Midt i en svær tid fik Mette håbet igen sammen med sin hund: ”Med hende føler jeg mig god nok”

For nylig lød det sådan her fra Mette Spanners femtenårige søn: "Endelig har min mor fundet et sejt job!"

"Han synes, det er så sejt, at jeg er bombehundefører," forklarer 45-årige Mette Spanner.

Læs også

Lægger din hund hovedet på skrå eller løfter øjenbrynene? Eksperten afslører, hvad den prøver at sige

Selv er hun også tilfreds med, at hun ikke længere står foran en tavle og underviser, men i stedet træner sin belgiske hyrdehund Runner, så de kan holde sig skarpe til deres jobs som bombehund og bombehundefører i Billund Lufthavn.

Runner er to år og en toptrænet bombehund, der med få snif kan afgøre, om der er sprængstoffer i en last eller ej. Mette udtager en lille luftprøve fra en lastbiltrailer eller en container fyldt med luftfragt. Ved at snuse til luftprøveampullen kan Runner på 10 sekunder afgøre, om der er partikler fra sprængstoffer i luften omkring luftfragten. Hundens snude kan altså afgøre, om en bombe kommer med ombord på et passagerfly eller ej:

"Det er et stort ansvar, og jeg kører altid testen to gange, men jeg er ikke nervøs, før jeg går på arbejde. Jeg har tillid til Runner."

Tilliden er gensidig, for Runner er uden tvivl Mettes hund. Den er konstant opmærksom på, hvad hun gør og følger hele tiden sin ejer med øjnene.

"Jeg har været med hele vejen, siden efteråret, hvor jeg købte Runner. Hun var udtaget til at kunne blive bombehund og kendte et vist antal sprængstoffer, som hun reagerede på, men ellers var der lang vej til det, hun kan i dag."

I dag findes makkerpar som Runner og Mette kun i to andre lufthavne i verden; Amsterdam og Paris. Mette har trænet sin hund ind i eliten – og i processen også selv fundet en ny vej i livet.

Smadret fod

For fire år siden kom Mette alvorligt til skade med sin fod. Hun vrikkede om på først den ene, og så den anden side af foden, og hun var så skadet, at hun blev sendt hjem på sofaen.

"Min ankel og fod hævede op til mere end dobbelt størrelse. Jeg gik på smerteklinik, og det blev ikke rigtig bedre, så jeg gik med støttestøvle i halvandet år. Jeg var ved at eksplodere, for der var SÅ meget, jeg ikke kunne."

Mette bor med mand og søn i Tarm, og dengang arbejdede hun som lærer på femtende år.

"Jeg kunne stå foran tavlen og ikke vide, hvad jeg skrev. Jeg kunne ikke finde ord, for jeg var fyldt med smertestillende piller. Jeg plejer ellers at være glad for energisk, men mit humør var bare en flad linje."

Læs også

Steffen mødte sin livs kærlighed på en anderledes måde på sit arbejde: ”I dag har vi to børn sammen”

Mette ryster på hovedet og tilføjer:

"Jeg var ikke mig selv mere!"

Nogle år forinden var hun med sin mand, der er sikkerhedschef i Billund Lufthavn, i Holland for at studere en ny metode, hvor sikkerhedshunde kunne screene hele lastbiltrailere og containere på en gang ved hjælp af et duftfiltersystem. Hun syntes, det var spændende, men satte det ikke i forbindelse med sig selv. Ikke før hun mærkede, at hun var færdig med lærerjobbet:

"Jeg blev tilbudt rollator, så jeg bedre kunne komme rundt, men jeg var jo hende, der altid løb ned til kopimaskinen. Hende der var i gang. Jeg skulle ikke have nogen rollator," erklærer Mette bestemt.

I stedet begyndte hun at tænke på hundene i Holland og en besluning tog form:

"Jeg tog en kold tyrker fra alle de smertestillende piller, og det skal man ikke gøre," konstaterer hun med et skævt smil.

Selvom smerterne var svære at udholde, så følte Mette, at hun kom til sig selv igen:

"Det var det bedste, jeg gjorde. Hellere have ondt, end ikke være mig selv," pointerer hun.

En hengiven hund

Da hun var kommet sig, sagde Mette op og kørte til Holland. Hun ville finde den hund, som kunne blive Billund Lufthavns nye bombehund, og som kunne hjælpe hende med at finde sig selv i en ny version.

"Jeg har trænet heste i mange år, så jeg var sikker på, at jeg kunne træne en hund. Jeg var også en god lærer, fordi jeg kunne tage ledelsen i en klasse, og det handler også om at tage ledelsen, når man træner dyr," forklarer Mette.

I Holland købte hun Runner, som boede i en hal sammen med andre hunde, der alle var udset til at kunne blive sikkerhedshunde. Hver dag i to måneder tog Mette derhen for at træne med Runner.

"I begyndelsen var det meget svært, men efter nogle uger reagerede hun ved at hyle, når det var mig, der åbnede døren ind til hallen ..."

Mette gnider hænderne mod sine ben og fortsætter.

"Jeg får helt kuldegysninger ved tanken, siger hun efter en lille pause," hvor hun tydeligt er berørt.

Runner har på mange måder givet hende håbet tilbage. Med sin hengivehed og vilje til at lære er der skabt et tæt bånd mellem hund og kvinde.

"Jeg fik hende med hjem i december sidste år, og 27. februar i år klarede vi certificeringen, så Runner kunne begynde at arbejde. Det var et nåleøje, som jeg er stolt over, at vi kom igennem," fortæller Mette.

Det er Trafikstyrelsen, der i samarbejde med Rigspolitiets hundeafdeling, har udviklet godkendelsesproceduren, som Mette og Runner altså klarede. For Mette har det været en rejse på mange planer at skifte spor, og som hun ærligt siger:

"Som lærer vidste jeg, hvad jeg kunne, og det vidste mine kollegaer også. Her skiller jeg mig ud og skal lære en masse nye mennesker at kende, og jeg har aldrig haft et højt selvværd.

I virkeligheden kan jeg godt lide, når det bare er Runner og mig, for med hende føler jeg mig god nok. Jeg har ikke helt fundet mig selv, men jeg er glad, min søn er stolt – og jeg glæder mig til morgendagen!"