Gennemsnitsløn i Danmark

Her er danskernes løn: Hvor ligger du?

Vores løn er en vigtig del af vores liv, men ved du egentlig, om du tjener mere eller mindre end gennemsnittet? Læs med her, hvor vi har samlet alt, du gerne vil vide, om danskernes indkomst.

Hvad tjener din nabo? Din kollega? Eller din bedste ven?

Løn er sjældent et af de samtaleemner, som dukker op, når vi sludrer over hækken eller kaffemaskinen. Men det er med garanti et emne, du godt gad tale om, ikke?  

Måske er du for genert til at spørge, eller måske mener du, at det i bund og grund er en privat sag. Og der er måske noget om snakken.

Alligevel kan det være rart at have noget at sammenligne med, når din bankkonto trænger til et gennemsyn, eller når det er ved at være på tide med en lønsamtale. For tjener du egentlig det samme som din nabo, der også er økonomuddannet, men i øvrigt er meget yngre end dig?

I 2022 tjente den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark 46.972 kroner om måneden før skat og inklusiv bl.a. pension og personalegoder. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som ikke inkluderer ungarbejdere, elever eller studentermedhjælpere.

Synes du, at det lyder af meget? 

Faktisk er det slet heller ikke gennemsnitslønnen, som er vigtig, når vi vil sammenligne vores løn, fordi nogle personer har så store lønninger, at de trækker gennemsnittet gevaldigt op. I stedet skal vi se på medianlønnen, som er den løn, halvdelen af danskerne tjener over og halvdelen af danskerne tjener under. I 2022 lå den ifølge tal fra Danmarks Statistik på 42.319 kroner om måneden, inklusiv pension.

Det lyder lidt mere sandsynligt, ikke?

Tjener du nok? Her er medianlønnen fordelt på alder

20-24 år - 176,55 kr.

25-29 år – 231,40 kr.

30-34 år - 256,21 kr.

35-39 år - 271,88 kr.

40-44 år - 281,41 kr.

45-49 år – 286,54 kr.

50-54 år - 282,95 kr.

55-59 år - 275,99 kr.

60 år og derover - 269,94 kr.

Tallene er fra 2022 og dækker medianløn efter en standardberegnet timefortjeneste for lønmodtagere - eksklusiv unge og elever. De dækker over time- og fastlønnede. En standardberegnet timefortjeneste betyder, at pension og personladegoder bl.a. er inkluderet. 

Kilde: Danmarks Statistik

Alligevel viser undersøgelser, at vi langt fra er tilfredse. Hverken når det kommer til gennemsnitslønnen eller medianlønnen. Ja, faktisk skal en person fra Skandinavien helt op at tjene 54.000 kr. om måneden, før han eller hun er tilfreds med sin løn. Det viser en undersøgelse fra 2018. 

Dit køn har betydning for din løn

Måske står I begge for indtjeningen hjemme hos jer. Måske er det kun dig eller din partner, der kommer hjem med penge til husholdningen. Og måske tjener den ene langt mere end den anden.

Er du en kvinde i et parforhold med en mand, ja, så er der stor sandsynlighed for, at det sidste er gældende. For selvom vi gerne bryster os af en sund ligestilling i Danmark, så er der stadig stor forskel vores indtjening, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Hvor kvinder i gennemsnit tjener 43.742 kroner om måneden, hiver mænd i gennemsnit 6.056 kroner mere hjem om måneden, svarende til 49.798 koner. I 2021 var forskellen nede på 3.695 kroner – og altså markant lavere.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldes flere ting, men én af dem, der oftest fremhæves i medierne, er kvindens rolle i hjemmet, og at det er hende, der historisk set har taget størstedelen af barslen og oftest går på deltid.

Hvad er mindstelønnen?

Måske troede du, at der findes en lov om mindsteløn i Danmark. Men det er en skrøne. Der findes nemlig ikke en officiel minimumsløn, som vores arbejdsgivere skal betale os ved lov. Kun hvis du er omfattet af en overenskomst, er du sikret, at du ikke kommer til at tjene en urimeligt lav løn på dit arbejde.

Er du ikke omfattet af en overenskomst, gør du klogt i at sætte dig ind i, hvad du som minimum kan forvente at få i løn, inden du går ind til en jobsamtale. Det vil variere fra branche til branche.

Kilde: HK, Skat

7 procent lavere

Én ting er den løn, vi får udbetalt måned for måned, når vi passer vores job. Noget andet er den formue, vi får opbygget hen over årene. Måske ejer du dit hus. Måske har du aktier, pension, en opsparing eller en bil. Ja, din formue er egentlig bare summen af alt, du ejer, som kan omsættes til penge.

I 2022 havde danskerne en median-nettoformue på 701.429 kroner. En nettoformue betyder, at din gæld er trukket fra den formue, du nu engang måtte have. Dog er det værd at notere sig, at formuen svinger meget fra aldersgruppe til aldersgruppe, og at der her er tale om en median – ikke et gennemsnit.

Alligevel er det nyeste formuetal 7 procent lavere end året før. Det skyldes blandt andet arbejdsløshed, at aktier og investeringsforeningsbeviser blev mindre værd, at pensionsfomuen ligeledes blev mindre værd, og at vores boliger mistede værdi, skriver Danmarks Statistik

Efterlønnere er rigest

Er du et sted mellem 65 og 69 år? Ja, så føles din pengepung måske tungere end nogensinde før.

Ifølge Danmarks Statistik er dén aldersgruppe nemlig blandt de rigeste i landet, og deres formue rammer en median på 1,8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at vi generelt sparer sparer op, indtil vi pensioneres, hvorefter vi begynder at nedspare. Derfor vil vores formue almindeligvis toppe, lige inden vi går på pension.

De yngste er helt naturligt dem med den laveste kapital – og den laveste, gennemsnitlige løn i øvrigt.

Kilder: Danmarks Statistik, Cepos, HK, Skat, Finans.dk

OBS: Tallene fra Danmarks Statistik er fra 2021 og dækker over lønmodtagere uden ledelsesansvar. De er beregnet ud fra en arbejdsuge på 37 timer, dækker time- og fastlønnede i alt og er angivet før skat. De inkluderer også pension, genetillæg og andre personalegoder. 

 

Hvad skal du tjene for at komme i top-10?

For at være i top-10 procent skal du tjene 750.000 kr. om året. Det viser en opgørelse fra Cepos. Tjener du knap 1,8 mio. kr. om året, sniger du dig helt op i top 1 procent, mens gennemsnitslønnen i denne – temmelig brede – gruppe er knap 4,1 mio. kr.

Tallene er før skat, og husk, at der også her er tale om et gennemsnit – ikke en median.