Derfor vinder Hillary præsidentvalget i USA næste år

Jeg er muligvis ikke den yngste kandidat i opløbet, men jeg vil blive den yngste kvindelige præsident i USA's historie.

Sådan sagde Hillary Clinton, da hun i midten af juni holdt sin første store politiske tale op til præsidentvalget, der finder sted 8. november næste år.

Og det var efter mange kommentatorers mening også den bedste – og mest opsigtsvækkende – udmelding fra den tidlig-ere førstedame, fordi udsagnet klart signalerer, at Clinton ikke vil tale sit køn ned, men tværtimod bruge det aktivt i valgkampen. Modsat sidste gang hun forsøgte sig, i 2008, hvor hun som bekendt tabte kampen om at blive sit partis præsidentkandidat til en ung, relativt uprøvet mand – en afroamerikansk senator ved navn Barack Obama.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du se billederne af de druknede flygtningebørn

Obama havde ingen kvaler ved rollen som banebryder – han blev den første sorte præsident for sit land, og det viste sig at være en kæmpe fordel for hans valgkamp. Men meningsmålingerne fortalte en anden historie, når det gjaldt køn. Mange vælgere havde i 2008 stadig deres tvivl ved tanken om en kvinde med magt over de amerikanske atomvåben og i rollen som commander-in-chief – chef for de væbnede styrker. Derfor tonede Hillary Clinton sin kvindelighed ned– også for at virke mere handlekraftig og beslutsom, to nøgleegenskaber som amerikanerne lægger vægt på, når de skal stemme, men som typisk har været forbundet med den traditionelle manderolle.

Kønnet på førstepladsen

Men Obama er på vej ud nu, og der er ingen tvivl om, at stemningen er skiftet i vælgerkorpset. Det brede flertal af amerikanere er i dag positive over for tanken om en kvindelig præsident. Et komfortabelt flertal på 57 procent af amerikanerne svarer, at de ville være "stolte eller ret stolte" af at have hende som deres præsident og commander-in-chief.

Kilder fra Clintons kampagnekontor siger til ALT for damerne, at den demokratiske kandidat vil slå aktivt på, at der i USA lige nu findes en lyst til at bryde med de usynlige barrierer, der forhindrer kvinder i at nå til tops – og dermed også en lyst til at få en kvinde ind i Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅ: "Vi tør ikke sige vores mening af angst for at træde hinanden over tæerne"

Det markante brud med strategien fra 2008 afspejler ikke bare, at kønsforskellen ikke længere betyder noget negativt for vælgerne – i en ny måling fra det velanskrevne uafhængige analyseinstitut Pew Research Center vinder kønnet faktisk førstepladsen som Hillarys stærkeste kort lige før hendes erfaringer som udenrigsminister.

Chefredaktørerne elsker Hillary

Men der er kommet et andet våben på banen, som tæller positivt for Clinton i den kommende valgkamp. Og det er et våben, der også har med køn at gøre: De magtfulde amerikanske damebladesredaktører har meldt sig under de demokratiske faner. Flere af dem har holdt middage, hvor de har samlet penge ind til Clinton-kampagnen, og derudover har den tidligere udenrigsminister været positivt portrætteret på forsiden af både Vanity Fair, Marie Claire og Vogue.

– Vi er ovenud begejstrede for, at Hillary er kommet ind i kampen. Vi vil elske at se en kvinde som USA's næste præsident, lød det for eksempel fra Marie Claires chefredaktør Anne Fulenwider i maj i år. Magasinet bragte et stort tema med overskriften "Magtfulde kvinder i Washing-ton" og bringer regelmæssigt artikelserier om kvindepolitiske emner som for eksempel abort, voldtægt, barselsorlov og husmødre.

De underholdende, kulørte magasiner og de magtfulde kvindeblade styrer med deres millionpublikum store dele af mode-, skønheds- og sundhedsindustrien. Dertil kommer den betydelige indflydelse, som magasinerne har på de udbredte læsergrupper af kvinder, der ikke nødvendigvis er særligt interesserede i politik til daglig, men som ikke desto mindre stemmer i stor stil ved præsidentvalgene hvert fjerde år. Hearst gruppen – der ejer Cosmopolitan, Marie Claire og ELLE – har 102 millioner kvindelige kunder på enten papir eller net. Glamour har 28 millioner brugere og læsere. De tal skal ses i forhold til, at amerikanske kvinder tilsammen har afleveret mellem fire og syv millioner flere stemmer end mændene over de sidste fire valg i USA. Og de flittigste til at stemme er de yngre kvinder – en af Clinton-lejrens kernevælger-grupper.

Anna Wintour elsker demokraterne

En af de prominente Clinton-støtter er Vogues verdensberømte chefredaktør Anna Wintour – kendt fra Meryl Streeps iskolde fremstilling af hende i hitfilmen "Djævlen går i Prada". Chefredaktøren og præsidentfruen var sågar ude at shoppe sammen under Bill Clintons præsidentskab. Og i 1990'erne var Hillary den første førstedame på Vogues forside nogensinde. Hillary Clinton er i tilgift også selv meget modeinteresseret, og den nu afdøde designer Oscar de la Renta havde hende på sin eksklusive liste over personlige venner i årevis. Wintour har også favoriseret demokraterne i Vogues dækning. I foråret anmeldte modemagasinet en biografi om Clinton, bragte et længere portræt af den demokratiske udenrigsminiser John Kerry og senere også af den første homoseksuelle White House social secretary, (personen, som styrer præsidentens fester, receptioner og andre sociale begivenheder) Jeremy Barnard. Alt i alt har Hillary Clinton optrådt i større artikler i Vogue syv gange i sin tid som politiker.Og da Anna Wintour i 2013 introducerede Hillary Clinton til en event i Little Rock, Arkansas, hvor Bill Clinton stammer fra, lød det:

– Jeg håber virkelig, at alle her i Little Rock vil feste i november 2016 – ligesom vi alle sammen vil feste her på Vogue. For vi glæder os til at anbringe Amerikas første kvindelige præsident på vores forside.

Chelsea i Gucci – mor på kampagne

Men det modeblad, der har dækket familien Clinton mest intenst på det seneste, er et andet modemagasin, nemlig amerikansk ELLE. Fra forsidebilledet af en Gucci-klædt Chelsea Clinton.

– der tilfældigvis udkom i samme uge som hendes mor officielt erklærede sig som kandidat til præsident-embedet – til flere online-artikler om familien Clinton. En af artiklerne handlede om "dominansen af kvinder i Clintons indercirkel", en anden var en oversigt med titlen "12 gange, hvor Hillary Clinton har vist os, hvem hun virkelig er". Den tidligere førstedame er ifølge listen blandt andet "feminist, modig og ikke en, der undskylder for, hvad hun foretager sig."

ELLE's chefredaktør Robbie Myers kalder sammenfaldet mellem den massive eksponering af Hillary Clinton og valgkampagnen for et "tilfældigt sammenfald", men republikanerne er langtfra begejstrede:

– Jeg håber virkelig, at alle disse, efter min mening, meget venstreorienterede redaktører fjerner skyklapperne og indser, at der er mange konservative mærkesager, der faktisk gavner kvinder, og at der også er mange konservative kvinder, som fortjener at blive hyldet af damebladene, lyder det for eksempel til webmagasinet Politico fra Katie Packer Gage, der var en af kampagnecheferne for republikanske Mitt Romneys præsidentkampagne i 2012.

Konservative strækker våben

Den kendte konservative radiovært Laura Ingraham er imidlertid ikke overrasket, siger hun til Fox News, hvor hun er fast mediekommentator:

– Hollywood holder traditionelt med demo-kraterne, og jeg tror, vi vil se underholdningsindustrien udvise den samme begejstring for Hillary i det kommende valg, som de gjorde for Obama. Det skulle slet ikke undre mig, hvis vi også vil se kampagner for Hillary i en række børneprogrammer. De har tænkt sig at bruge hele værktøjskassen, lyder hendes analyse.

Ingraham siger, at republikanerne "intet kan gøre ved den sag. Det har altid været sådan, og demokraterne presser selvfølgelig citronen maksimalt."

LÆS OGSÅ: "Man kan også være på røven i Hellerup"

Chefredaktørerne har imidlertid andre grunde end de snævert politiske til at være glade for Hillary Clinton, anfører Glamours chefredaktør, Cindi Leive. Hun siger til netmagasinet Politico, at Clinton fortjener ros, fordi hun var en af de første toppolitikere, der ikke led af berøringsangst over for kvindebladene:

– Da vi begyndte at skrive om politik for 10-15 år siden, skulle der virkelig megen overtalelse til for at få politikerne til at stille op. De vendte det hvide ud af øjnene og talte om hot og not-lister. Det sker ikke længere, og den forandring har Clinton bidraget til.

Glamour: Vi ser hen over midten

Leive tilføjer, at hun i øvrigt ikke synes, at Glamour er mere venligt indstillet over for demokraterne end over for republikanerne:

– Vi stræber efter fairness, og vi skriver om alle kvinder hen over den politiske midte. Jeg interviewede selv tre kvindelige republikanske toppolitikere sidste år. Vi har 20 millioner læsere på print og online, og deres politiske holdninger er mangefarvede. Det husker vi altid på, når vi dækker Washington eller skriver om politiske emner.

ELLE's chefredaktør Robbie Myers siger, at modebladene efter hendes mening også længe har praktiseret ligestilling mellem kønnene ved at omtale de mandlige politikeres udseende efter samme målestok som kvinders:

– Vi taler da meget om mænds fremtoning. Vi skriver om, hvis en mand klæder sig dårligt eller smart, og der er ofte bemærkninger som: "nå, han har da helt klart investeret i Botox."

Hun tilføjer, at når ELLE for nylig skrev om Hillary Clinton, handlede det mindre om hendes udseende end om hendes image i en meget bredere forstand – hvordan hun udøver indflydelse eller bliver opfattet, og hvordan hun kommunikerer med almindelige mennesker.

Opbakningen fra kvindebladene er uvurderlig politisk PR for Clinton. En tilslutning, der ikke kan købes for penge – uanset de kæmpebudgetter, som alle amerikanske politikere har til den slags. Og den er heller ikke noget, som de mandlige republikanske kandidater kan komme i nærheden af, eller bare drømme om.

Danske dameblade anbefaler ikke kandidater

Selvom læsertallene naturligvis er mere beskedne i det danske, har vores politikere også for længst fået øjnene op for de kulørte blade, magasinerne og kvindebladene som gode platforme for kommunikation med især kvindelige vælgere. Det skete efter mange kommentatorers mening især med Dansk Folkepartis indtog på den politiske scene i midten af 1990'erne.

Søren Espersen, den magtfulde næstformand og tidligere spindoktor for partiet, er selv journalist med en fortid hos netop formiddagspressen og Billed Bladet. Han har effektivt integreret den traditionelle politiske kommunikation med den personbårne og kreative indsats for at brande partiet og især dets tidligere leder, Pia Kjærsgaard. Og det vakte opsigt i den danske stand af politiske analytikere, da det kom frem for over 15 år siden, at DF aktivt og med held kurtiserede denne lettere del af pressen.

I dag er det ikke et særsyn at se danske politikere i både de kulørte blade, modemagasinerne og kvindeblade som ALT for damerne. I maj sidste år interviewede chefredaktør Tina Nikolaisen Helle Thorning-Schmidt i et åbenhjertigt interview, der efterfølgende blev flittigt citeret i dagbladene. Men det er til gengæld ikke kutyme, at de danske magasiner melder partipolitisk ud, og det er der ifølge Tina Nikolaisen flere gode grunde til:

– Vores mission er ikke at drive politik, men at rejse debatter med relevans for alle vores læsere – i øvrigt både mænd og kvinder. Der findes spændende kvinder med relevante livshistorier og budskaber i flere partier, og vi gør gerne vores til at få stærke kvinder i magasinet. Men jeg tror ikke, vores læsere er interesserede i for eksempel min private politiske holdning, og det bliver ikke med mig som chefredaktør, at vi på lederplads anbefaler noget parti eller en bestemt kandidat.

LÆS OGSÅ: 8 spørgsmål du altid får, hvis du er fra Nordsjælland

LÆS OGSÅ: Om at være én type

LÆS OGSÅ: Jan Gintberg: Stand-up er organiseret voksenmobning