Både Dronningen, Prinsgemalen, Frederik og Mary gav hånd til os alle. Det var en meget stor oplevelse, som nok bliver ekstra speciel, når man er så langt væk hjemmefra, siger Lisbeth. 

Så kan jeg jo spise buketten

Der blev gjort noget ud af det, da dronning Margrethe i forbindelse med sit sommertogt i 2003 skulle besøge Plejecenter Aggerhus i Bårse ved Præstø. Med blomsterbinder Karen Olsen i spidsen gik plejecentrets støttevenner i gang med at pynte op.

På en svalegang blev der hængt ikke mindre end 80 dekorationer med Dronningens yndlingsblomst, margueritter, ligesom der rundt på bordene blev stillet små margueritbuketter.

– Der er altid pænt på det plejecenter. Men det var spændende, at Dronningen havde valgt at besøge vores lille landsby, så vi gjorde det ekstra fint med blomster alle vegne, siger 84-årige Karen.

Hertil kom så den buket, en beboer skulle overrække Dronningen ved ankomsten. Den bandt Karen personligt af blomster fra sin have. Forinden bad hun sin genbo, der var med til at tage imod Dronningen ved kongeskibet, lægge mærke til, hvad hun havde på den dag. Svaret lød, at der var røde prikker på hendes krave, Karen satte derfor jordbær i buketten, så det passede til.

Da Dronningen efterfølgende bad om at hilse på den person, der havde bundet buketten, kommenterede hun netop jordbærrene.

– Så kan jeg jo spise buketten, sagde hun og gav mig et fast håndtryk med sin fine lille hånd. Det gjorde mig glad og stolt, siger Karen. 

Jeg skal helst se Dronningen hvert år 

I det daglige arbejder Per Brunsgård som medhjælper i to sportshaller ved Ringkøbing. Når han har fri, er hans altoverskyggende hobby at fotografere de kongelige.

– Jeg skal helst se Dronningen mindst en gang om året, siger 56-årige Per, der endnu har til gode at tale med majestæten.

Til gengæld har han med sit kamera fulgt hende og hendes familie siden 1993. Ved Dronningens fødselsdag er han til stede, hvis hans arbejde tillader det, ligesom han har fotograferet kongefamilien ved sommertogter, officielle besøg, indvielser, jubilæer og meget, meget mere. Billederne viser han på sin hjemmeside, kongper.dk, ligesom han holder foredrag, hvor han viser billederne frem.

– Jeg er vild med den danske kongefamilie, siger Per og fremhæver, at man kan komme meget tæt på dem. Derfor er et af hans yndlingsbilleder også dette foto af dronning Margrethe, der holder den lille prins Christian.

– Det var til dronningens fødselsdag 2006, der blev fejret på Marselisborg. Det var første gang, prins Christian blev vist frem efter sin barnedåb, og det var meget populært blandt de fremmødte, at Dronningen tog ham op på armen, så vi bedre kunne se ham, siger Per.

I år kan han som bekendt ikke fotografere Dronningen på fødselsdagen.

– Men så glæder jeg mig til den 5. juni, hvor jeg vil stå klar, når hun ankommer til Aarhus med kongeskibet Dannebrog, siger Per. 

Afslappet og naturlig

Som journalist på Hjemmet er Henrik Helmer Petersen vant til at møde mange forskellige mennesker. Det var alligevel noget særligt, da han sommeren 2019 skulle møde Dronning Margrethe på Marselisborg for at tale om Dannebrog, der fyldte 800 år. Forinden var han blevet orienteret om, at man sagde „De“, „Deres Majestæt“ eller brugte vendingen „hvad synes Dronningen om“.

– Jeg indledte med at sige; „Deres Majestæt skal have mange tak, fordi, vi måtte komme“ – og må da indrømme, at tungen slog lidt knuder første gang, jeg brugte den tiltaleform, siger Henrik.

Resten af besøget beskriver han som afslappet. Godt hjulpet af prins Henriks hund, Tillia, der lagde sig ved hans fødder, da han havde sat sig til rette i en lænestol over for majestæten.

– Det var, som om den ville sige velkommen, siger Henrik.

Dronningen selv beskriver han som afslappet og naturlig. Hun hjalp ham endda, da han afslørede et hul i sin viden. Det skete, da snakken gik på Dronningens farmor, dronning Alexandrine, som den daværende kronprinsfamilie var sammen med ved Danmarks befrielse, hvor Dannebrog igen blev hejst over Amalienborg. Henrik spurgte, om farmoren var den af Dronningens bedsteforældre, hun var tættest på.

– „Nej, det var min morfar,“ lød hendes svar. Og da hun kunne se på mig, at jeg ikke vidste, hvem han var, skyndte hun sig at tilføje: „Ja, den svenske kong Gustav Adolf, som blev meget gammel“. Jeg synes, hun reddede mig på en fin måde, siger Henrik.