Klumme: Lad os give det fremtidige arbejdsmarked det feminine touch, som det så rungende skriger på!
Måske kan coronapandemien være med til at ændre vores arbejdsmarked til et sted, hvor alle kan lykkes. Maria Sejer mener i hvert fald, at vi efter pandemien bør kigge os selv i øjnene og overveje, hvordan vi kan optimere arbejdsmarkedet - så kvinder kan få lov til også at brillere.
"Tror du nogensinde, at det bliver normalt igen?," hulkede jeg grådkvalt i telefonen til min mor en kold martsdag sidste år.
Jeg var crashet fuldstændigt, da jeg sammen med landets øvrige funktionærarbejdstagere blev sendt hjem for at gå på arbejde. Det var et hverdagskontroltab af dimensioner, og jeg følte jeg mig ekstremt reduceret som menneske bag skærmen i den ukendte, digitale arbejdskontekst.
Nu er er der gået et år, og træfsikkerheden på den digitale arbejdsplads har indfundet sig. Og selvom jeg er møghamrende coronatræt og savner mennesker, så er jeg nu er der, hvor jeg ser ekstremt mange muligheder.
Muligheder i, at vi reformerer vores fælles forståelse af, hvad det vil sige ’at være på arbejde’, når vi skal finde ind til en New Normal. For gør vi det, tror jeg, at især kvinderne bliver de helt store vindere.
Et tiltrængt feminint touch
Men lad os først lige huske tilbage på, hvordan hverdagen egentlig så ud før coronanedlukning. Her agerede vi alle i et hamsterhjul, dikteret af et ufleksibelt arbejdsmarked. Som hyldede en kompromisløs, utidssvarende tilgang til fysisk fremmøde og idealiseret kontortid i en 8-16-form.
Det fik mange på hårdt arbejde i hverdagen, og af samme grund tror jeg, at et stigende antal kvinder har set sig nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist for at få enderne til at mødes.
Her i kvindernes kampdagsuge holder jeg derfor den knyttede næve højt.
Jeg mener nemlig, at det er på tide at give arbejdsmarkedet et feminint touch, som det så rungende skriger på. Som bedre griber vores potentiale og indrettes langt mere fleksibelt.
Vi har brug for at få løsnet lænkerne, så man som individ har bedre mulighed for selv at træffe beslutningen om, hvor og hvordan arbejdsugen eksekveres. Indtil nedlukningen har vi nemlig ageret efter normative, kulturelle spilleregler, som har rødder i industrialiseringen (udformet af mænd til mænd). Hvor man systematiserede rigide arbejdsrammer – perfekt designet til ensartet produktion.
Mere fokus på resultater
Jeg foreslår derfor et fremtidigt moderne arbejdsmarked, der minder om forholdene i uddannelsesverdenen, hvor kvinderne klarer sig ekstremt godt.
Her skoles vi i at arbejde i en opløst ramme frit under ansvar funderet i management by trust. Jeg taler om et arbejdsmarked, der har mere fokus på resultat og produkt og mindre fokus på form og ramme.
Her følger 7 kampdagsargumenter for gevinsterne ved dette: