En læser fortæller: ”Min egocentriske mor ville gå langt for at knække mig

Læseren i denne fortælling er anonym og med sløret identitet, men redaktionen er bekendt med vedkommendes identitet. 

Min mor var kun 19 år gammel, da hun i 1960’erne blev mor til mig, mens min far var syv år ældre. Han arbejdede som brandmand, men havde mindst lige så mange ildebrande at slukke, når han endelig havde fri fra job.

For min mor, der var udstyret med en voldsom energi og et heftigt temperament, havde nemlig vanskeligt ved at udholde kedsomheden som hjemmegående med mig og min to år yngre lillebror. Der skulle ske noget!

Læs også

En læser fortæller: Landsbysladderen var tæt på at knække mig

Meget af tiden stod min mor derfor foran spejlet og sminkede sig i en fin kjole og kaldte min bror og mig for kedelige, hvis vi hellere ville lege på vores værelser end at danse rundt i stuen med hende for fuld musik. Hvis ikke min far stod klar til at underholde hende, når han kom hjem, faldt der brænde ned. Træt ville han stå der i køkkenet efter en døgnvagt og sukke, at han næsten ikke havde lukket et øje det seneste døgn, alt imens min mor overhørte ham og i stedet beklagede sig over, hvor meget hun kedede sig. Uden at kny ville min far så give hende et kys og al den opmærksomhed, hun havde savnet.

Der var ingen tvivl om, at min far elskede, ja nærmest forgudede, min mor – og det i en grad, så vi børn altid stod i skyggen af hende. Det var dog ikke noget, jeg skænkede en tanke. Sådan var det bare – min mor var den, der fyldte det hele derhjemme på både godt og ondt. Min far var mere stille og tilbagetrukket af natur, og på det punkt lignede jeg ham.

Da jeg blev teenager, var jeg stolt over at have en så ung og frisk mor. Hun elskede at være sammen med mig og mine veninder, og hun var mindst ligeså optaget af at snakke om mode, fyre og sex, som vi var det.

Hun elskede også at få mine veninder til at le af alt det, hun havde oplevet, da hun var yngre. Også på det punkt var jeg dog langt mere tilbageholdende og forsigtig end min mor, og det kunne derfor godt føles grænseoverskridende for mig, når hun sad og talte om fyre, som hun havde været sammen med inden min far – og hvor kedeligt hendes erotiske liv var nu. Det var, som om min mor glemte, at jeg var hendes datter, og hvis jeg forlegent forsøgte at dreje samtalen over på noget andet, blev hun sur.

Ligeledes fik jeg en reprimande, hvis jeg forsøgte at få min mor til at fatte, at vi ikke var lige gamle. Gang på gang fandt hun tøj fra mit klædeskab eller kom hjem fra frisøren med samme frisure som mig. Hun kunne så finde på at tvinge min far til at dømme, hvem af os der bar tøj eller frisurer bedst. En ting var, at min far altid bekræftede hende i det, hun ville høre, nemlig, at hun var pænest. Det vidste jeg godt, at han ville for husfredens skyld.

Noget andet var den stærkt ubehagelige følelse, jeg fik, når min egen mor målte sit ydre med mit. For at undgå at vække min mors mindreværdskomplekser, nedtonede jeg derfor mit eget udseende. Jeg brugte ikke make-up, jeg klædte mig maskulint og ældre, end jeg var, og gjorde meget ud af ikke at fremstå erotisk, alt imens min mor gjorde det stik modsatte.

Læs også

En læser fortæller: Jeg støttede min mor i hendes misbrug

Alligevel undgik jeg ikke min mors jalousi, da jeg mødte min første kæreste, Jesper, og tog ham med hjem for at præsentere ham for mine forældre. Vi var begge 17 år og stadig lidt generte i den nye rolle som et par. Min far sad bare og brummede lidt høfligheder, mens han skævede mod tv-skærmen. Min mor fik derimod meget hurtigt sat sig selv i centrum. Hun talte, grinede og spurgte drillende Jesper, om han var lige så drønkedelig som min far og mig?

Desværre lod Jesper også til at synes, at min mor var langt mere festlig end mig. Inden længe ville han nemlig hellere sidde inde i stuen sammen med hende end at ligge på skibsbriksen på mit værelse og kysse med mig. Min mor flirtede da også åbenlyst med ham for øjnene af min far, som nøjedes med at himle med øjnene og gemme sig bag avisen. Måske fordi han vidste, at min mor aldrig ville gå så langt som til at forføre min kæreste. Det tror jeg imidlertid, at Jesper gik og håbede på. Af samme grund endte jeg med at slå op med ham, selvfølgelig dybt ulykkelig over situationen.

Selvom min mor må have fornemmet noget, så fik det hende ikke til at ændre adfærd overfor mine følgende kærester. Jeg protesterede aldrig, for et eller andet sted var det for farligt. For hvis jeg konfronterede min mor med, at hun lagde an på mine kærester, ville hun helt sikkert anklage mig for at være sygeligt jaloux, og min far ville som sædvanlig tale hende efter munden.

Min mor mængede sig da også fortsat med mine veninder, når de var hjemme hos mig for at varme op, inden vi skulle i byen. En aften, hvor min far var på vagt, ville hun også pludselig med os på diskotek og danse. Mine veninder var begejstrede og tog min unge, superfriske mor med under armene, mens jeg selv luntede bagefter og mest af alt havde lyst til at gå hjem igen. Min mor endte selvfølgelig med at få en fest. Hun dansede med alle de unge fyre, der også bød hende på drinks i baren.

Den eneste grund til, at jeg blev hængende på diskoteket, var for at sikre mig, at hun kom sikkert hjem igen. Min mors lykkerus ville da heller ingen ende tage, da hun næste morgen kunne fortælle min far, at ingen af de unge mænd ville tro på, at hun var min mor. De havde alle været sikre på, at jeg var hendes søster.

Kort tid efter, at jeg var flyttet hjemmefra, mødte jeg Morten. Jeg var så glad og forelsket i ham, og måske derfor gik der længe, inden jeg tog ham med hjem til mine forældre. Da det skete, havde jeg intet nævnt for ham om, at min mor kunne være ”temmelig frembrusende”. I mit stille sind bad jeg bare til, at hun ville slappe af. Morten var jo heller ikke en teenageknægt, men en moden fyr på 25 år, og vores forhold var mere seriøst end de forrige.

Læs også

En læser fortæller: ”Min datter ødelagde sig selv”

Det, at Morten var i gang med at uddanne sig til politibetjent, gav ham og min far en del at tale om, mens det derimod hurtigt kedede min mor. Hun afbrød ved at forsøge at fjolle med Morten. Han så lidt forvirret ud, men fastholdt sin arm omkring mig og fokuserede så igen på samtalen med min far. Efter besøget ringede min mor og bekendtgjorde, at Morten var en kedelig dødbider. Det fortsatte hun med at mene igennem det næste års tid, mens han og jeg kun var blev gladere for hinanden.

Det pinte mig dog lidt, at Morten virkede mere og mere afstandtagende overfor min mor, mens hun stadig ikke havde opgivet at komme ind på livet af ham. Da jeg konfronterede ham, indrømmede han forsigtigt, at han fandt min mor grænseoverskridende og respektløs – allermest overfor mig. Jeg blev helt paf, og forsvarede min mor med, at sådan var hun bare, og at hun jo var min mor, som jeg elskede.

"Ja," sukkede Morten. "Men en normal mor bliver altså ikke jaloux på sin egen datter eller flirter med hendes kæreste!"

Men det, der egentlig generede Morten mest, var, at jeg bare sad der som en bleg skygge af min mor, som om jeg var enig i, at min mor var i sin fulde ret til at føre sig frem på min bekostning.

Efter den svada, indså jeg, at jeg for første gang i mit liv havde mødt et menneske, der så mig i stedet for min mor. Selvom det var smertefuldt, måtte jeg erkende, at min mors adfærd aldrig havde været normal, og at den heller ikke kunne tilskrives, at hun var blevet forælder i en så ung alder. For nu, hvor hun var ældre, opførte hun sig jo fortsat som et barn, der ikke tålte at dele opmærksomheden med andre. Når det kom til stykket, havde alt i min mors liv handlet om hende selv, og stod det til hende, så skulle mit liv også fortsætte med at gøre det.

I første omgang forsøgte jeg at tale med min mor. Jeg sagde fra og konfronterede hende, når hun begyndte at konkurrere med mig. Det tog hun ikke særlig godt imod. Hver gang, jeg stod fast på mine grænser, blev hun rasende og anklagende.

Min far skældte mig også ud for at gøre min mor ”ked af det”. Det endte med, at jeg i en længere periode brød kontakten til dem, og først, da jeg havde fundet mine egne to ben at stå på, genoptog jeg kontakten med dem i mindre doser.

I dag, hvor mine forældre er oppe i årene, handler deres liv stadigvæk kun om min mor. Min bror og hans kone holder sig på afstand, for med årene er min mors behov for opmærksomhed bestemt ikke blevet mindre.

Morten og jeg kan dog sagtens ses med mine forældre i et par timer. Kedeligt bliver det jo aldrig rigtigt, når min mor er til stede. Så mens hun i dag fortsat skruer op for musikken, skruer vores far til gengæld ned for høreapparatet.

Ad den vej har han så fundet sin måde, hvorpå han kan holde min evigt excentriske mor ud på.

Ring eller skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.