”Du vil aldrig høre mig sige, at verden er af lave og ungdommen uduelig”

Hvordan starter din dag?

“Helst ikke før klokken ni og hellere efter 10. Min tilværelse er delt mellem København og Helsinki, hvor min hustru bor, og vi er ved at finde rytmen i hverdagen. Under corona boede jeg i lange perioder i vores hus i Helsinki, men nu veksler jeg mellem min urbane tilværelse her i København, hvor jeg har mange aftaler, og Finland, hvor det sociale liv er mere indskrænket og afslappet. De to verdener har en sund komplementaritet til hinanden.”

Hvordan ser dit arbejdsliv ud?

“Jeg skriver meget, og jeg gør mig umage med at følge med. Når jeg er i Finland, læser jeg både den finske morgenavis og Berlingske, Information, Politiken og Weekendavisen. Jeg har altid adskillige bogprojekter og artikler undervejs, så mit arbejde er at læse og skrive, og så går jeg en tur indimellem.”

Artiklen fortsætter under videoen ...

Hvad optager dig lige nu?

“Krigen i Ukraine. Jeg er meget påvirket af den ydre situation i verden. Den sætter alt i perspektiv. Verdens fremtid fylder meget overalt, men i Finland er det helt anderledes markant end her. De har været i krig mod Rusland, og de er i frontlinjen. De er langt mere markante i deres modstand og står stærkt i deres forsvarspolitik. Det kan jeg godt lide.”

Er du optimist eller pessimist?

“Optimist. Helt i tråd med den franske ånd fra oplysningstiden. Jeg er helt overbevist om, at tingene hele tiden bliver bedre, og du vil aldrig høre mig sige, at verden er af lave og ungdommen uduelig. Tværtimod.”

Hvad beundrer du ved ungdommen?

“De er frigjorte og har en erfaring, der ikke var min generation forundt. De flytter tidligere hjemmefra, har været ude at rejse og får jobs, mens de studerer. De har en fornuftig holdning til at klare sig selv og danner selvstændige meninger. Samtidig er de også nysgerrige efter at få kendskab til litteratur, klassiske sprog og historie. Og de har god tøjstil.

Det var dødkedeligt at være barn og ung i København i 50’erne. Der var der hverken spændende restauranter, fortovscaféer eller museer, der kunne tiltrække udstillinger af international kaliber. Vi glemmer nogle gange, at de nordiske lande tilhører de bedste i verden at leve i.

Når vi sidder i Toscana og nyder solen, glemmer vi, at vi ikke vil regeres af fru Meloni og et parti, der hedder Fratelli d’Italia. Vi lever i et samfund baseret på tillid i stedet for frygt og vrede. Det er et privilegium, vi skal huske at glæde os over; og så kan vi altid rejse ud på ferie, hvis vi trænger til lidt adspredelse.”

Hvilken bog tager du frem, når du søger eskapisme eller åndelig trøst?

“Biblen. Det nye testamentes lignelser fanger mig altid, og jeg beundrer skarpheden, hvormed dimensionerne i den menneskelige eksistens indfanges. Jeg er begejstret for Shakespeares måde at skildre sindets mørkeste krinkelkroge på, men jeg læser også samtidig litteratur.

Lige nu er det Michel Houllebecq, der kan beskrive vores menneskelighed helt præcist i en enkelt sætning. Jeg lever delvist i et litterært parallelunivers, som jeg kan træde ind og ud af, og som jeg deler med alle dem, der også har læst hin bog eller dette digt. Litteraturen forener os i glæden over, at vi kan veksle mellem denne og de fiktive verdener.”

Læs også

”Jeg har ikke hørt om nogen, der har slået op så mange gange, som vi har”

Hvad er det mest rebelske, du har gjort i dit liv?

“Jeg har ikke været rebelsk nok. De mest rebelske indfald er først kommet til mig sent, for jeg er opdraget til kæft, trit og retning. Hvis jeg var en rebel, havde jeg ikke læst jura. Det mest rebelske var, da jeg skiftede tøjstil og blev højlydt systemkritisk. Jeg er langt mere rebelsk nu, end da jeg var ung. Nu siger jeg det, jeg mener, og går i det tøj, jeg vil.”

Hvad ifører du dig, når du skal føle dig mest som dig selv?

“Det er lejlighedsbestemt. Men jeg har det godt i stramme jeans, sort skjorte og en jakke med pangfarver, guldmønstre og et par høje støvler. Jeg har været mere tilbageholdende med sneakers, men nu har jeg så købt dem, jeg har på i dag fra Balenciaga. Bare for at vise, at jeg kan.”

Hvem er dine yndlingsdesignere?

“De seneste år har jeg været glad for Yohji Yamamoto og Issey Miyake og naturligvis Dolce & Gabbana og Versace. Herhjemme har jeg fundet gode sager hos Nikolaj Storm, særligt en unikajakke i gepardprint. Ja, det skal åbenbart ikke hedde leopard, når det er smart.”

Hvem har overrasket dig mest?

“Det har jeg selv. Hvis jeg kigger tilbage på det liv, jeg har haft, og hvordan det begyndte, så havde jeg ikke drømt om, at jeg ville blive kritisk debattør og romanforfatter, og at jeg en dag ville sidde og fortælle om mit liv til Eurowoman. Det er da ret overraskende.”

Hvad er det første, du tænker på, når du vågner?

“Jeg springer ikke ud af sengen, men tænker over, hvordan jeg skal gribe dagen an, og hvad jeg skal have på. I min alder begynder man også at tænke, at det da er utroligt, at jeg stadig vågner, har det godt og kan leve et aktivt liv.”

Hvad er det sidste, du tænker på, inden du går i seng?

“Jeg holder meget af de små timer; at sidde i ro og læse, hvad jeg vil. Jeg går altid ubekymret i seng; for jeg gør det ikke, før dagens tanker er behandlet, og hovedet er tømt. Så kan jeg sove og nyde, at jeg ikke vågner før syv timer senere.”

Hvor i verden vil du helst spise morgenmad?

“Den banale kliché ville være en luksusbrunch på en tropeø. Men sandheden er den, at morgenmad ikke er det vigtigste måltid for mig, og jeg klarer mig fint med kaffe, juice og en croissant. Croissanten er til gengæld vigtig. Den vil jeg gerne have hver dag.”