Øster Skovgård Jul

Pia arbejdede på kontor, og Kaj var elektriker, men så begyndte folk at efterspørge én ting

For Pia og Kaj kom juletræerne som en overraskelse i livet. I dag bor de midt i et helt juleland. Her giver børn og svigerbørn gerne en hånd med. Mens børnebørnene nyder at have ægte jule(mands)bedsteforældre.

Når man drejer ind imellem havet af grantræer, er det ikke et julested, der møder en. Det er et helt jule-land.

Og her på Øster Skovgårds vidder i Snejbjerg ved Herning, midt i nisser, grantræer og en gård fuld af julepynt, bor ægteparret Pia og Kaj Pedersen, 60 og 62 år. I mange år har de levet og arbejdet midt i julen langt det meste af året, for her er åbent for julehandel på deres gård allerede fra 1. marts!

"Der går ikke en dag på den tid af året, hvor her ikke kommer nogen," bedyrer de.

I november og december går parret endnu mere all-in, og i weekenderne tit med hjælp fra børn og svigerbørn. De sælger juletræer, "alt til jul", æbleskiver og kaffe. Desuden har de med årene skabt en hyggelig hjemmelavet nissesti udenfor, hvor man kan gå en oplevelsestur med hele 27 aktivitets-stop.

"Jeg har altid rigtig godt kunnet lide jul," siger Pia.

Så godt nok kom det som en overraskelse for parret, at de skulle leve af at sælge juletræer og pynt i stor stil, men det lå dem alligevel ikke fjernt, da livet ved et tilfælde udviklede sig sådan.

"Jeg kan huske som barn, når Daells Varehus-katalogerne kom – at få lov til at sidde og bladre i dem og sætte krydser og købe nogle få ting og gå og vente på pakken med posten. Det var noget, der virkelig gjorde mig glad, og jeg syntes, det var så spændende," siger Pia.

Skovgaard_Julehandel_09.jpg
Nissebowling er en af overraskelserne på Nissestien.

Også Kaj har særlige jule-barndoms-minder:

"For mig er det mest familie-sammenholdet omkring jul, når jeg tænker tilbage. Vi var alle sammen oppe at hente juletræ i brunkulslejren i nærheden, og det var tit et selvsået træ, som ikke var ret kønt, men det var stadigvæk vores juletræ."

Kaj havde fire søstre og var også altid den, der var med sin far ude at fodre på gården juleaften:

"Der var altid en helt speciel stemning der, det er noget af det, jeg virkelig husker fra min barndomsjul."

Kan vi købe et juletræ?

Sidste år var det 30 år siden, at de første træer blev fældet i deres nye fælles juleliv, hvilket slet ikke var planlagt. Kaj og Pia købte stedet i 1985, og Kaj plantede en pæn portion grantræer for at skabe læ på grunden i vestenvinden. I 1992 var træerne begyndt at ligne juletræer.

"Så begyndte folk at spørge efter at købe et, og én ville købe nogle til Holland, så lige pludselig var vi blevet juletræsproducenter," forklarer Kaj.

Pia arbejdede oprindelig på kontor, mens Kaj var elektriker. Juletræshandlen skød op og udviklede sig. Først kom der juletræsfødder til, så pynt og stearinlys, og senere byggede de til, så der nu er 450 kvadratmeters jul indenfor plus mange hektar udenfor.

"Helt fra starten har vi haft det med, at vi gerne ville lave en god oplevelse for folk. En del kommer igen hvert år," fortæller Pia, der godt kan lide en snak og også har fået meget at se til ved computeren inde bagved.

Forår og sommer sælger parret mest juleting til turister. Og de nyder at gøre tingene sammen året rundt, ligesom de har fået pænt mange ansatte. Mens deres børn voksede op, hjalp de til med lidt af hvert, og nu vil børnebørnene gerne gå rundt med bolsjer i nissehuer og dele dem ud i weekenderne op til jul.

Skovgaard_Julehandel_15.jpg
"Det var kærlighed ved første blik," fortæller Pia om isbjørnen, som hun vandt i en leverandørs konkurrence ved at fortælle, hvor godt den ville sidde på Nissestien.

"Det er præcis det samme, som vores egne børn gjorde, da de var børn," fortæller Kaj.

"Det er mega hyggeligt for os, at de er med," siger Pia.

"Børnebørnene skal helst ikke synes, det er træls, at bedstefar og bedstemor har travlt, når de kommer her. Så vi prøver at få dem engageret i det."

Sidste år kom barnebarnet Agnes med et håndskrevet julekort, og Pia kan det udenad: "Selv om I har travlt, så er det hyggeligt at være her, og I skal vide, at jeg vil altid gerne hjælpe jer."

"Det var da bare lækkert at få at vide. Så bliver man jo bare glad," smiler Pia.

Nissestien

Midt i den hvirvlende juletravlhed skal Pia huske på at få pyntet inde i deres eget hjem ud til gårdspladsen. Det er også sket, at børn og svigerbørn klarede både julepyntning og småkagebagning for forældrene.

"På den måde kan de også finde på at hjælpe til, og det var da bare skønt. Vi pynter mest op med ting fra "vores egen, gamle jul". Dem, børnene lavede i skolen, og juletræspynt fra vores forældre. Vores jul er jo også vores egen jul, ligesom hos alle andre," siger Pia.

Skovgaard_Julehandel_21.jpg
Kaj er gårdens julemand, og han elsker at snakke med børnene, blandt andet her i Julemandens Hus.

Mens hun står for indkøb og personale, har Kaj altid en reparation at gøre et sted som "pedel", ligesom han leder juletræs-arbejdet udenfor. Desuden klæder han sig på til en særlig opgave.

"Jeg kan virkelig godt lide, når jeg får mit julemandskostume på og kan snakke med de små børn, der kommer her," siger Kaj, der også bruger en del tid på at holde nissestien rød, grøn og intakt.

Det var på en familie-skiferie i Sverige, da deres egne børn var små, at de fik ideen til nissestien. De så en troldeskov og tænkte, at man måtte kunne lave en juleskov. Kaj har snedkereret de fleste ting på ruten, som er fuld af huler, jule-foto-steder, nissebowling, en fin julekrybbe og mange andre jule-overraskelser. Flere af dem fik deres børn ideerne til, og der kommer stadig nyt til hvert år. Alle er velkomne til at gå en gratis juletur på stien.

"Det er kun dejligt at se, når folk har glæde af den," siger Pia.

"Det bedste er en dag som i dag, når det hele spiller, med frostvejr og sol og glade mennesker og personale," synes Kaj.

Enkelte uger i maj lader ægtefællerne de røde trøjer ligge derhjemme og kører sydpå på ferie. Derefter glæder de sig til at komme hjem igen og arbejde med en vis højtid.

"Der er jo mange, der spørger os, om vi aldrig bliver trætte af jul. Men det har vi ikke opnået endnu," siger Pia og tilføjer med et smil:

"Jeg tror heller ikke, det kommer til at ske efter 31 år."