”Jeg tror, at vi datede i halvanden måned og nåede at ses fem-syv gange. Vi har begge et meget presset program, så det var svært at finde tid til at ses,” fortæller hun og understreger, at der altså ikke er en bestemt hændelse, som blev årsag til bruddet.
”Der sker ikke noget konkret. Det har alt sammen bare været en følelsesrejse for os begge, og vi har fulgtes fuldstændig ad i forhold til vores følelser,” fortæller hun og tilføjer:
”Vi kunne også mærke på beskederne, at det begyndte at fade ud, og så aftalte vi at mødes en aften for at snakke. Jeg ved, at vi begge to gik ind til den her snak med en forventning om, at vi ville slutte det. Det kom egentlig meget naturligt.”