Maibritt Saerens: Jeg følte mig stærk, da jeg turde åbne mit hjerte for min mand

Hvad overrasker folk mest ved dig?

"I de 25 år, jeg har været skuespiller, er der mange, der har forbundet mig med glamour, fordi jeg blev kendt som Søs i 'Krøniken'. Men det er godt nok langt fra den, jeg i virkeligheden er.

Jeg befinder mig allerbedst på en meditationspude eller iført overalls og gummistøvler med lort på kinderne sammen med andre hestetosser som mig. Folk har mange projektioner omkring mig. Så tit, når de møder mig, bliver de overraskede over, hvor nede på jorden, de synes, jeg er, og over, at jeg interesserer mig for bevidsthed, det kollektive, verdenskrisen og klimaet.

Læs også

Christian Fuhlendorffs bror var i fængsel – og komikeren har nu et særligt budskab

Jeg tror også, at det ville overraske folk, at jeg på mange niveauer er ligeglad med mit fag."

Hvordan er du ligeglad med dit fag? 

"Det skal forstås på den måde, at vi lever i en tid, som har så hardcore udfordringer, og når man er blevet mor, og man har et lille udsyn ud i det kollektive felt, som hedder verden, så tænker jeg, at der er et par tipping points, som vi står lige på vippen til.

Og så bliver det, man laver, uanset hvilken tv-serie eller teaterstykke det er, svimlende småt i forhold til det, vi står overfor. Der er simpelthen så mange ubalancer, som vi mennesker har skabt, hvor klimaet nok er den kraftigste."

Fylder dit fag mindre i din bevidsthed, end det har gjort tidligere?

"I gamle dage, da jeg var ung og nyuddannet, var min identitet: ”Jeg er skuespiller”. Men sådan er det ikke længere. Nu er jeg et menneske i en verden, som er midt i nogle vanvittige forandringsprocesser. Og så laver jeg også meget andet end skuespil. Jeg bruger 50 procent af min tid på teater, film og tv.

Den anden halvdel underviser jeg erhvervslivet og politikere i at få mere personlig gennemslagskraft, samtidig med at jeg underviser rigtig mange skuespillere. Det er ligesom det, der er mit hjerteblod, for der kan jeg få lov til at komme i dyb berøring med hver person og skabe forandringsprocesser."

Hvornår har du følt dig mest stærk?

"Da jeg turde åbne mit hjerte for min mand og have dyb indre tillid. Jeg har erfaret, at det kvindelige er sådan indrettet, at det virkelig skal mærke, at der er klarhed ovre i den anden, så man ikke danser rundt om noget, der ikke er helt klart.

Først der kan det kvindelige rigtigt åbne sig. Det har jeg formået i min relation, så der kunne jeg mærke, at jeg var stærk indefra, fordi jeg tillod mig at tage mig selv så alvorligt, at jeg turde bede den mand, jeg elsker, om det, der skaber tilliden inde i mig. Det har taget år at finde ud af de mekanismer og komme helt derind og mærke, hvad der faktisk er nødvendigt for, at der kommer det slip i nervesystemet, så man åbner sig dybt, dybt inde.

Vi har været sammen i mange år, og jeg elsker ham helt utrolig højt, men der har også været mange op- og nedture undervejs."

Læs også

Helle Thorning-Schmidt: "Jeg blev så træt af alt det fokus på mit udseende"

Hvad er så det vigtigste, du har lært om kærlighed?

"Jeg har lært, at kærligheden er stille. Den vil ikke gribe om noget eller nogen. Den er meget større end mig. Da jeg var ung, ville jeg så gerne gribe, gøre, forstå, afklare og sætte begreber på alt, og jeg var meget bevidst om, hvordan jeg selv fremstod. Når man er ung, erobrer man verden, jobbet og kæresten og vil gerne definere alt.

Men kærligheden kan ikke defineres, den er som en strøm, der flyder. Og skal man åbne for strømmen, kan man ikke kontrollere den, man er nødt til at hengive sig dybt og åbne op, hvis man skal møde hinanden. Når den kærlighedsudveksling sker, er det som at sidde på en vulkan. Det er en strøm, der er så kraftig."

Hvorfor tror du, du har svært ved det?

"Fordi det er en del af den kultur, som jeg er født ind i. Og så er det heller ikke noget, jeg har lært. Det at vide, at hjertet er en træningssag, at en relation og det at have en kæreste ikke bare noget, hvor hjertet flyder af sig selv. Det er faktisk noget, man skal gøre noget konkret for. Det har jeg ikke vidst, at jeg kunne arbejde med.

Jeg vidste ikke, hvad tillid var. Jeg troede, at det var noget, man skulle gøre på en eller anden måde. Men man kan ikke ”gøre” i kærligheden. Det er noget, man skal slippe ind til. Og det var en helt anden bevægelse i mit system og en helt anden måde at være til stede på, end jeg var vant til."

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"At jeg ikke behøver noget. Det lyder kedeligt, men det er faktisk befriende. Som et befriende slip. Jeg skal ikke bevise noget. Jeg har en dyb, dejlig tilbagelænet ro omkring det, jeg kan. Og jeg ved, jeg er god til det. Så hver gang, jeg får en ny indsigt, så er det bare en add-on. Tak! Det er dejligt ikke at have et behov for at jagte noget. Fordi det er ikke et sandt sted inde fra mig. Og så behøver jeg heller ikke være lækker længere. Det er også dejligt.

Der er jo ingen tvivl om, at jeg landede i en kategori, hvor jeg skulle se ud på en bestemt måde. Det er befriende ikke længere at skulle gøre noget bestemt med skulderen eller med hagen som kvinde. Der er et mere afslappet forhold til det at være kvinde sammenlignet med dengang, jeg var ung skuespiller."