Prins Joachim: ”Min far var en fantastisk støtte under min skilsmisse”
De sidste uger, inden prins Henrik gik bort i februar 2018, gik det stærkt ned ad bakke. Det fortæller en ærlig prins Joachim i et stort fødselsdagsinterview i denne uges ALT for damerne.
– Vi kunne godt se, at det begyndte at gå ned ad bakke med min far. De sidste to uger gik det relativt hurtigt, og gudskelov for det. Han nåede ikke at lide. Han nåede at leve. Og det skal man ønske for sine nærmeste. At de ikke lider.
Det er sjældent, de kongelige åbner op for de allermest private perioder i deres liv, men netop disse ord falder fra H.K.H. Prins Joachim.
I anledningen af at prinsen fylder 50 år i år, har han nemlig sagt ja til et stort, personligt interview i denne uges ALT for damerne, hvor han åbner op omkring særlige begivenheder gennem de seneste fem årtier.
Og her træder især hans fars død tydeligt frem, fortæller han.
– Uanset hvor voksen, man tror, man er, så tager man et KÆMPE skridt længere ind i de voksnes rækker, når man bærer sin far til graven. Jeg var trods alt så heldig, at jeg var godt oppe i alderen, da jeg mistede min far, så jeg havde haft ham i mange år. For nogle er det en skygge, der forsvinder, når ens far dør, for andre er det den sikre base, der forsvinder. Jeg havde et utrolig tæt forhold til min far, da han døde. Han repræsenterede respekt, disciplin og tryghed. Han kunne være det morsomme. Det legende.
Hjælp under skilsmissen
For selvom man er prins af Danmark, er det stadig en kæmpe omvæltning at miste en forælder. Gennem årene har skriverier i pressen indikeret, at prins Joachim og hans storebror, kronprins Frederik, fik en - efter danske standarter - noget hård opdragelse, men prinsen understreger i interviewet, at han med årene fik skabt et meget tæt bånd med sin far.
– Siden jeg flyttede til Australien som 17-årig, har jeg ikke boet hjemme, så der var i sagens natur mange år, hvor jeg ikke så min far så meget. Men man udvikler sig jo. Og jeg må sige, at min far var en fantastisk støtte for mig efter min skilsmisse. Det var der, hvor der for alvor blev sat ind på kontoen i min voksenalder. Jeg oplevede ham som en utrolig stærk person. Varm. Og favnende. Og samtidig begyndte jeg også at interessere mig for, hvad HAN egentlig gik og tøffede med. Jeg vidste godt, at han var skulptør og skrev poesi, og at han interesserede sig meget for det åndelige. Men vi kom nærmere og nærmere på hinanden i de år og fik et utrolig tæt forhold.