Milana havde ikke lyst til at læse, da hun mødte hunden Liva: Nu læser hun over niveau for sin klasse

Den store grå puf har rigelig plads til Liva og Milana, som hver torsdag de seneste seks uger er mødtes på biblioteket i Vildbjerg tæt på Herning.

Milana læser, og Liva lytter. Liva er en border collie på snart ni år, mens Milana Lace er en pige på ni år, der går i tredje klasse.

Læs også

Tina mistede sin 14-årige datter – nu har hun lavet en særlig hyldest til Alberte

Milana mødte Liva første gang, da hunden var på besøg i Milanas klasse sammen med sin ejer Erik Brouw Pedersen:

"Milana kom hjem og fortalte om Liva, og da jeg spurgte, om hun ville læse med Liva, hvis jeg kontaktede Erik, sagde hun JAAA!," fortæller Tanya Lace, der er Milanas mor.

Familien er fra Letland og kom til Midtjylland for 11 år siden. Valget faldt på Vildbjerg, fordi Milanas faster bor her, og både far, mor og de to ældre søstre faldt godt til. Milana er født her og siger selv:

"Jeg føler mig som dansker."

Hendes mor oplevede, at Milanas læselyst aldrig rigtig kom i spil, fordi hun begyndte i skole, da corona lukkede ned for fysisk fremmøde i lange perioder:

"Hun havde ikke lyst til at læse højt for sin far og mig, og det var i det hele taget svært at få hende til at læse noget," forklarer Tanya.

Undervejs i forløbet med læsehunden Liva ændrede det sig markant:

"Jeg kan se, at det har givet meget, og Milana har fået selvtillid af at læse højt," siger Tanya og smiler til Milana, der nikker.

Godt med godbidder!

Genstanden for alle roserne, hunden Liva, virker ret uimponeret af det hele. Dens ejer, Erik, fortæller da også, at Liva er en atypisk border collie.

"Jeg er et rigtigt hundemenneske og har altid haft hund. Mine hunde skal bruges til noget, og Liva er egentlig købt til agility, men på den måde er hun ikke en typisk border collie. Det er at gå lidt for vidt at kalde hende doven, men ..."

Erik smiler og ser på sin hund, der har indtaget en ret afslappet position på gulvet. Tanya og Milana griner:

"Jeg havde ikke prøvet at læse for en hund før, og det er lidt særligt, men Liva er god til at lytte," erklærer hun.

Liva har været læsehund i fire år og hjulpet 29 børn til at blive bedre læsere – ved sin blotte tilstedeværelse.

"Når jeg får et nyt barn, så er der en forælder med første gang, men derefter handler det om at skabe et nyt univers, hvor der ikke er pres fra omgivelserne, og det gør vi bedst ved at være alene. I begyndelsen læser vi måske ikke så meget, men bruger mere tid på at lege med Liva, give godbidder og hygge os, og så fortæller jeg, at min hund elsker at få læst historier," fortæller Erik, der er 73.

Læs også

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Han er pensioneret dansklærer og finder stor glæde i at hjælpe børn med at finde læseglæden sammen med sin hund:

"Jeg skal ikke lære børn at læse, for det skal de lære i skolen, men jeg kan låse op for barnet med min hund, og det er der, læsehunden har sin styrke. Liva er så god til at samarbejde, og hun har en høj social intelligens, så alt ved det her arbejde gør mig glad," siger Erik smilende.

En støttende pote

Når Liva og Erik møder et nyt barn, som de skal hjælpe med at blive en bedre læser, følger der et billede af Liva med.

"Jeg fortæller, at hvis de nu får lyst til at læse for Liva, så kan de læse højt for billedet af hende," forklarer han og ser på Liva.

"Det har jeg gjort, men det er sjovere at læse for den rigtige Liva," erkender hun og klør sin læseven bag øret.

"Ville du gerne være blevet ved med at læse for Liva?" spørger Erik, og Milana nikker.

Det er bare sådan, at hendes seks ugers forløb nu er slut, og et nyt barn venter på at få lov til at læse højt for Liva her på den store, grå puf på biblioteket. Milana er gået fra at kunne læse bøger med et lixtal på otte til et lixtal på 21, hvilket er over tredje klasses niveau, så nu skal hun bare holde det ved lige.

"For Milana var det svært at læse højt for os derhjemme, fordi vi rettede hende. At læse for Liva har givet hende en ro og selvstændighed," siger Tanya, og Milana tilføjer:

"Jeg læser også for min mor nogle gange, og i klassen læser jeg højt for de andre."

Erik smiler ved ordene. Hans hjælp er ulønnet, men som han siger:

"Hvis Liva og jeg kan være med til, at børn får læseglæden tilbage, og hjælpe til, at de kan noget i dag, som de ikke kunne i går, så er det min løn. Det er stort at få lov at være drivkraft for børns læseglæde!"