"Jeg synes, at du fylder for meget..." Sådan tager du ikke den  svære samtale ifølge ekspert

I det nye afsnit af ’Gift ved første blik’ opdager flere af parrene på bryllupsrejsen nogle ting, som skaber lidt gnidninger i forholdet. Nina og Rolf har dog allerede haft en dybere snak om nogle af de kommunikationsproblemer, som Rolf oplever i deres forhold. Det var allerede dagen efter brylluppet, at han åbnede op for, at han ikke følte sig helt færdig i deres samtaler, før Nina forsøgte at afslutte hans sætninger.

Men på bryllupsrejsen i Berlin føler han sig endnu engang udfordret i deres relation og totalt overset, da de besøger et spionmuseum, som tydeligvis begejstrer Nina mere end Rolf. Det resulterer i endnu en samtale om deres relation, hvor en såret Nina efterfølgende til kameraet fortæller, at hun igen føler sig taget på sengen og er irriteret over, at der endnu engang er noget ved hendes person, der skal italesættes som problematisk.

Men hvordan griber man den svære samtale an i et nyt parforhold – uden at komme til at såre den anden? Det har vi spurgt parterapeut og sexolog Ditte Winkel om.

”Det vigtigste, man skal have sig for øje, er det begreb, som jeg kalder for før-kontakt. Det, der ofte udspiller sig, er, at man i et forhold mærker et behov for, at man gerne vil sige noget. Det kan være behovet for at fortælle den anden, at man synes, at vedkommende fylder for meget. Og så går man direkte til det, jeg kalder for fuld kontakt, hvor man folder behovet ud for den anden. Men alt for ofte har man slet ikke fået tjekket med sin partner, om personen overhovedet er parat til at lytte til det, man har at sige,” siger Ditte Winkel til alt.dk.

Læs også

Anders W. Berthelsen har været gift i 25 år: Dette er opskriften på vores langvarige forhold

I de fleste parforhold er der to typer. Enten er man den type, som er meget hurtig på aftrækkeren og siger tingene ligeud med det samme, behovet opstår. Eller man er typen, der går og putter lidt med det og prøver at finde en god timing for, hvornår man fanger partneren på det rigtige ben, så man kan åbne op.

”Men uanset om man er den ene eller den anden type, vil man næsten altid møde en partner, hvis nervesystem ikke er forberedt på at skulle sidde og lytte til det. Og det, der så sker i den anden, er, at vedkommende går i forsvarsposition for at beskytte sig selv, fordi snakken dumper lidt uforvarende ned fra himlen, og så bliver det bedste forsvar måske et modangreb,” forklarer Ditte Winkel.

Ifølge hende er det vigtigste at gøre sig klart, at der er et trin, inden man mærker behovet og brager ud med det, man har på hjerte, for så vil samtalen altid blive svær.

”Man skal nemlig huske at aligne med den anden. Er du parat til at lytte? Har du lyst til at høre lidt om, hvad jeg går og tumler med? Vil nu være et godt tidspunkt for dig? På den måde klargør man den anden, så det ikke kommer som en bombe.”

Hvordan klargør man sin partner?

”Det kan fx være direkte at spørge, om partneren er klar til at lytte? Man kan også spørge: ’hvis jeg gerne vil tale om, hvordan jeg synes, det går mellem dig og mig, skal vi så ikke sætte os i aften efter aftensmaden?’ Eller man sender en sms, om at ’når jeg kommer hjem fra arbejde i dag, hvad siger du til, hvis vi lige sætter os ude på terrassen med en god kop kaffe?’ På den måde fortæller man den anden, at man har noget på hjerte, som har en betydning for mig, og vil du være med til at lytte til det, jeg har at sige.”

Er den anden så ikke allerede gået lidt i forsvar af frygt for, hvad samtalen skal handle om?

”Det kommer helt an på, hvordan man får sendt sådan en anmodning eller invitation af sted. Det er klart, at man kan sige det samme, men på forskellige måder. Og man kan sende en invitation, som er varm og kærlig, eller man kan sende en invitation, hvor den er forventningsfuld, negativ og anklagende.”

Det handler altså meget om, hvordan man får det sagt, og hvordan man får det præsenteret. Alene tonefaldet kan sige en del.

”Jo mere jeg som taleren kan fremstå ikke anklagende eller ikke aggressiv, jo nemmere vil det være for den anden at være i sådan en samtale. Jo mere jeg skyder med skarpt, peger fingre og hæver stemmen, jo mere får den anden lyst til at krybe i et musehul.”

Klap hesten lidt

I ’Gift ved første blik’ har Rolf italesat nogle problemer to gange, selvom de er en uge inde i forholdet. Og Nina udtrykker, at hun synes, at det er svært hele tiden at få at vide, at det er hende, der gør tingene forkert. Og man kan som seer ikke lade være med at tænke, om han måske lige skulle klappe hesten lidt?

Samtidig kan det være vigtigt at åbne op for det svære, for hvis man ikke siger noget, kan det ende med at gå så galt, at man i stedet for trækker sig.

”Jeg plejer at sige til alle mine par, at man kan sige alt til hinanden. Men det handler om måden, man siger det på. Og det er det her par måske et levende eksempel på. Selvfølgelig med det forbehold, at programmerne bliver klippet sammen, så vi får ikke hele forløbet med. Men første gang får han måske præsenteret det på en måde, som er lidt mere spiseligt for hende, hvor hun forbliver lyttende og kan måske forstå eller validere hans perspektiv,” siger Ditte Winkel og fortsætter:

”Når vores taler fortæller, at man fx fylder for meget, kommer man ofte til kun at høre kritikken i det budskab, der kommer igennem, frem for at høre længslen eller drømmen, som ligger bag udtalelsen.

Jeg ved, at det er nemmere sagt end gjort, men hvis man som lytter kan vende det om og høre, at han måske siger, at han savner at blive set, eller at han kunne tænke sig mere opmærksomhed. Så bliver det ikke en kritik af hende.”

Læs også

Lars Ranthe har været gift i 25 år: Dette er opskriften på vores lange forhold

Ditte Winkel understreger, at det er en kunst at kunne lytte, men det er også en kunst at kunne tale.

”Oftest har vi et ret tydeligt billede af, hvad en god lytter er. En lytter afbryder ikke, en lytter holder øjenkontakt, og en lytter har et åbent kropssprog. Men sjældent har vi et lige så tydeligt billede af, hvad der er en god taler. Og de har trods alt 50 % af ansvaret for, at en samtale går godt.

Men for at være en god taler handler det netop om ikke at fremsætte sandheder, for det, som Rolf fx siger, er jo ikke sandheden om Nina. Det er bare hans perspektiv. Og her handler det om, at Rolf ikke siger du gør, men i stedet jeg føler, eller jeg kan mærke, at når du fremkommer med den side, har det den her påvirkning på mig.

Så der er mange tips og tricks til, hvordan man kan moderere sig selv i en talerrolle, så det bliver nemmere for vores lytter at lytte.”

Hvad gør man så, hvis man har taget snakken, og der sidder en tilbage, som er lidt såret?

”Så tilbyder man at være en del af reparationen. Man kan som taler prøve at lave skiftet, hvor man tilbyder at lytte og lade den anden komme på banen. Hvad var det, jeg sagde, der sårede dig? Bliv nysgerrig, kig på dem med kærlige briller, så de får en følelse af at blive set i en sårbarhed. Man skal stadig stå ved det, man har fået sagt, men man skal samtidig give plads til den anden og deres følelser i det.”

Der er ingen af os, der går rundt med en supermandskåbe, som gør os urørlige, så for de fleste vil det gøre ondt at få at vide, at den anden synes, at der er noget galt i relationen.

Ditte Winkel opfordrer derfor til at passe på, hvordan man får sagt tingene.

”Når først man har sagt noget, og det ligger derude, kan man ikke gøre det usagt. Så man skal helt sikkert være sig bevidst om det ansvar, der ligger i, hvordan man får formuleret tingene.”

Om Ditte Winkel

Parterapeut og sexolog. Hun har sin egen praksis, hvor hun møder både par og individuelle klienter og afholder foredrag og workshops om sex og kærlighed for både virksomheder og privatpersoner.

Ekspert i ALT for damerne-podcasten 'Tænd for mig' om den kvindelige seksualitet og er fast hus-sexolog på Go’morgen P3.