Et ældre familiemedlem bruger n-ordet og siger ”de fremmede”. Hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål om at være en allieret

Kære Mica,

Hvordan bliver jeg en god allieret?

Der er så mange gange, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg gør mere skade end gavn.

Jeg har altid troet, at jeg ikke var racist, men jeg har fundet ud af, at jeg ikke længere bare kan sige, at jeg ikke er racist.

Men fordi jeg ikke ved, hvordan eller hvor jeg skal starte med at være antiracist, så synes jeg også, at det er rigtigt svært at vide, hvornår jeg opfører mig antiracistisk.

Jeg bliver så provokeret, hver gang den samme fra min familie, et ældre familiemedlem, skal nævne mennesker som ”de fremmede” eller bruger n-ordet. Jeg bliver tit vred og går, og mange gange orker jeg simpelthen ikke de familiesammenkomster, han er med til.

Det skræmmer mig at se min familie sådan, og at ingen rigtig siger noget. Skal det virkelig ende med, at jeg ikke skal se dele af min familie?

Mit spørgsmål er, hvordan bliver jeg en bedre allieret, som ikke bliver sur og forlader bordet?

Hilsen Jeanette

Århundreder lang racekamp er atter blusset op efter drabet på amerikanske George Floyd og minder os om, at historien står i nutid. Det store spørgsmål er, hvad er næste skridt i kampen mod racisme?

Over sommeren vil Mica Oh, debattør og underviser i anti-racisme, besvare læsernes spørgsmål om store og små hverdagsdilemmaer indhyllet i racismens kappe, herunder berøringsangst og børneopdragelse, udklædning og upassende sprogbrug. Alt sammen i håbet om at skabe en verden med mindre splittelse og mere kærlighed.

Velkommen til Danmarks første anti-racistiske brevkasse.

Hvis du har et spørgsmål til Mica Oh, så send os en mail på tip@alt.dk

Mica Ohs svar

Hej Jeanette,

Jeg kan forsikre dig om, at rigtig mange kan nikke genkendende til dit spørgsmål. Og i min undervisning er det nok også det spørgsmål, der dukker mest op, for det gør ondt at se familiemedlemmer, der sidder fast i en tankegang, der er så forskellig fra ens egen.

Men husk, at racisme ofte er indlejret i vores opdragelse og dermed systemet. Her har sproget kunnet bruges som et værktøj til at fastholde den racistiske struktur, f.eks. at kalde sorte mennesker for n-ordet.

Når et ældre familiemedlem er fastholdt i det sprogbrug, vedkommende er opvokset med, kan det være svært at forstå, hvorfor han nu ikke må bruge de ord, han plejer, fordi det ligger så dybt i ham, og dermed er blevet ”normen”.

Det kan være svært for en som ham at ”se” problemet, når han ikke kan ”se” (blinde vinkler), og for et ældre familiemedlem kan det være ekstra svært, fordi han er fra en anden tid, hvor den slags sprogbrug var ok.

Tålmodighed og samtaler er vejen frem

Men når man, som du, ser uligheden og diskriminationen komme til udtryk, skal du tage værktøjet ’tålmodighed’ i brug – og så er det nok en god ide at tage nogle dybe vejrtrækninger.

Dernæst skal du tage en snak på ene hånd med familiemedlemmet. Lyt mere, end du taler, for husk; alt dette er nyt – og svært – for dig, og endnu mere nyt og svært for et ældre menneske.

Dialog er i min bog vejen frem mod konstruktive løsninger, og som giver mulighed for at opnå (en vis) enighed. Når I taler sammen, så lyt til det, der er indlysende for dig, men svært for dit familiemedlem at forstå.

At være antiracist er en proces, som ikke sker natten over, og du bliver indimellem nødt til at indse, at du ikke kan nå ind til alle mennesker, men ved at have en dialog har du i det mindste forsøgt at ”åbne” hans øjne, og måske kan du forsøge igen – på et senere tidspunkt.

Der er en grund til, at jeg siger, at antiracisme er grundlagt af kærlighed. For det er den forståelse og empati, der bruges i læren om antiracisme, og værktøjerne, der tages i brug, som skal løsne op for det had, som racismen skaber.

Jeg håber, at mit svar gav dig lidt mere mod på at snakke med dit familiemedlem, og at du får nogle gode familiesammenkomster fremover, hvor killjoy (den, der dræber den gode stemning, red.) på den blide måde bliver en del af samtalerne – også mens der hygges.

Bh Mica

Om Mica Oh

Mica Oh, 45 år, afholder kurser om anti-racisme og intersektionel feminisme og har undervist på Københavns Universitet, Rytmisk Musik Konservatorium og Leipzig Universitet. Desuden har hun også afholdt samtalesaloner om intersektionel feminisme og diskrimination.