May Lifschitz mødte sin store kærlighed til en fest: ”Jeg kastede min ven fuldstændig under bussen”
For ti år siden mødte May Lifschitz sin store kærlighed, Jens, til en fest i Aarhus, og hun vidste med det samme, at det skulle være dem. Men det har ikke været uden bump og læringer undervejs.
Hvad er kærlighed for dig?
”For mig er kærlighed omsorg og medfølelse. Det kan være omsorg og medfølelse for en selv, men også for andre. Og samtidig det at kunne give sig hen til at være følsom, empatisk og blød – både ved sig selv og andre. Kærlighed er også en altoverskyggende følelse, som jeg mener, er den vigtigste i verden. Uden kærlighed havde det været en meget grå og trist verden – så jeg vil sige, at kærlighed også er en banal livskraft for mig.”
Annonse
Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?
”Det vigtigste, jeg har lært om kærlighed, er, at den altid vokser. Ligesom med alt andet over tid, så lærer man mere om den. Kærligheden finder også nye veje, og med en god arbejdsindsats, villighed og sunde grænser, så vokser kærligheden. Jeg har også lært, at man bliver nødt til at arbejde for kærligheden. Fordi kærlighed, især til andre mennesker, er defineret af, at vi kan finde ud af at kommunikere – for er det et sekstal eller et nital? Selvom man ser det fra hver sin side, skal man blive enige om, at vi ser forskelligt på tingene, alt efter hvor vi er – og at det ene ikke er mere rigtigt end det andet. Jeg har selv skullet lære at kommunikere ordentligt, og det er nok en livslang opgave. Jeg tror, at alle indimellem står i situationer, hvor vi bliver mindet om, at kommunikation er noget af det sværeste, og der derved opstår misforståelser. Når vi er flere mennesker, så har vi også flere måder at forstå ting på. Og det vigtigste jeg har lært, er, at øvelsen i at lytte er altafgørende for kærligheden.”
Hvordan mødte du din store kærlighed? Og hvad faldt du for?
”Jeg mødte min store kærlighed, Jens, til et rave i Aarhus – en rigtig piratfest på havnen. Jeg var 18 år og stod og dansede med min ven, da Jens trådte ind ad døren. Jeg kastede min ven fuldstændig under bussen og sagde, han skulle spille med, da jeg løb over i Jens’ arme og sagde, at han skulle hjælpe mig væk fra ham, ’som var ubehagelig’, haha. Så havde jeg en undskyldning for at snakke med ham, og der gik ikke to minutter, så stod vi og kyssede. Jeg tog med ham hjem den aften og løj jo godt og grundigt, da jeg sagde, at jeg ikke kunne være sammen med ham, fordi jeg havde menstruation – hvilket jeg selvfølgelig ikke havde, for jeg har ingen livmoder. Han vidste ikke, at jeg var en transkønnet kvinde, indtil dagen efter, hvor hans venner så havde fortalt ham det.”
”Efter det skrev han til mig, om vi ikke bare skulle være venner, fordi han syntes, at jeg var sjov, men at det ikke var noget for ham. Så gik der et halvt år, hvor vi var venner – men jeg følte, at vi datede, for han blev ved med at invitere mig ud på ting, hvor vi fx var på picnic, hvor han smed trøjen osv. Men vores historie er også lidt en Roskilde Festival-kærlighed, da det var der, jeg havde et moment, hvor jeg slap alle mine hæmninger og ideer om, hvordan jeg skulle fremstille mig selv, fordi jeg nok var lidt et facadedrevet menneske på det tidspunkt. Jeg blottede mig fuldstændig for ham den dag, og jeg turde være reel og sårbar. Kort efter tog han en beslutning om, at vi skulle prøve at go for it og blive kærester.”
”Jeg faldt for, at han var fantastisk smuk og havde de mildeste brune øjne, som fortalte mig, at han var et venligt menneske. Men der var også et dybt kald i mig, der sagde, at jeg har en livsopgave med ham her. Jeg kunne simpelthen mærke det i hver en fiber i min krop. Det var en klokkeklar stemme, der guidede mig, og nu er der gået ti år.”
Hvordan får man kærligheden til at holde i et parforhold?
”Jeg tror, at man får kærligheden til at holde ved at give hinanden plads til at vokse og udforske ting, og at man ikke holder hinanden fast i, hvem man tror, den anden er eller har været. Hvis der er noget, jeg har lært - blandt andet mit parforhold - så er det, at mennesker virkelig forandrer sig meget. Selvom jeg har en idé om, at mine grundværdier er meget faste, også selvom jeg er et flyvsk menneske, så ændrer ens holdninger, interesser osv. sig meget i løbet af årerne. Man udvikler sig hele tiden, og det handler om at give hinanden plads til at vokse, så man ikke holder hinanden fast i en idé om, at en person skal være på en bestemt måde, fordi det er sådan, man husker dem. Jens og jeg har været sammen i ti år, og jeg håber, at vi kan blive ved med at vokse. Så længe vi gør det sammen, så er jeg klar.”
Hvornår gør kærlighed mest ondt, og hvornår føles den bedst?
”Kærligheden gør mest ondt, når man føler, man ikke kan komme til enighed, og når man føler sig uretfærdigt behandlet. Vi har også haft vores udfordringer i vores parforhold, og der har jeg ikke altid følt, at vi kunne komme til enighed. Det gør også ondt, når man føler, at kærligheden kan slippe op, og man er bange for at miste den. For det meste har man jo en følelse af, at intet kan ødelægge kærligheden, så de få gange, hvor man er bange for at miste den, gør det virkelig ondt."
Annonse
”Kærligheden føles bedst, når man virkelig kan give hinanden den plads, som man kan mærke, den anden har brug for, og når man kan rykke sig selv for at forstå den anden. Den føles allerbedst, når jeg kan give min partner følelsen af at blive rigtigt set og hørt.”
Er der en sang, bog, et digt eller en film om kærlighed som betyder noget særligt for dig?
”Jeg var til en af mine bedste veninders bryllup, hvor hendes mor læste et Tove Ditlevsen digt op, som hedder ”Så tag mit hjerte”. Det ramte mig og handler i virkeligheden om at sætte sig selv over styr for noget, der føles større end en selv. Det er så sårbart at elske, fordi vi netop er så bange for at miste igen. Så jeg synes det er smukt, at man kan skubbe sig selv ud på usikker grund og så bare håbe på, at der er en, der griber dig.”
