Nu kan du hver uge i ALT for damerne følge med i brevkassen ”Kære Robak”, hvor vores populære og livskloge klummeskribent Michael Robak guider kvinder gennem livets store og små udfordringer. Her svarer brevkasseredaktøren selv på, hvorfor du skal skrive til ham.
Kære læser
Siden jeg var dreng, har jeg med stor interesse læst brevkasser. Min mor holdt alle ugeblade, så jeg kunne få timer til at gå med at fordybe mig i læsernes liv og udfordringer. Derfor vidste jeg allerede som 12-årig, hvordan man skulle forholde sig til utroskab, manglende sexlyst og uopdragne unger. Dengang var det på et noget teoretisk plan, siden da er jeg selv blevet udfordret af voksenlivet. I virkeligheden.
Det har sendt mig rundt i en del af livets hjørner. Jeg har været gift. Er blevet skilt. Har levet i en sammenbragt familie og bor nu alene. Har været jaloux, urimelig og smålig. Men også ærlig, kærlig og forstående. Jeg har haft babyer, teenageunger og papbørn. Cykler, biler og klippekort. Har været ryger og ikkeryger. Jeg har været både medarbejder og chef. Stresset og begejstret. Tung om hjertet og let i låget. Jeg er født i mine forældres dobbeltseng i et jysk landsogn, men bor nu i storbyen. Jeg har fire søstre, en mor, en kæreste, en datter og flere veninder. Så jeg har set og hørt en del og dermed altid været tæt på det, der optager det modsatte køn. Og det er – som bekendt – sjældent kedeligt. Jeg håber, at du vil skrive til mig. Jeg svarer på alt, uanset om du tumler med en sur mand, et nedslidt parforhold, en tarvelig kollega eller en flabet pubertetsdreng. Du kan også få en mands bud på andres mænds – for kvinder til tider – uforståelige måder at gøre tingene på.
Skriv til mig. Jeg glæder mig!
Skriv til Robak
Vores nye brevkasseredaktør Michael Robak er 46 år og freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Han har en datter på 11 og en søn på 19. Han er skilt og har en kæreste. Har du brug for en mands blik på en udfordring i dit liv, så skriv til brevkassen@altfordamerne.dk. Alle breve bliver anonymiseret.
Hvad skal kvinden, som mangler opmærksomhed fra sin kæreste, gøre? Læs svaret her i vores nye brevkasse.
Jeg savner komplimenter
Kære Robak,
Jeg er en kvinde på 40, jeg har været sammen med min kæreste i fem år. Vi har det godt. Men nu er jeg begyndt at savne lidt opmærksomhed fra ham. Jeg synes, det er meget længe siden, han er kommet hjem med blomster eller en lille gave. Og jeg savner komplimenter og den slags. Han er smaddersød, så derfor er spørgsmålet: Skal jeg bare lade det ligge, eller jeg skal prøve at snakke med ham om det? Hilsen fra Pædagogen
Kære Pædagog
Åh, for helvede. Altså. Det er jo en ægteskabsklassiker. Dame sidder ved de alt for tomme blomstervaser – og der sker ikke rigtigt noget. Ordene, der kommer ud af kærestens mund handler mest om rentesatser og vinterdæk. Hverdagen ligner et beigefarvet tapet, og der er blevet langt mellem roserne. Både dem i cellofan og dem, der handler om dine pæne ben. Lad mig starte med det vigtigste. Din kæreste er helt normal. De fleste mænd glemmer med årene, at vejen til kvinden – og alle hendes herligheder – ikke går gennem udestuer og flotte flise-rækker, men via Berings Blomster og ord med sukker på. Vi ved det godt, men vi glemmer det hele tiden. Sorry. Løsning: Hmm. Ja, tale er bedre end tavshed. Hård sex på et landevejshotel i Sønderjylland er også altid en mulighed, men hvis du vil føle dig underligt utilpas, når du i dit stuepigekostume skal bede om gaver, så er vi tilbage ved plan A. Talens brug. Der er ingen vej udenom. Sig det, som det er! Han kan gøre det en lille smule bedre – selvom han næsten er perfekt. Du bebrejder ham ikke – for guds skyld – du finjusterer bare på en motor, der ellers snurrer upåklageligt. Hans dage og nætter vil blive bedre, dybere og mere intense, hvis han husker lidt flere store buketter og små søde ord. Han vil kunne forstå alt. Der er alle slags roser på vej til dig. Held og lykke med det.
Min søn spiller computer mange timer hver dag
Kære Robak
Jeg er alenemor til en dreng på 10 år. Hans far bor i udlandet og deltager ikke i opdragelsen af vores søn, så jeg står både for at udstikke reglerne og håndhæve dem. Min søn er sød og kvik og fungerer fint i skolen. Han har ikke mange venner men dog et par kammerater, han typisk ser en gang om ugen. Min udfordring er, at han spiller computer mange timer hver dag – både om eftermiddagen, når han er kommet hjem fra skole og om aftenen, når vi har spist. Det bliver nemt til fire-fem timer om dagen og endnu mere i weekenderne. Jeg er bekymret for, hvad spillene gør ved ham, og er i tvivl om, hvor meget jeg skal lade ham spille. Skal jeg sætte grænser for antallet af timer, han må sidde bag computeren? Lige nu er der ikke håndfaste regler, jeg appellerer indimellem til, at han skal stoppe, men jeg har ikke den store succes. Hvad siger du?
Kærlig hilsen Østjyden.
Kære Østjyde
Først den gode nyhed: Din søn bliver hverken dyreplager, konkursrytter eller lystmorder af at spille på computer, det tror jeg efterhånden, at alle eksperter er enige om. Når det er sagt, så synes jeg, han spiller alt for meget. Så mit korte svar er: Du bliver nødt til at sætte en grænse for den lille spilleentusiast. Jeg synes, at maks. to timers spil om dagen er mere end rigeligt. Der skal lukkes noget lys og luft ind i barnets univers, også selvom han – som alle andre drenge – hellere vil sidde inde i børneværelsets mørke og pløkke dværge og natfolk. Din søn vil utvivlsomt fortælle dig, at alle de andre drenge i 4. C spiller i timevis med forældrenes billigelse, benovelse og begejstring. Det er løgn. Eller i hvert fald ikke hele sandheden, det ved vi alle sammen, men du kan roligt forberede dig på dén samtale, når du indfører restrik-tionerne. Lad mig komme med en lille opmuntring fra mit eget liv. Hver sommer tilbringer jeg et par uger i et hus uden fjernsyn og internet – og hvor reglerne er klare for alle: Man må ikke bruge iPads, smartphones eller computere. Der er altid børn med på ferierne, og de kender reglerne. Den første halve dag går med irritabel rastløshed, men derefter opstår der poetiske og magiske øjeblikke. 9-årige drenge bader pludselig hver morgen, også selvom vandet er 14 grader, og vinden er kold og uvenlig. Børn, der endnu ikke er fyldt 13, spiller lange, tavse skakturneringer. Der bliver sanset anderledes – og lagt mærke til sanglærker og skyformationer. Med andre ord, hvis man tvinger dem til noget andet end at spille, så venter der nye og stærke oplevelser – som opstår ud af kedsomheden. Det kommer også til at ske for din søn. Jeg ved, at det ikke bliver nemt at gennemføre og fastholde de nye regler. Men husk – du gør ham en tjeneste.
