Hvad er kærlighed
for dig?
”For mig er kærlighed omsorg
og medfølelse. Det kan være omsorg og medfølelse for en selv, men også for
andre. Og samtidig det at kunne give sig hen til at være følsom, empatisk og
blød – både ved sig selv og andre. Kærlighed er også en altoverskyggende
følelse, som jeg mener, er den vigtigste i verden. Uden kærlighed havde det
været en meget grå og trist verden – så jeg vil sige, at kærlighed også er en banal
livskraft for mig.”
Hvad er det
vigtigste, du har lært om kærlighed?
”Det vigtigste, jeg har
lært om kærlighed, er, at den altid vokser. Ligesom med alt andet over tid, så
lærer man mere om den. Kærligheden finder også nye veje, og med en god
arbejdsindsats, villighed og sunde grænser, så vokser kærligheden. Jeg har også
lært, at man bliver nødt til at arbejde for kærligheden. Fordi kærlighed, især
til andre mennesker, er defineret af, at vi kan finde ud af at kommunikere –
for er det et sekstal eller et nital? Selvom man ser det fra hver sin side,
skal man blive enige om, at vi ser forskelligt på tingene, alt efter hvor vi er
– og at det ene ikke er mere rigtigt end det andet. Jeg har selv skullet lære
at kommunikere ordentligt, og det er nok en livslang opgave. Jeg tror, at alle
indimellem står i situationer, hvor vi bliver mindet om, at kommunikation er
noget af det sværeste, og der derved opstår misforståelser. Når vi er flere
mennesker, så har vi også flere måder at forstå ting på. Og det vigtigste jeg
har lært, er, at øvelsen i at lytte er altafgørende for kærligheden.”
Hvordan mødte du
din store kærlighed? Og hvad faldt du for?
”Jeg mødte min store
kærlighed, Jens, til et rave i Aarhus – en rigtig piratfest på havnen. Jeg var
18 år og stod og dansede med min ven, da Jens trådte ind ad døren. Jeg kastede
min ven fuldstændig under bussen og sagde, han skulle spille med, da jeg løb
over i Jens’ arme og sagde, at han skulle hjælpe mig væk fra ham, ’som var
ubehagelig’, haha. Så havde jeg en undskyldning for at snakke med ham, og der
gik ikke to minutter, så stod vi og kyssede. Jeg tog med ham hjem den aften og
løj jo godt og grundigt, da jeg sagde, at jeg ikke kunne være sammen med ham,
fordi jeg havde menstruation – hvilket jeg selvfølgelig ikke havde, for jeg har
ingen livmoder. Han vidste ikke, at jeg var en transkønnet kvinde, indtil dagen
efter, hvor hans venner så havde fortalt ham det.”
”Efter det skrev han til
mig, om vi ikke bare skulle være venner, fordi han syntes, at jeg var sjov, men
at det ikke var noget for ham. Så gik der et halvt år, hvor vi var venner – men
jeg følte, at vi datede, for han blev ved med at invitere mig ud på ting, hvor
vi fx var på picnic, hvor han smed trøjen osv. Men vores historie er også lidt
en Roskilde Festival-kærlighed, da det var der, jeg havde et moment, hvor jeg
slap alle mine hæmninger og ideer om, hvordan jeg skulle fremstille mig selv,
fordi jeg nok var lidt et facadedrevet menneske på det tidspunkt. Jeg blottede
mig fuldstændig for ham den dag, og jeg turde være reel og sårbar. Kort efter
tog han en beslutning om, at vi skulle prøve at go for it og blive
kærester.”
”Jeg faldt for, at han
var fantastisk smuk og havde de mildeste brune øjne, som fortalte mig, at han
var et venligt menneske. Men der var også et dybt kald i mig, der sagde, at jeg
har en livsopgave med ham her. Jeg kunne simpelthen mærke det i hver en fiber i
min krop. Det var en klokkeklar stemme, der guidede mig, og nu er der gået ti
år.”
Hvordan får man
kærligheden til at holde i et parforhold?
”Jeg tror, at man får
kærligheden til at holde ved at give hinanden plads til at vokse og udforske
ting, og at man ikke holder hinanden fast i, hvem man tror, den anden er eller
har været. Hvis der er noget, jeg har lært - blandt andet mit parforhold - så
er det, at mennesker virkelig forandrer sig meget. Selvom jeg har en idé om, at
mine grundværdier er meget faste, også selvom jeg er et flyvsk menneske, så
ændrer ens holdninger, interesser osv. sig meget i løbet af årerne. Man udvikler
sig hele tiden, og det handler om at give hinanden plads til at vokse, så man ikke
holder hinanden fast i en idé om, at en person skal være på en bestemt måde, fordi det er
sådan, man husker dem. Jens og jeg har været sammen i ti år, og jeg håber, at
vi kan blive ved med at vokse. Så længe vi gør det sammen, så er jeg klar.”
Hvornår gør
kærlighed mest ondt, og hvornår føles den bedst?
”Kærligheden gør mest
ondt, når man føler, man ikke kan komme til enighed, og når man føler sig
uretfærdigt behandlet. Vi har også haft vores udfordringer i vores parforhold,
og der har jeg ikke altid følt, at vi kunne komme til enighed. Det gør også ondt, når man føler, at kærligheden kan slippe op, og man er bange for at miste
den. For det meste har man jo en følelse af, at intet kan ødelægge kærligheden,
så de få gange, hvor man er bange for at miste den, gør det virkelig ondt."
”Kærligheden føles bedst,
når man virkelig kan give hinanden den plads, som man kan mærke, den anden har
brug for, og når man kan rykke sig selv for at forstå den anden. Den føles
allerbedst, når jeg kan give min partner følelsen af at blive rigtigt set og
hørt.”
Er der en sang,
bog, et digt eller en film om kærlighed som betyder noget særligt for dig?
”Jeg var til en af mine
bedste veninders bryllup, hvor hendes mor læste et Tove Ditlevsen digt op, som hedder
”Så tag mit hjerte”. Det ramte mig og handler i virkeligheden om at sætte sig
selv over styr for noget, der føles større end en selv. Det er så sårbart at
elske, fordi vi netop er så bange for at miste igen. Så jeg synes det er smukt,
at man kan skubbe sig selv ud på usikker grund og så bare håbe på, at der er en, der
griber dig.”
