”Han bandt og voldtog mig for første af mange gange”: Læs 5 af Marilyn Mansons ekskæresters rystende beretninger

EKSKÆRESTERNES VILDE BERETNINGER:

Her er uddrag fra de fire kvinders opslag på Instagram. Vi har forkortet og oversat dem:

Ashley Walters (fotograf) – dette er et redigeret uddrag af hendes fortælling: 

”Brian Warner aka Marilyn Manson kontaktede mig på sociale medier i 2010, hvor han spurgte, om vi kunne samarbejde om en skydning af nogle billeder. Som fotograf og en beundrer af hans arbejde var jeg begejstret for muligheden. Vi blev hurtigt venner, og efter seks måneder spurgte han mig, om jeg kunne komme ud til ham og arbejde fuldtid som hans assistent.

I starten kom han mig op på en piedestal og fortalte mig, at jeg reddede hans liv. Han sagde ofte ting, som ”det er os mod verden.” Vi blev ekstremt tætte, som familie. Vi fik endda matchende tatoveringer. Han præsenterede sit hjem som et safe space (sikkert sted, red.), hvor du kunne udtrykke dig frit og uden fordømmelse. Jeg indså ikke, at han var ved at indsamle informationer, som han senere ville bruge imod mig. Jeg blev snart offer for hans psykiske misbrug.

(..)

Det føltes som om, at jeg var hans ejendom, fordi (han) ville udbyde mig til sex for at glæde samarbejdspartnere og venner, og han pralede med, at han kunne gøre dette. (…) Han isolerede mig fra venner og familie. Nogle gange måtte jeg ikke forlade stedet i dagevis, nogle gange måtte jeg ikke sove. Han blev ofte voldelig og kastede med ting, som glastallerkner og tunge genstande. Mange nætter frygtede jeg for min og andres sikkerhed.”

Ashley Lindsay Morgan (model) – dette er et redigeret uddrag af hendes fortælling: 

”Jeg blev kontaktet af Marilyn Manson (Brian Warner), mens jeg var model i Bangkok, Thailand, i 2009/10. Jeg vidste oprigtigt ikke rigtig, hvem han var, men jeg havde hørt om hans musikernavn i high school. Vi havde en fælles fotografven, og han sagde, at Brian ønskede mig til et kommende projekt. Jeg var helt sikkert vævende til at starte med.

Da vi mødtes, snakkede vi om litteratur og film. Han virkede intelligent, autentisk og omsorgsfuld. Efter en lang periode med samtaler og beskeder, fløj han mig ud til Los Angeles for at være en del af en film og en fotoserie. Han sagde, at han troede på mig som en skuespiller (…) Han var som mange musikere, jeg har mødt… men med kokain og absint. Han fik mig til at føle mig tryg, han sagde, at han ville beskytte mig, og jeg troede på ham. Jeg gik fra Roosevelt Hotel til at bo med ham på kort tid, og forholdet tog hurtigt også en mørk drejning. Jeg fik udstukket regler og ”kom i problemer” for al opførsel, som han ikke godkendte. Der var udnyttelse, seksuel vold, fysisk vold og tvang. Jeg mærker stadig eftervirkninger hver eneste dag i dag.

(...)

Jeg ønskede at tro på, at det aldrig var sket, og at han ikke ødelagde andre, som han ødelagde mig, udskammede mig, offentligt ydmygede mig. Han ville smide mig ud af huset i nærmest intet tøj, hvis jeg faldt i søvn klokken tre om natten. Jeg måtte ikke spise, sove eller gå. Jeg blev vækket af høj musik, hvis jeg faldt i søvn. Han fik mig til at føle, som om han skar i mig, brændte mig, hans knytnæve i min mund var ”vores ting”. Der skete så meget mere (...) Jeg ved, at han stadig har en roterende dør af unge piger, som han laver uoprettelig skade på. Jeg står frem, så han endelig vil stoppe.”

Sarah McNeilly (model) – dette er et redigeret uddrag af hendes fortælling: 

”Han (Brian Warner) forførte mig med 'love bombing' (massive mængder af kærlighedserklæringer, red.). Opførte sig som den perfekte kæreste. Hævdede, at han bare var misforstået. Charmerende, klog, sjov og karismatisk. Efterhånden som han fik mig ind i sit spin, fandt jeg ud af, at han torturerede andre. Ikke længe efter blev jeg tortureret.

Jeg blev svinet til verbalt i timevis af gangen. Beskyldt for alt under solen, så jeg kom til at føle mig værdiløs. Ingen mandlige venner i mit liv måtte have kontakt med mig (...) Jeg blev indespærret i rum, når jeg havde været ”slem”, nogle gange blev jeg tvunget til at lytte til ham, mens han var sammen med andre kvinder (...) Jeg blev kastet ind i en væg, og han truede med at smadre mit ansigt med et baseballbat, fordi jeg havde bedt ham om at vælge et par bukser til en musikvideo.

Som et resultat af den måde, han behandlede mig på, lider jeg af psykiske problemer og PTSD, der har påvirket mine personlige og faglige forhold, selvværd og personlige mål. Jeg tror, han tænder på at ødelægge folks liv. Jeg støtter alt, hvad der er og vil komme frem. Jeg ønsker at se Brian blive holdt ansvarlig for sin ondskab.”

Gabriella (efternavn ukendt, red.) (billedkunstner) – dette er et redigeret uddrag af hendes fortælling: 

”Jeg mødte Brian Warner, kendt som Marilyn Manson, backstage i oktober 2015. Jeg var 22, og han var 46. Det første, som han nogensinde sagde til mig, var, at han ”ville bide mig”. Vi talte, mens opvarmningsbandet var på, og efter showet inviterede han mig ombord i sin tour-bus.

Han tæppebombede mig med det samme med kærlighedserklæringer – fortalte mig, at han følte, at han havde kendt mig i årevis, og jeg følte det på samme måde. Han tilbød mig kokain. Han bad mig om at tage mit tøj af og tage et bad foran ham. Han bad om mit nummer, og da jeg var ved at gøre mig klar til at gå, inviterede han mig til sit show den efterfølgende aften. Anden gang, vi mødtes, knuste han en vinflaske på hotelværelset og krævede, at vi lavede en blodpagt sammen. Han skar begge vores hænder med det ødelagte glas. Det gik fra 0 til 100 i fuld hastighed. I starten af vores forhold charmerede han mig på en nærmest magisk måde. Han sendte kærlighedssange til mig, fortalte mig, at vi var sjælevenner og præsenterede mig for sin far. Vi ville blive oppe og male sammen, tage Polaroid-billeder og snakke til den lyse morgen.  Jeg blev fuldstændig viklet ind i hans verden. Han sagde, at han elskede mig to uger efter, at vi havde mødt hinanden og inviterede mig til at tage på tour med ham i Europa.

(…)

Jeg har ingen gode minder fra den tour, eftersom tingene var gået ned ad bakke hurtigt. Han bandt mig og voldtog mig for første af mange gange. Jeg hulkede på hotelgulvet, og da jeg kiggede på ham, smilede han. Han sagde, at det var sådan, at han vidste, at jeg elskede ham – på grund af min reaktion. Han tog nøgenbilleder af mig uden min tilladelse, når jeg sov og var bundet op, og sendte dem til sine venner.

En aften i London, før han skulle spille, tvang han mig til at tage stoffer sammen med ham, og denne gang var det mere, end min krop kunne håndtere. Jeg vågnede i tour-bussen med en ambulancelæge, der lyste med en lygte, gav mig lussinger og prøvede at få mig til at kaste op. Ambulancelægen ville have mig på hospitalet, men han (Manson, red.) nægtede. Den næste morgen vågnede jeg op på et tomt hotelværelse helt alene. Jeg havde ingen erindring om at have forladt spillestedet, været gået ind i en tour-bus og blive båret til et hotelværelse. Jeg var skrækslagen. Han sagde, at han havde placeret mig i ”den slemme piges værelse” som en straf. Jeg var alene i 24 timer. Alt, jeg havde, var det tøj, jeg havde på, og min mobiltelefon. Han havde min pung, mit pas og kuffert på sit værelse.

Han sagde, at jeg ikke måtte gå med bukser. Han sagde, at jeg skulle ændre min hårfarve til platinblond. Han kastede ting efter mig, som glas. Han skar i mig under sex. Han kaldte mig skør (...) Han ville gennemsøge min telefon og spørge, hvem jeg skrev med. Han ville sige til mig, at jeg skulle slukke for beskedfunktionen, så ingen kunne skrive til mig. Han ødelagde mine ejendele.

(...)

Juleaftensdag aflyste han planer med mig, og jeg var knust. Jeg følte mig forrådt og ydmyget, fordi jeg havde ofret så mange dele af mig selv for at tilfredsstille ham. Den rystende virkelighed gik op for mig, og jeg prøvede at tage mig eget liv (...) Som forholdet udviklede sig, blev jeg dybere og dybere deprimeret. Han truede mig ved at sige, at jeg skulle være bange for ham.

(...)

Hans humør ændrede sig hele tiden, og det var umuligt at sige, hvad der ville gøre ham vred. Jeg lærte at være stille, så jeg ikke gjorde ham irriteret. Jeg kan huske engang, hvor jeg tog alle mine ejendele og løb ud ad hans dør. Efter jeg sluttede forholdet, var jeg i en tilstand af chok (...) Jeg kunne i den længste tid ikke sætte ord på, hvad der skete med mig. Han manipulerede med mig så meget, at jeg begyndte at manipulere mig selv. (...) Grunden til, at jeg endelig deler denne traumatiske oplevelse, er for min egen healings skyld, og fordi jeg er færdig med at være tavs. Jeg tror ikke på, at det er retfærdigt, at et menneske ikke holdes ansvarlig for sine forfærdelige handlinger. Jeg er ikke et offer, jeg er en overlever.”

Brian Warner – også kendt som Marilyn Manson – nægter alle ovenstående anklager imod ham. Læs mere her.