Marianne Jelved: ”Jeg rejste mig op og slog på glasset og fremsagde et par vers… og besvimede”

Marianne Jelved har ikke altid haft let ved at tale foran store forsamlinger – en disciplin, der er i sagens natur er svær at komme udenom som politiker.

Som barn var genertheden faktisk så udpræget, at hun på et tidspunkt besvimede, fortæller hun i et stort interview i denne uges Hendes Verden:

”Jeg var ekstremt genert og gemte mig blandt andet for alle mine fætre og kusiner, når de var på besøg. Jeg havde fødselsdag en måned efter, jeg var startet i skole, og havde fået to poser flødebolsjer med til at dele ud, men jeg var for genert til at fortælle nogen, at jeg havde fødselsdag, så de blev i tasken. Først da jeg havde fri og gik ned ad gangen som den sidste i klassen, så jeg en åben dør ind til et tomt omklædningsrum, og så satte jeg mig derind og spiste alle flødebolsjerne selv, krøllede papiret sammen og gik hjem. Jeg sagde det aldrig til nogen,” forklarer Marianne Jelved i interviewet og fortsætter:

”Da jeg var 12 år, skrev jeg i min dagbog, at jeg ikke længere ville blive rød i hovedet, når fremmede talte til mig. Kort efter havde min far 50-års fødselsdag, og jeg rejste mig op og slog på glasset og fremsagde et par vers, jeg havde forberedt, gik ud af rummet, lagde mig ind på soveværelsegulvet og besvimede. Men man former selv sin tilværelse, og for hvert skridt man tager, bliver det lidt bedre.”

Ville selv tage ansvar

Én af de store livsbegivenheder, der for alvor formede tilværelsen for Marianne Jelved, var da hun som ung blev gravid, mens hun gik på studenterkursus:

”Min mor blev helt vild og ville skaffe mig adressen til en illegal abort, men jeg ville selv tage ansvaret for det barn. Så blev jeg gift med Mortens far, og det ægteskab varede et par år og gik nogenlunde,” siger hun og forklarer, at hun derefter mødte sin store kærlighed Jan:

”Jeg mødte Jan på den første skole, jeg arbejdede på. Vi blev begge to skilt fra vores ægtefæller og gift med hinanden og levede lykkeligt, til han døde i 2017, så det var næsten 50 år.  Jeg havde i forvejen Morten, og Jan havde to børn med sin ekskone, i starten ville hun ikke have, at børnene kom på besøg hos os, men Jan og jeg mente, at de skulle have lov til at komme og gå, som de ville. I starten var det kaos, men til sidst blev det afgjort i retten, at de skulle have lov at besøge os. Der var dog et halvt år, hvor han ikke så sine børn. Vi fik også et fælles barn, og vi behandlede alle fire som om, de var søskende, og vi gjorde aldrig forskel, selv om to af dem ikke boede hos os. Jans datter gik altid i hælene på mig, når hun kom på besøg, og fortalte mig alle de ting, hun ikke turde sige til sin mor.”

Læs resten af det store interview med Marianne Jelved i denne uges Hendes Verden, hvor hun blandt andet forklarer, hvorfor hun i sin tid valgte at gå ind i politik, og hvordan hun har det med at blive genkendt på gaden i dag.