Det er en gave at opleve en skuespiller slippe fri af de roller, der har defineret dem.
Daniel Craig vrister sig endegyldigt fri af agentrollen og mæsker sig i denne særegne fortælling.
Det er sigende for præstationen, at man som publikum tvivler på om den tidligere Bond overhovedet kan nedlægge nogen eller håndtere en pistol. William Lee (Craig) er en midaldrende, fordrukken forfatter.
Sammen med andre eksil-amerikanere danderer han den i 50’ernes Mexico City og har hang til hård sprut og unge mænd.
Den unge, smukke sømand Allerton (Drew Starkey) krydser skæbnesvangert og besættende hans vej. De rejser sydpå og tager ud i junglen for at finde en mystisk urt. Denne besnærende, hypnotiske film af Luca Guadagnino har begærets altfortærende længsel i centrum, præcis som i hans 'Call me by your name' og 'Challengers'.
Forlægget er en historie af kultforfatteren William S. Burroughs ('Nøgen frokost'), og elementer af Burroughs’ eget vilde liv som misbruger og biseksuel er vævet sammen med filmen. Syrede hallucinationsscener virker som kærlige lån fra David Lynch.
Men Craig binder det hele sammen og serverer en overlegen præstation som svedende, sårbar og ensom homoseksuel, der jager en ung drøm. Han håber ikke på kærlighed, men om at blive tålt. Filmen rammer følelsen af udsathed og selvforagt, der tigger om at blive druknet i sprut, stoffer og sex.
Filmens miniaturer af forlængst tabte landskaber og byer, scenografi og lyssætning minder indimellem om Wes Anderson på syre. Sammen med moderne sange i andre udgaver og skæve biroller til dygtige Lesley Manville og Jason Schwartz understreges følelsen af andethed så glimrende.
Minder os om engang, hvor queer ikke nødvendigvis betød stolthed eller et håb om lykkelige slutninger.
'Queer' har biografpremiere den 3. april
