L.O.C. en libertiner på live-tv

Han er landets bedst sælgende rapper, har skrevet mørke tekster om døden, kvinder, der er løse på tråden, og sit eget store behov for accept. I dag er han i et fast forhold, som han selv beskriver som godt, og kan opleves hver lørdag aften i TV 2's nye underholdningsprogram Voice – Danmarks største stemme.

Er Hunden blevet tam?

“Er der ikke noget med, at ens straffeattest bliver visket ren efter fem år?” spørger Liam O’Connor ud i rummet og griner sit karakteristiske grin, der lyder som en spøjs blanding af Jack Nicholson og Fedtmule.

Dansk musiks bedst sælgende rapper er blevet kommercielt folkeeje i TV 2’s nye underholdningsprogram Voice – Danmarks største stemme. Fremover vil det ikke kun være generationerne under 35, der kigger en ekstra gang efter den 1,90 meter høje aarhusianer, når han står nede i SuperBrugsen, men også deres forældre og bedsteforældre. Og i den forbindelse så Liam egentlig gerne, at han kunne slippe for igen at blive mindet om “alt det lort”, han har lavet før i tiden.

“Jeg har tænkt på, om jeg nu skulle til at reintroduceres for folk. For der er jo historier nok!” smiler han lidt træt og tænder (endnu) en cigaret.

Vi sidder i fotografens studie i et gammelt industribyggeri på Refshaleøen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Københavns tårne på den anden side af vandet. Solen strømmer ind ad de store vinduer og varmer lokalet op, og da der også allerede er gang i kakkelovnen, er temperaturen indenfor overraskende tropisk for en ellers skarp vinterdag. Møblementet er en blanding af 70’er-kitsch og moderne funktionalitet, og med et velkomsttraktement af kaffe og småkager får man en følelse af at være på besøg hjemme i nogens stue. Fotografens boxerhund Lulu tuller rundt mellem de fremmede gæster i håb om, at nogen skulle have lyst til at ruske lidt i det blå gummikødben, hun ivrigt smider for fødderne af først den ene, så den anden. Det har Liam selvfølgelig (kælenavn Hunden), og resten af eftermiddagen følger Lulu hengivent hans mindste bevægelse.

Liam O’Connor både lyder og ser ældre ud end sine bare 32 år. Ansigtet er venligt, markant, men hærget af tidligere års intens druk og lange nætter, og det er svært at undgå at lægge mærke til, at han ryster lidt på hænderne, når han fx fingererer ved en af sine cigaretter. For meget absint i årene 2001-03, forklarer han lidt undskyldende under en pause. Liams balancenerve er så godt som ødelagt, og han fortæller, at han kan stå op om morgenen nogle dage for bare at gå direkte ind i en væg.

Kender man lidt til L.O.C.s musik, ledes tankerne hen på sangen Absinthe fra debutalbummet Dominologi (2001): “Hun er grunden til, jeg vælter rundt, har flænger i min hovedbund …” rappede Liam dengang og konstaterede i samme vers, at hans forhold til absinten langtfra var “fryd og gammen”.

Alkoholmisbruget efterlod den unge rapper med en slipstrøm af ødelagte venskaber, fysiske skavanker og til sidst en nat i detention efterfulgt af 74 timers samfundstjeneste, da han slog en mand ned og, ifølge politiet, overfaldt to betjente i foråret 2003.

Det er den slags ting, Liam ikke har lyst til at snakke mere om i dag. Han er videre. Har ikke rørt en dråbe i over seks år, siden ønsket om at være et bedre menneske mod sine omgivelser overvandt trangen til den nemme fortabelse.

Og rapperens nuværende sindstilstand synes da også lysår fra knægten med akut sceneskræk, som drak for at slippe for angsten. To gange siden har Liam lagt Orange Scene ned på Roskilde Festivalen (2008 + 2011), og hans sædvanen tro selvbiografiske fjerde og femte plader, Melankolia/XxxCouture og Libertiner har vist, at kunstneren og lyrikeren L.O.C. er vokset betydeligt i sin tørlagte tilstand.Kendt fra tv

Helt tæt på, med kun en dampende kaffekop og et tyndt røgslør imellem os, er det hans øjne, der fastholder én. Opmærksomme og søgende kan de skifte fra imødekommende til næsten uhyggeligt intense på et splitsekund. Som en skuespiller, når der bliver råbt "Action!". Lige så hård i filten, Liam kan være i sine sangtekster, lige så hurtig er han i virkeligheden, og man skal til tider holde tungen lige i munden for at følge ham, når hans evige tankeflod bliver til ordstrøm. Samme hurtighed har også gjort, at både anmeldere og fans til tider har haft svært ved at fange rapperens ironi og bratte humørsvingninger. Hvilket fx har resulteret i, at Liams rå tekster tages for bogstaveligt, og fansene bliver skuffede det øjeblik, han skifter gear til noget helt andet og mere 'letbenet'. For det er jo fx ikke 'L.O.C.-stil' pludselig at smile som en anden flink fyr i en musikvideo. Eller lave poppede sing-along-numre a la Momentet med kollegaen U$O. Mener nogle.

Men man skal ikke tro, at man kan klistre en mærkat på Liam O'Connor, for han har for længst gjort op med sig selv, at denne hund er sin egen herre. Et faktum, han satte en fed streg under, da han sagde ja til dommertjansen i Voice. For hvad var nu det? En seriøs rapper i den bedste sendetid og så endda på samme kanal, som hans kæreste Christiane Schaumburg-Müller jobbede for i efterårets fredagshit Vild med dans? "Sell-out!" hvæsede rapperens mere hårdkogte fans.

Liam selv er glad – og ligeglad med kritikken – når han fortæller om sit nye job: "Jeg har fået en del tilbud om at være med i alle de der programmer. Tidligere har jeg sagt nej tak ud fra mit eget ønske om, at min musik skulle stå for sig selv, men da jeg så den amerikanske udgave af Voice, syntes jeg faktisk, at det var interessant. Og anderledes. Især fordi dommerne ikke er aktive medvirkende i programmet, men kommer og går som sig selv. Deltagerne skal jo gerne kunne synge, inden de overhovedet kommer ind, så det er ikke det der med "hvis nu ham her fik et andet sæt tøj på, eller vi lige pudser ham op ..." Og det synes jeg er enormt vigtigt. Min opgave er helt enkelt at give mit besyv med omkring, hvad der udgør en stor stemme – ikke at markedsføre en 14-årig eller gennemgå en følelsesmæssig rejse med nogen. Og eftersom jeg har en stærk holdning til, hvad musik og sang er for mig, kunne jeg ikke se det forkerte i at medvirke," siger Liam nøgternt.

Rapperen erkender dog, at flere af hans bekendte i begyndelsen stillede sig noget undrende over for hans nye karriere-move: "Jeg har da haft et par venner, der har ringet mig op og sagt: "Jeg håber kraftedeme, at det giver dig mulighed for at købe en Lamborghini!" siger han og griner.

"Min bedste ven hjemme i Aarhus, som også er min største kritiker, ringede til mig og sagde bestemt: "Vi skal lige mødes og drikke en kaffe." Og så satte han mig ned og spurgte, hvad det var for noget, det program. Han havde samme holdning til det, som jeg har haft til X Factor fx. Et eller andet sted synes jeg, at det er meget sjovt, at folk maler fanden på væggen, når det kommer til tv-programmer, mens flere af landets sangere med størst musikalsk integritet ikke ville have noget imod at stille op som dommere til gymnasiernes melodigrandprix, så længe det ikke blev tv-transmitteret. Men jeg har jo også selv altid været en af dem, der godt kunne tænke sig at være med i 'Robinson', hvis ikke der var kamera på," siger Liam.

Visse medier har også studset over L.O.C.s medvirken i Voice, nogle endog med en snert af slet skjult tøsefornærmelse: "Jeg så en artikel i Ekstra Bladet, hvor der stod, at jeg nærmest var Judas, fordi jeg er med i det her. Det eneste, jeg kunne få ud af det, var, at journalisten åbenbart ikke havde fanget selvironien i min musik, når jeg omtaler fænomenet medieliderlighed, som jeg synes, de fleste i min generation forfalder til. Inklusive mig selv," fortæller Liam (i 2011 fik han sågar tatoveret ordene 'attention whore' på armen).Fra MJ til platinplader

Liam O’Connor er vokset op i Aarhus V med en irsk far og en dansk mor. Faren kørte lastbil, og gør det endnu, og forældrene mødte hinanden på en bar i Aarhus midt i 70’erne, hvor moren dengang arbejdede i en boghandel (i dag erhverver hun sig som healer). Liam er deres ældste barn, og den lange søn boede hjemme sammen med sin et år yngre søster, til han var 20. Interessen for musik har altid fyldt meget: “Jeg var kæmpe fan af Michael Jackson, da jeg var lille. Til den dag i dag synes jeg stadig, at han er den største entertainer, der har levet, og har faktisk set meget op til den måde, han gjorde tingene på. Som barn var jeg en af de heldige – eller uheldige – der ikke havde MTV på fjernsynet, men kunne fange kanalen på radioen. Så jeg sad inde i stuen med hovedtelefoner på og lyttede. Jeg kunne ikke forstå de der sange, der kun varede et halvt minut – senere fandt jeg ud af, at det var reklamerne på MTV,” fortæller Liam med et skævt grin.

I teenageårene voksede en fascination af hiphop, og så fik MJ konkurrence af bl.a. Vanilla Ice på stereoanlægget. Karrieren som rapper tog sin spæde begyndelse i Liams lokale ungdomshus, og i årene inden pladedebuten optrådte aarhusianeren med først bandet Shamrockers og derefter Alzheimer Klinikken.

I 1999 flyttede Liam til København i forbindelse med sit arbejde som militærnægter for Dansk Center for Menneskerettigheder. Her mødte han igennem venner produceren Rune Rask, som gav Liam lov til at sove på sofaen i pladeselskabet Tabus skrabede lydstudie på Gl. Kongevej. Han blev på sofaen i tre år.

Mødet med Rune blev skæbnesvangert for Liams karriere, men det blev også starten på de år, hvor alkoholmisbruget tog over: “Jeg havde lige pludselig adopteret hele den der boheme-livsstil, boede i et studie og ‘levede for min musik og så fuck alt andet’. Og så gik der fest i den,” fortæller Liam med tør ironi i stemmen.

Hans første album Dominologi (2001) slog navnet L.O.C. fast som en ny stjerne i dansk rap med sange som Drik din hjerne ud og Absinthe, der i høj grad opsummerede Liams livsstil i samme periode. Album nr. to, Inkarneret (2003), fik platin for over 40.000 solgte eksemplarer i 2004, mens hittet Undskyld skabte stor debat og offentlig fordømmelse fra bl.a. forfatter Hanne-Vibeke Holst for L.O.C.s brug af ordet ‘so’ om sin ekskæreste. Her otte år senere siger Liam: “Der var hele snakken om, at rappere var kvindenedsættende. Men sangen beskrev jo ikke min attitude over for kvinder. Den handler om et splitsekund af et øjeblik, og siden folk har taget netop det nummer så meget til sig, så må det jo være, fordi der er noget, de kan genkende.”

Da album nr. 3, Cassiopeia, udkom to år senere, strøg det ind som nr. 1 på den danske musikhitliste. Også denne gang blev Liam tildelt platin. Men forud for dette album var der sket store ting i rapperens privatliv: Han var blevet ædru.

“Det var mellem udgivelserne af min anden og tredje plade, at det gik op for mig, at jeg faktisk havde en karriere. Eller i hvert fald muligheden for at bygge videre på en, hvis jeg fokuserede al min energi og tid på det i stedet for at feste,” fortæller Liam.

Så det gjorde han, og i 2008 høstede L.O.C. sin professionelle belønning: En stjerneregn af rosende anmeldelser for dobbeltalbummet Melankolia/XxxCouture.

Franske film i natten

Og anerkendelsen, den har Liam altid hungret efter fra sine omgivelser og ikke mindst hjemmefra: “Min far har bakket op om mig, men jeg har altid fået den der med: “Ja, ja, men kan du nu spise noget mad?” I starten var hans mening den, jeg lagde mig op ad for at prøve at blive bedre. Uanset om Inkarneret havde solgt tusindvis af eksemplarer, og alle gik og sang med på Undskyld, så var min far sådan lidt: “Laver du ikke snart et rigtigt hit?” Han var svær at stille tilfreds, men det er han kommet efter. Han synes fx, at det er skidesjovt, at jeg er med i Voice,” siger Liam med et smil.

Hans mor har igennem årene været anderledes favnende:

“Hun er ekstremt støttende. Da jeg var yngre, fortalte hun mig op til flere gange, at hvis jeg var homoseksuel, så ville hun da sige tillykke. Selv om jeg blev ved med at sige: “Jamen, det er ikke nødvendigt, mor!”

Rapperens evigt vævende tankespind har i årevis holdt ham vågen om natten:

“Jeg sover ikke så meget. Det har jeg aldrig gjort, heller ikke, da jeg var lille. Men jeg forsøger enten at udmatte mig selv med arbejde eller se film, for der skal jeg ikke tage stilling til noget som helst. Jeg kan bare læne mig tilbage, og så bestemmer en eller anden fransk instruktør, hvad der skal ske i mit liv de næste to timer frem.”

Og det er særligt én bestemt slags film, der tiltrækker Liam: “Det lyder som en kliché, men jeg er helt vild med gysergenren, og gerne franske gysere. Ligesom alle andre syntes jeg, at filmprogrammet Bogart var noget lort, da jeg var lille, for anmelderen Ole Michelsen gav altid de franske film flest hatte. Men jeg har jo så senere fundet ud af, at det var der altså en grund til. Franskmændene har en filmarv, der gør, at de faktisk kan lave en gyser- eller splatterfilm, der er æstetisk flot. Og så er jeg solgt,” fortæller rapperen.

Verdens bedste øvelokale

Liams fascination af det voldelige mod det smukke, det groteske over for det guddommelige, er tydelig i musikken på det nyeste album Libertiner, der ofte leger med æstetik vs. grum realisme. Som i sangen Vågen, hvor han rapper om at begå selvmord. Eller den DMA-nominerede video til sangen Ung for evigt, i hvilken et smukt ungt par med melankoli i øjnene brænder sig selv ihjel i en bil.

Men legen med døden som tema er i virkeligheden en metafor for, at samfundets ukritiske dyrkelse af selviscenesættelse i bund og grund er ligegyldig, forklarer rapperen. For vi kan jo ikke tage hverken succes eller image med os, når vi engang skal herfra.

“Det virker på mig, som om vi i dag bruger en hel masse energi på at fremstå på en bestemt måde, men uden at tænke over, hvem vi egentlig gør det for. Folk snakker om, at de har en eller anden spirituel trang og fx helt vildt gerne ville rive to år ud af kalenderen for at tage til et kloster i Himalaya og hjælpe fattige børn. Men hvorfor gør de det så ikke? Helt basalt set: Hvorfor-gør-du-det-ikke? “Jamen, det er fordi, der er nogle andre ting, jeg også skal …” Ja, som gavner hvem? Dig selv, først og fremmest,” slår Liam fast.

Han kan godt blive irriteret over, at folk generelt ikke er meget for at stå ved deres behov for selviscenesættelse:´“Vi higer jo alle sammen efter anerkendelse, og det gør vi, fordi samfundet er bygget op, som det er. – Ej, o.k., nu lyder det også som sådan noget semi-politisk pis, men det er jo hele forbrugertilstanden, der er årsag til det. Albummet Libertiner handler om det behov. Og at det kan være en hæmsko, indtil man erkender, at man har det, hvilket også er grunden til, at jeg har fået tatoveret på armen, at jeg er en opmærksomhedsluder. Sådan er det jo også med misbrug eller dårlige forhold – man kommer først videre, når man ser det i øjnene,” siger Liam.

Han fortæller, at han af samme grund er begejstret for janteloven, som han synes, dansk rap godt kunne trænge til en frisk dosis af: “Helt ærligt, så synes jeg, at janteloven gør Danmark til verdens bedste øvelokale. Alle er kritikere. Men i dag behøver du nærmest ikke engang skrive sange for at være rapper, så længe du selv siger, at du er det. Og så skal du ellers bare have en stor T-shirt med noget bling-bling på og hade en eller anden, fordi han også er rapper, og så kan du gå ud og sige det til pigerne for at imponere dem.

Det underminerer jo fuldstændig det med at være god til at rappe! Lad os få filtreret de 1.000 mennesker fra, der ikke kan noget, og rent faktisk koncentrere os om de 10, der tilfører rap et eller andet. Det skal ikke handle om, hvorvidt man er kendt, men om, hvorvidt man er kendt for noget,” fortæller Liam.

L.O.C. og kvinderne

Men om han vil det eller ej, er Liam O’Connor nu også selv kendt for noget lidt mere fluffy ud over sit lyriske talent: kvindetække.

Nu til noget meget mere personligt …

“Ja,” siger han lidt nervøst og retter sig op i sofaen, som altid på vagt, når en journalist vil snakke intimt.

Nu er det her jo et kvindemagasin …

(Et frækt smil breder sig på hans ansigt, da det går op for ham, hvilken retning vi er på vej i).

Og man bliver jo ikke Danmarks bedst sælgende rapper, hvis ikke man har fat i både mændene og kvinderne …

“Jeg har kun fat i mændene. Kun mændene.”

Ej, det passer vist ikke …

“Og de enlige mødre!” Liams påtagede alvorlige mine flækker i et grin.

Interessant. Har du altid kunne charme damerne?

“Ifølge min lillesøster. Hun hang mig ud i P3 i sin tid. Live i radioen, da hun begyndte at fortælle historier om, at hende og hendes veninder legede en leg, da vi var yngre, der hed ‘Gæt, hvordan hun ser ud’, ud fra de kvindesko, der stod ude foran mit værelse,” ler Liam.

“Ej, jeg har aldrig opfattet mig selv som en eller anden good looking guy. Jeg er jo vokset op i Aarhus V for alle pengene, så jeg var den eneste hvide knægt ud af hele slænget. Og det er altså svært at konkurrere med sådan noget olieret smørhår og The Tan, når man selv ligner en bums. Men måske var det også det, der gjorde, at jeg automatisk blev lidt interessant,” fortæller han.

Og så hjalp det naturligvis på populariteten, da drengen med de brændende øjne hoppede op på en scene: “Jeg fandt ret hurtigt ud af, at hvis jeg ville noget med pigerne, så blev jeg nødt til at finde ud af, hvordan jeg skulle snakke til dem. Og det var nok grunden til, at jeg begyndte at rappe. Alle mandlige musikere er jo begyndt at optræde, fordi det er smart i forhold til at få opmærksomhed fra det modsatte køn,” smiler Liam.

“Men jeg vil sige, at hvad kvinder angår, er det jo desværre sådan, at al musik er selvprofiterende. Alle de fyre, der stiller sig op og rapper om, at de er nogle fandens karle, de bliver også opfattet sådan. Og hvis du laver nogle sange om de enkelte irriterende kvinder, du har mødt i dit liv, fordi det er et spændende emne, så er det desværre også sådan nogle kvinder, du tiltrækker,” fortæller rapperen.

I dag er han dog i et fast forhold med skuespillerinden og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller, som han har kendt siden 1998. De to var tidligere forlovet, men brød forholdet i 2009. Et år senere blev forbindelsen imidlertid taget op igen.

Det må da kræve en tålmodig kvinde at være sammen med sådan en selvudråbt ‘attention whore’?

“Tja, hun laver jo noget, som kræver en lige så stor trang til opmærksomhed, så på den måde tror jeg i virkeligheden, at det er et meget fornuftigt forhold. Jeg har min ventil, og hun har sin. For mig er det at skrive en sang om et eller andet øjeblik og fremlægge det til folk, og for hende er det at udleve prinsessedrømmen hver fredag og hoppe i en kjole til en million (i programmet Vild med dans, red.). Når vi så er sammen, handler det om alt andet. På den måde fungerer det fint, så længe man er afklaret med, hvem man er,” forklarer Liam.

Han kan godt mærke, at han med forholdet til Christiane har fået en ny slags fans, der mest af alt synes, at han er lidt spændende pga. “alt det der kendis-pis,” som han selv siger.

“Men det er da fint nok. Det kan jo være, at en af mine tekster rammer dem i hovedet på et tidspunkt, og så gør det mig egentlig ikke noget, at de som udgangspunkt er taget til min koncert for at se giraffen,” fortæller han.

Har forholdet afspejlet sig i din musik?

“Mine tekster bærer jo præg af, hvor jeg er i mit liv. Så på den måde gør det, at jeg er i et fast forhold, som jeg holder af at være i, at nogle ting helt automatisk bliver filtreret fra i sangene. Jeg synes, det er spændende, hvordan man kan sætte tingene i relief i takt med, at man flytter sig som menneske. Fordi jeg nu er i et godt og monogamt forhold, er det blevet muligt for mig at se, at jeg virkelig nogle gange har været en fucking nar førhen. De fleste har fx prøvet at møde en person, som simpelthen bare gør det for én, og man tænker: “Det her er, ligesom det skal være.” En dag oplever man den person sige noget til én, som betyder sindssygt meget. Og hvis man så tænker tilbage, vil man måske komme i tanke om, at det har man vist selv engang sagt til en eller anden, men uden rigtig at mene det. Og måske betød ordene lige så meget for den person dengang, som de nu gør for dig. Det ville jeg sagtens kunne skrive en tekst om i dag,” fortæller Liam.

Om at blive far

Indtil videre er det, der optager sladderspalterne dog hovedsagelig spørgsmålet om, hvorvidt Liam og Christiane snart skal være forældre: “Jeg har fået lykønskninger fra alle mulige underlige mennesker de sidste to uger om, at jeg åbenbart skal være far, fordi der er et eller andet blad, der har taget et billede af Christiane på et filmset,” fortæller Liam og griner hovedrystende.

“Hvis det var det første, jeg havde oplevet af den slags rygter, havde jeg måske følt mig virkelig krænket. Men jeg ved, at de mennesker, der kender mig, også ved, hvordan de skal forholde sig til sådan noget. Så det bekymrer mig egentlig ikke.”

Selv siger han, at han ikke har travlt med at stifte familie: “Jeg er realist frem for alt, så jeg tror på, at alle menneskers egentlige formål i livet er at være reproduktive, hvis man skal sige det noget så klinisk. Så på den måde skal jeg selvfølgelig være far en dag. Jeg tror ikke, det ville kunne fungere lige nu med det dagsprogram, jeg lægger, men på den anden side tror jeg heller ikke, at folk kan planlægge det,” siger han og lader sætningen hænge lidt i luften.

Skræmmer tanken om faderollen dig?

“Jeg tror, at jeg har fået nok med hjemmefra, om det så er fra hende den dejlige skøre healer eller den katolske ateist, til, at det nok skulle gå. Jeg går meget op i, at man skal tage ansvar, og jeg er derfor slet ikke i tvivl om, at det at være en god far ville blive en prioritet større end min egen hunger efter opmærksomhed. Min bedste ven har fire børn. Han og jeg har været små drenge sammen og har lavet al den ballade, man overhovedet kunne, og nu er han blevet en ansvarlig og god far. Det synes jeg er beundringsværdigt i disse tider. Om ikke andet har jeg da nogen, jeg kan ringe til og få et råd af, hvis det går galt,” siger Liam med et varmt smil.

Fuck rapper-dogmer

Den mere imødekommende attitude er også smittet af på performeren L.O.C. og det seneste album, Libertiner. Det hører man især på nummeret Momentet, der som tidligere nævnt af samme grund også er blevet kritiseret af mere hårde rapfans.

“Momentet har i virkeligheden været ret skelsættende for mig, fordi det er et positivt og fremadsynet nummer, og det har virkelig givet mig meget at lave det. Så meget, at jeg har fået lyst til at lave noget, der er i en helt anden grøft end det, jeg plejer at lave – jeg har fået en trang til at lave noget helt vildt ignorant,” griner Liam.

“I virkeligheden har jeg måske genfundet spilleglæden, efter jeg er begyndt at arbejde sammen med U$O igen,” fortæller han.

Men er det ikke utaknemmeligt at være rapper, når folk brokker sig over, at man ‘sælger ud’ det øjeblik, man tillader sig at smile?

“Jo, men det handler jo om, om man hænger sig i det. Der er det her skilt, der bliver sat oven over hiphoppere, hvor der står: “Det handler om respekten fra andre hiphoppere.” Det er et dogme, som alle hiphoppere lever efter. Jeg ved igennem mit arbejde med U$O, at vi muligvis er de eneste to, der med helt 100 % sikkerhed skider på det. For hvorfor skulle det være vigtigt for mig at få respekt fra en eller anden fyr, jeg ikke kender, der går i store bukser og er kronraget? Når man først er ligeglad med rappernes mening, bryder man på en eller anden måde med det, der burde have været ens bagland, og så begynder det at betyde rigtig lidt for én, hvad alle andre mennesker siger. Så det kan være helt lige meget, hvad en rockanmelder synes,” konstaterer Liam bestemt.

“Man hører amounts of shit, hvis man vælger at stille sig op på en scene og tage penge for det. Og sådan er det bare. Men jeg har da en forhåbning om, at der er noget mening og noget holdbart i det her popkulturelle produkt, jeg fremstiller. Jeg laver jo det, jeg laver, ud fra et forbandet håb om, at der er nogen, der anerkender, hvem jeg er, så jeg kan sige, at jeg ikke er alene. Det er også det, der har omstillet mig fra i flere år at have tænkt, at folk er fan af mig, til nu at tænke, at de er ligesindede, der kan relatere til, hvad jeg siger,” forklarer Liam.

Han tager et hvæs af sin cigaret og siger så: “Men jeg er ikke blind for, at det, jeg bruger al min tid på, ville være det første, der røg, hvis folk en dag vågnede op og fandt ud af, at der er en mening med livet. For så ville de slukke for fjernsynet og droppe den underholdende musik og gå tilbage til at høre protestsange.”

Hunden griner frækt:

“Jeg bruger Jokeren som pejlepunkt. Han er lige de der år ældre end mig, så hvis det begynder at se helt forfærdeligt ud for ham, så ved jeg, hvor lang tid jeg har tilbage i branchen, haha!”