Sexlyst

Sådan bliver du mere seksuelt fantasifuld

Ny bog viser vejen til at øge såvel livslysten som den erotiske lyst.

Det er nemlig noget vi alle sammen stræber efter, ifølge forfatteren Jesper Bay-Hansen, som er læge, sexolog og foredragsholder.

Derfor har han netop udgivet bogen med den passende titel 'Få mere lyst'. Udgangspunkt er, at vi selv kan gøre meget for at få endnu mere lyst og overskud ind i vores liv. Faktisk har han fundet ikke mindre end 13 "lystvækkere", som guider dig til et mere lystfuldt liv, som du kan se i faktaboksen her på siden.

En af de 13 veje til mere lyst er "at fantasere". Det gør vi nemlig ikke nok, mener Jesper Bay-Hansen.

Her har hans tre bud på, hvordan du kan bringe flere seksuelle fantasier og overraskelser ind i dit liv:

1. Erotisk overraskelser

Tænd din partner med et forslag til at udleve en seksuel fantasi, som også virkelig tænder dig. Spørg så dig selv, hvad der skal til for, at du kan udleve fantasien. Kræver det champagne og jordbær eller massageolie? En erotisk overraskelse kan også bestå i at købe en sexet gave til din partner. Husk samtidig at det ikke er alle fantasier, der skal udleves i virkeligheden - nogle har det bedst med at blive i dit hoved, skriver Jesper Bay-Hansen.

2. Forkæl dig selv med et gavekort til en erotisk oplevelse

Brug din fantasi til at lave et gavekort på en sanselig eller erotisk oplevelse, som du og din partner kan indløse hos hinanden. Eksempler på oplevelser kan være alt fra en gåtur hånd i hånd, en romantisk middag, fælles karbad med massage af hinanden eller noget endnu frækkere, som kun fantasien sætter grænser for.

3. Del en fræk fantasi

Mange mennesker synes, det er flovt pinligt eller skamfuldt at dele en fantasi, især hvis fantasien har et emotionelt eller erotisk indhold, der afviger fra socialt accepterede normer, skriver Jesper Bay-Hansen. Men spørg dig selv, hvor slemt det egentlig er at dele en fræk fantasi? Det behøver nemlig ikke nødvendigvis at betyde, at den skal udleves. Men at dele en fræk fantasi kan vække lyst både i dig selv og i vedkommende, du fortæller fantasien til.

Kilde: Jesper Bay Hansen,

 'Få mere lyst'

Pris kr. 299,95

FADL's Forlag

13 lystvækkere

At kultivere taknemmelige tanker

At kommunikere

At nyde i nuet

At sanse med synet og hørelsen

At sanse med de "små" sanser

At bruge kroppen

At være intim og sexet

At sove

At drømme

At fantasere

At lege

At tro og tilgive

At sætte sig lystmål

Kilde: Jesper Bay-Hansen