Læsernes kærlighedshistorier på valentinsdag

Læsernes bedste kærlighedshistorier: ”Jeg takker mit forvredne knæ for, at vi mødtes. Var det et tilfælde eller skæbnen?”

Vi bad læserne sende deres fineste kærlighedshistorier til ALT.dk, så vi kan sprede lidt kærlighed på dette års valentinsdag.

Send os din sødeste, vildeste eller skøreste kærlighedshistorie og deltag i konkurrencen om at overraske din udkårne med en fin blomsterbuket, sponsoreret af POSY, på dette års valentinsdag.

Sådan lød opfordringen til ALT.dks læsere i ugerne op til årets mest romantiske dag, hvor vi gerne vil være med til at sprede lidt kærlighed i det danske land.

Her får du de tre vinderhistorier, der hylder en helt særlig flygtning, svigerinde og førtidspensionist.

”En flygtning krydsede mit spor”

Mette Mortensen, 38 år

En vinterdag sidste år var jeg ude på en aftengåtur i mit kvarter. Jeg vred om på knæet ikke så langt hjemmefra - og søgte ind på det nærmeste pizzeria for at sidde ned et øjeblik. Der var strømafbrydelse derinde, og en sød ung fyr tilbød mig at sidde ned, mens nogle andre var i gang med at få fikset strømmen. Tre timer senere sad den søde iranske fyr og jeg stadig og snakkede ved et bord. Han havde hentet hvidvin og tændt stearinlys.

I torsdags, d.1/2 2018, blev vi gift på Gentofte Rådhus. En flygtning krydsede mit spor. Og i dag krydser vi fingre for, at vores ansøgning om familiesammenføring går igennem. Kærlighedens veje er uransagelige. Jeg takker mit forvredne knæ for, at vi mødtes. Var det et tilfælde eller skæbnen? Døm selv 😊

Hilsen på Mettes blomsterbuket: ”Min skønne Arash, tak fordi du er så nem at elske. Kærlig hilsen din Mette”

”De lykkedes med at finde kærligheden på ny"

Lisbeth Jensen, 42 år

Jeg vil starte med at sige, at jeg bryder reglerne. Jeg har ikke min egen kærlighedshistorie at fortælle, for den er ikke eksisterende pt.

Men jeg vil gerne give min nye svigerinde, Sabina, en buket blomster, fordi hun er blevet kærester med min bror og holder af ham som den, han er.

De mødte hinanden igennem arbejde og var rigtig gode venner det første lange stykke tid. De fortalte alle de sjove, gode og dårlige historier om dem selv til hinanden. De byttede vagter med hinanden og gik endda i byen sammen. De vidste kort sagt alt om hinanden på godt og ondt, også om deres ekskærester, dårlige vaner, børn osv.

En dag blev det til mere. Jeg ved ikke helt hvordan/hvornår og vil i virkeligheden heller ikke vide det i detaljer. De har nu været kærester i  ca. fire måneder, og for nogle uger siden flyttede de sammen med fire sammenbragte børn i alderen 5-15 samt en hund og en kat.

Jeg ved godt, at denne kærlighedshistorie måske ikke lyder speciel, men for mig er den, fordi de i en alder af hhv. 46 og 32 år lykkedes med at finde kærligheden på ny. Det lyser ud af dem, at de er forelskede, og de får hverdagen til at fungere med alt, hvad det indebærer, fordi der er masser af kærlighed. Det er en fornøjelse at se og være sammen med dem. Jeg sætter bare pris på min nye svigerinde.

Hilsen på Lisbeths blomsterbuket: ”Tillykke med kærligheden. Velkommen i familien.”

”Min mor sagde pludselig: Ham der ser sød ud!”

Mette Gehrt, 35 år

Det var tirsdag eftermiddag. Jeg sad foran computerskærmen hjemme ved mine forældre i deres stue og kiggede billederne igennem på datingsiden. Jeg sad og så på en masse bodybuilder-typer med tusser over det hele, og så sagde min mor pludselig: "ham der ser sød ud!" Det eneste problem var, at han havde et aldersfilter på, så jeg var udenfor den alderskategori, han søgte efter. Der gik dog heldigvis ikke mere end fem minutter, og så var der fri adgang til hans profil.

Vi begyndte så småt at skrive sammen, og tirsdag aften, da mine forældre gik i seng, og hans søn var faldet i søvn, valgte vi at ringe hinanden op og snakke sammen. Dér sad jeg så en kold tirsdag aften ude på gulvet på mine forældres altan og snakkede med en fremmed fyr. Det eneste, jeg vidste, var, at han var 14 år ældre end mig og alenefar til en dreng på 8 år. Vi fandt det begge to meget naturligt at fortælle hinanden, hvad vi gik og tumlede med – og alt muligt andet. Den følgende onsdag aften kl. 21 mødtes vi for første gang, og det er snart fire år siden.

Jeg kan aldrig takke min mand nok for den, han er. Han kæmper selv i sin dagligdag med at være førtidspensionist efter udsendelser med militæret, hvor han var i 24 år, og jeg er bipolar (type 2) med hang til depressioner. Alligevel står han der trofast. Han bliver, når verden er imod mig, og livet er sort, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre mand. Han er perfekt uden at være overperfekt.

Hilsen på Mettes blomsterbuket: ”Tak - fordi du er dig. Jeg elsker dig.”