Det ser du ikke på tv: Private optagelser fra værelserne i ’Forræder’
Nu har en af deltagerne fra 'Forræder' delt de optagelser, man ikke ser på tv.
Denne artikel er oprindeligt bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Er du også spændt på, om det bliver de loyale eller Heino Hansen som den eneste forræder tilbage, der løber med sejren i finalen i TV 2-programmet 'Forræder'?
Mens du venter på det spændende resultat, kan du more dig over nogle optagelser, som deltageren Melissa Bentsen har optaget fra sit værelse. Her ser man nemlig optagelser, der ikke bliver vist på tv.
”En af de ting, jeg aldrig glemmer, er seriøst, når redaktionen hver aften skulle banke i gulvet, smadrer min dør, ÅBNE den, larme så meget som de overhovedet kunne, så jeg ikke kunne høre, hvem forræderne var, når de skulle op i konklavet og myrde en af os,” skriver Melissa til videoen.
Selvom Melissa var skrækslagen hver nat, så husker hun tilbage på en fed oplevelse.
”Det var så vild en oplevelse at blive lukket inde på et slot i en uge uden min telefon eller nogen kontakt til omverdenen sådan rigtigt. Vi levede bare i en boble og skulle tage hinanden i at lyve,” skriver Melissa videre.
Hvordan Melissa kunne lave optagelserne fra værelset, når hun var uden mobil, har HER&NU spurgt hende om.
”Jeg havde en ekstra telefon med derind uden simkort i, så jeg brugte den bare til noter og billeder. Den kunne hverken gå på nettet eller ringe/skrive,” forklarer Melissa.
Se de hemmelige optagelser herunder: