Tjener du det samme som din kollega? Så stor er forskellen på mænd og kvinders løn

Man skulle tro, at størrelsen på din lønseddel intet har at gøre med, om du er mand eller kvinde. At den slags hører fortiden til. Før #metoo, kønskvotienter og debat om barselsregler.

Men træerne vokser tilsyneladende ikke ind i himlen, og faktum er, at der i 2022 stadig er forskel på, hvor meget du tjener for dit arbejde, alt efter om du er født med et lige eller ulige personnummer.

Gennemsnitslønnen for danske mænd er således 47.137 kr. om måneden, mens kvinder tjener 41.543 kr. Det er altså en forskel på hele 5.600. kr., viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Og hvis du synes, at det da ellers lyder som en høj månedsløn, så er det vigtigt ikke at forveksle gennemsnitslønnen med medianlønnen, som er den løn, halvdelen af danskerne tjener over og halvdelen af danskerne tjener under. Gennemsnittet vil altid være højere, fordi nogle personer har så store lønninger, at de trækker gennemsnittet gevaldigt opad.

Helt konkret tjener kvinder i gennemsnit 88,1 procent af mænds løn, hvilket betyder, at for hver 100 kroner, en mand tjener, ja, så får kvinden 88 kr. Det svarer til, at en kvinde ikke ville få udbetalt 1,5 månedsløn om året.

Høj løn, høj forskel

Heldigvis er vi nået et stykke vej, og løngabet er blevet en anelse mindre, når vi ser på udviklingen over de seneste 10 år. Det skyldes især, at kvinder har overhalet mænd, når det kommer til uddannelse, og at der er kommet flere kvinder i høje stillinger.

Især blandt den lavtlønnede del af befolkningen og blandt dem, hvis løn ligger omkring gennemsnittet, er gabet blevet mindre. Anderledes forholder det sig for landets rigeste. For des mere du tjener, jo større vil forskellen også være mellem kønnene, viser tal fra Danmarks Statistik.

Faktisk skal vi helt op til de 25 pct. af danskere, som tjener mest, før forskellen er markant. For at være en del af dén kategori, skal du som minimum tjene 303 kr. i timen.

LÆS OGSÅ: Forstå de nye barselsregler: Hvad betyder de egentlig? 

Kvindefag og mandefag

Og hvorfor er det så, at vi selv i 2022 kan se forskel på lønsedlen hos en mand og en kvinde, der ellers burde have samme forudsætninger?

Du kender historierne om kvindefag og mandefag. Om mænd i chefstillinger i private virksomheder, som ingeniører, håndværkere og mellemledere. Og om omsorgsfulde kvinder, der arbejder som pædagoger og sygeplejersker i det kommunale.

Og der er faktisk noget om snakken. Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet betyder nemlig, at der er forskel på vores løn, viser undersøgelser.

Men der er også en anden, afgørende – og måske endda vigtigere – forklaring: Vores børn.

Forskning viser nemlig, at mens kvinder og mænds indkomst udvikler sig stort set parallelt frem til fødslen af deres første barn, ja så falder kvinders bruttoindkomst næsten 30 procent, når de bliver mor for første gang. At blive far påvirker ikke mænds indkomst.

Selvom lønnen igen stiger i årene efter første barn, så kommer den aldrig rigtigt tilbage til det oprindelige niveau, og halter stadig efter med 20 procent efter 10 år. Det skyldes hovedsageligt, at det er mødrene, som historisk set tager størstedelen af barselsorloven – og senere hen går på nedsat tid eller har perioder med fravær fra arbejdsmarkedet.

Desværre bliver det ikke bedre lønmæssigt, jo flere børn der kommer til. Undersøgelser viser nemlig, at for hvert barn, en kvinde får, koster det hende 10 procentpoint på lønnen. Mænds indkomst er stort set upåvirket af, om de får børn eller ej. Noget, der blandt andet forventes at ændre sig med de nye barselsregler, som trådte i kraft i august i år. Dem kan du læse mere om her.