Sanne Salomonsen gør én bestemt ting hver dag: ”Jeg vil have en fantastisk alderdom”

Da Kronprins Frederik i 2004 skulle giftes med Mary Donaldson, var Sanne Salomonsen en af de kunstnere, der sagde ja tak til at optræde for parret ved en kæmpe fest i Parken. Iført rødt læder fra top til tå gav hun den max gas med bl.a. en ikonisk version af ”Proud Mary”, som selv prins Joakim gik fuldstændig amok til. Ser man videoen fra dengang, er det meget svært ikke at blive i helt utrolig godt og danselystent humør, og man ikke et sekund i tvivl om, at netop den sceneoptræden var noget helt særligt.

"Forud for den aften i Parken havde jeg gennem noget tid kunnet mærke en begyndende reaktion på, at jeg blev ældre. Så jeg tænkte: Nu genopfinder jeg mig selv, og så går jeg derind på den scene, og så LÆGGER jeg dem ned! Jeg forestillede mig, hvordan jeg skulle gøre det, og så gjorde jeg det. Foran 44.000 mennesker. Jeg fik nogle fantastiske anmeldelser dagen efter, og den aften tog min karriere lige et trin op. Folk fandt ud af, at jeg faktisk stadig var en rigtig god performer. Så det, jeg havde besluttet mig for, skulle ske, det skete simpelthen."

Sannes nærmest elektrisk blå øjne lyser af begejstring, da hun her knap 19 år senere fortæller om koncerten, og det er lige før, at suset fra publikum kan mærkes gennem hendes hyggelige stue. Grunden til, at hun fortæller historien, er, at den siger noget om lige netop det, vi skal tale om i dag: Tro. Og Sanne tror på tankens kraft.

"Og jeg tror på, at vi via tankens kraft kan samarbejde med den universelle energi, som er kærlighedens energi. Den positive energi. Jeg tror på, at du ved visualiseringens kraft og ved dine tanker kan være herre i dit eget hus. At du kan skabe dit eget liv. Og grunden til, at jeg tør sige, at det virker, er, at jeg har levet efter det stort set hele mit liv. Jeg tror på, at man skal være et anstændigt og ordentligt menneske, og jeg tror på, at hvis du behandler andre mennesker kærligt og respektfuldt, så er det det, du får tilbage. Når det er det, du sender ud i dit energifelt, så er det også det, du tiltrækker."

Hvordan fungerer det rent praktisk?

"Med vores tanker koder vi vores underbevidsthed. Og det er ud fra din underbevidsthed, at hele dit energifelt, din tiltrækningskraft og din karma udspringer. Du kan betragte dig selv som en computer, du koder, når du med dine tanker fortæller din underbevidsthed, hvordan tingene er, og hvordan de skal blive. Og hvis du ikke selv er i tvivl om, hvor du gerne vil hen, så er det jo et meget klart signal, du sender ned, og som du dermed koder dig selv med.

Når du gør det, bliver du som et magnetfelt, der tiltrækker det, du gerne vil opnå: Klonk, klonk, klonk. Det kommer bare til dig. Men du er nødt til at være konsekvent, og du får også kun det, du ønsker, hvis du er et ordentligt menneske. Du SKAL være et ordentligt menneske. Ellers laver du grus i maskineriet, og du spænder ben for dig selv. Virkelig. Og når du har lavet dit mål, skal du ikke pludselig begynde at komme i tvivl. For hver gang du kommer i tvivl, går det ned i din kodning, og så tror universet, nååå, måske vi lige skal bremse, hun er i tvivl.

Du er nødt til at have et rent billede, du holder fast i. Så derfor skal du tænke dig rigtig godt om, inden du beslutter dig for, hvad det er, du virkelig gerne vil med dit liv, og hvordan du vil møde modstand på din vej. Så tænk, før du taler, tænk, før du handler, og tænk, før du sætter dig mål. Der er en konsekvens af alt."

Hvornår har du lavet den kodning af dig selv?

"Det har jeg gjort mange gange, for man ændrer sig jo. For hvert årti, man bliver ældre, har man fået nye erfaringer og nye ting, man skal kæmpe for eller imod. Så jeg rydder løbende op i det. Men jeg har også nogle bestemte ting, jeg fylder mig selv op med hver dag."

Og hvad er det?

"Feel love and gratitude for everything and everyone every day. Føl taknemmeligheden. Glæden. Kærligheden. Og respekten. Hav det som et grundprincip, at sådan lever du dit liv. Jeg kan ikke skrive en sms til nogen uden, at jeg indleder med: ”Håber det er en skøn dag for dig” eller ”Håber du har det godt”. Jeg skriver altid noget kærligt, det ligger på min rygrad."

Hvis vi holder fast i tankens kraft og det med kode sig selv positivt, så vil der måske være mennesker, der slet ikke kan se noget positivt i deres liv?

"Jamen, så må du tvinge din underbevidsthed til at forstå, at der ER noget positivt."

Hvordan?

"Det gør du ved, at du – inden du går i seng – skriver fem eller ti positive ting ned, som du har oplevet i løbet af dagen. Og det skal gøres hver dag. Det kan være ret svært for folk, der ikke kan se det positive i tilværelsen, men netop derfor er øvelsen virkelig god. Når du ved, at du skal skrive det ned hver aften, så bliver du nødt til at åbne op og lede efter det positive i hverdagen. Hen ad vejen bliver det en ny vane at lægge mærke til det positive.

I begyndelsen kan du være nødt til at skulle have pisken over nakken og måske lyve lidt, når du skriver, at noget var positivt. Men ved at gøre det igen og igen, tvinger du dig selv til at se livet på en helt ny måde. Og jo mere du gør det, jo dygtigere bliver du til det. Med tiden integrerer det sig, og til sidst behøver du ikke skrive noget ned. Når du går i seng om aftenen, tænker du bare lige over, hvad der har været skønt og dejligt, og det tager bare to sekunder.

Man kan også gøre det i løbet af dagen, det gør jeg. Når jeg går med mine hunde, takker jeg for, at jeg er så privilegeret, at jeg kan gå i den smukke natur. Jeg går ved havet, jeg har de sødeste hundebørn i verden, og der er så meget at være glad og taknemmelig for, hvis man ser på livet med de øjne. Man kan selvfølgelig vælge at lade være, men så bliver livet også derefter."

Hvem er Sanne Salomonsen?

• Debuterede som 13-årig i bandet Curled Edges og fik hovedrollen i musicalen 'Hair' i 1971.
• Forsanger i Sneakers fra 1980-1985.
• Har siden udgivet en lang række solo-album på både dansk og engelsk.
• Dommer i 'X Factor' i 2018.
• I 2019 på turné med Anne Linnet og Lis Sørensen.
• Er løbende aktuel med koncerter i Danmark og Sverige.
• Hun er 66 år og bor alene med sine tre hunde.
• Har været gift med den svenske guitarist Mats Ronander, som hun har sønnen Victor Ray med.
• Farmor til Mingus, 10, og Maggie på 6 år.

Koncerten til Kronprinsparrets bryllup er ikke det eneste eksempel på tankens kraft, Sanne disker op med sammen med Perchs Earl Grey-te, vaniljeboller og et vist antal smøger denne formiddag. Der er også et andet og mere dystert eksempel på, at hun gennem årene har fået, hvad hun bad om.

"I 2006 stod jeg en dag i mit køkken og var så træt, så træt. Jeg lænede mig ind over bordet og sagde: ”Jeg skal stoppes. Jeg har brug for at sove. Jeg har brug for fred nu. Og jeg har brug for hjælp til at blive stoppet”."

Hun holder en lille kunstpause.

"Der gik fem måneder, så blev jeg stoppet. Jeg fik en blodprop i hjernen."

Det var jo en dårlig ting, du fik ud af at sende et ønske ud?

"Ja, men jeg døde jo ikke af det. Men stoppet, det blev jeg. Jeg kan huske, jeg lå på hospitalet og kom i tanke om, at jeg havde ønsket, at jeg blev stoppet, og det betød, at jeg ikke havde ondt af mig selv i de to måneder, jeg lå der. Jeg måtte bare se virkeligheden i øjnene og tage konsekvensen af mine tanker og handlinger."

Hvorfor ønskede du at blive stoppet?

"Fordi jeg havde for travlt. Og jeg savnede at være mere hjemme hos min søn. Selvom han var stor på det tidspunkt, så savnede jeg bare at være hjemme. Jeg er ret vild med at være hjemme."

Hun griner højt og slår ud med armene for at understrege, hvor skønt hun har det her på gården.

Så man skal lige tænke over, hvad man ønsker sig?

"Ja: Be careful what you wish for, you might just get it. Folk skal være klar over, at hvis de går og tænker ”fucking shit”, så bliver det fucking shit. Så hvis du har gået en hel dag og har sagt en masse dårlige ting, så skal du lige rense tavlen om aftenen. Det gør du ved at sende en tak ud i universet for en dejlig dag og samtidig sige højt, at du fortryder alle de dårlige tanker, du har haft, og at du tilgiver dig selv. Jeg vil anbefale, at man læser nogle bøger om alt det her. Det har jeg selv gjort."

Er der nogle bøger, du vil anbefale?

"Der er mange, og det kommer jo helt an på, hvor man er i sit liv. Men 'The Secret' af Rhonda Byrne er virkelig god. Da den kom ud, tænkte jeg, yes, endelig bliver alle de her ting tilgængelige for alle mennesker. Jeg har brugt mange år på at læse om nogle af de samme ting i bøger som 'Den niende indsigt', 'Et kursus i mirakler' og 'Lev i nuets kraft'. Og jeg har været til foredrag og på kurser rundt omkring i verden, bl.a. med Deepak Chopra, som er dybt spirituel.

Jeg begyndte jo min musikalske karriere i sin tid med at være sådan en peace-love-and-understanding-pige, så jeg har haft budskabet om fred og kærlighed med mig altid. Kærligheden er den overordnede energi. Bare alt er pakket ind i kærlighed, så kan det ikke gå galt. Og hvis folk er bange for ordet kærlighed, så kan man sige positivitet. På samme måde, hvis folk er bange for at sige Gud, så sig kærlighed i stedet for. For Gud er ren kærlighedsenergi."

Når talen falder på Gud, tænker de fleste nok på religion. Når Sanne taler om Gud, kommer hun til at tænke på filosofi. Og hendes filosofi, hvad den slags angår, er i højere grad hentet i buddhismen end i kristendommen.

"Men jeg blander det hele sammen. Fuldstændig som det passer mig."

Hvorfor bekender du dig til buddhismen?

"Fordi Buddha har levet. Det er en filosofi for levende mennesker. For mennesker, der går med fødderne på jorden."

I modsætning til Gud?

"Ja, Gud er sådan noget sfærisk noget. Måske en mand med skæg oppe i himlen eller sådan noget. Jeg tror på, at Jesus har levet, det er jeg slet ikke i tvivl om, og folk må tro, hvad de vil, så længe de er kærlige og anstændige mennesker. Anstændighed er et vigtigt ord for mig. Jeg går og drømmer, ønsker og håber, at der snart er nogle politikere, der ser lyset og danner et parti, der hedder ”De anstændige”. Det er hermed sagt højt."

Og så sker det jo?

"Ja, præcis. Et parti, der har empatien og kærligheden med."

Hvad er det, der tiltaler dig ved buddhismen?

"At du som buddhist har hjertet siddende udenpå tøjet. At du altid er i kontakt med din kærlighedsenergi eller din positive energi, og at du har valgt at ville give alt det gode til andre frem for at være et distanceret og lukket menneske. Det er godt for andre, men det er i virkeligheden også en egoistisk tilgang til livet. Hvis jeg går ind i et lokale og kan mærke, at der er virkelig dårlig stemning, og jeg ved, at jeg skal være i det lokale med de mennesker i mange timer, så betragter jeg det nærmest som en eksamensopgave at få ændret energien, så folk – og jeg selv – får det godt."

Hvad gør du helt konkret, når du kommer ind i et rum med dårlig stemning?

"Byder på mig selv. Viser en enorm interesse for andre mennesker. Spørger ind til dem. Giver dem komplimenter. Gør det til en vane at give folk komplimenter, det er et godt råd. Lad dem vide, hvis de har gjort dig glad. Lad dem vide, hvis du synes, de er skønne. På den måde kan du ændre en energi i et rum.

Jeg kommer somme tider ud og skal spille med et orkester, jeg ikke kender, og måske står de og tænker: ”Åh, nu kommer Sanne, hende den gamle skrappe”. Men jeg ved, at hvis jeg så går rundt og siger ordentligt hej, ser dem i øjnene, giver dem en krammer, laver en lille joke, så får de det sådan, nå, okay, hun er måske slet ikke så skrap alligevel.

Det er noget, alle kan gøre, man skal bare øve sig på det. For mig er det blevet en filosofi at give kærlighed og opmærksomhed, og jeg tænker slet ikke over det mere.

Min filosofi er blevet mig. Jeg kan ikke lade være med at ændre vibrationen i rummet, hvis den er dårlig. Heller ikke selvom det betyder, at jeg skal bruge en masse kræfter på det, for alle får en federe oplevelse, hvis energien er god."

Er du aldrig ude for, at du selv har så dårlig en dag, så du ikke kan gøre det?

"Jo, man kan godt have dårlige dage. Selvfølgelig. Men redskaberne er lige her."

Hun tager sig til hjertet.

"Hvis jeg har en dårlig dag, så siger jeg: ”Kom så gamle tøs. Alt er godt. Lad os gå en tur”. Eller: ”Kom så gamle tøs, vi går ud og vasker tøj. Kom så. Alt er godt”. Efter min blodprop har jeg kæmpet meget for min førlighed, for jeg vil gerne have en fantastisk alderdom. Så jeg strammer mig hele tiden an og har fokus på det, jeg gerne vil opnå. Og somme tider betyder det, at jeg virkelig skal tage mig sammen. Selvfølgelig skal jeg det.

Der kan også ske ting, man ikke lige har forudset, og som man så må deale med. Da corona kom, fik jeg da et chok som alle andre. Jeg kunne ikke komme ud og spille, jeg kunne ikke træne og gøre alt det, jeg plejer, men så sørgede jeg for at være aktiv herhjemme med meditation, træning og gåture.

Jeg arbejder sindssygt meget med at holde mit immunforsvar stærkt. Fordi jeg ryger. Men også fordi jeg er ved at blive gammel. Jeg får akupunktur, går til Body SDS, træner som en sindssyg, spiser bunker af vitaminpiller og prøver at leve sundt i det hele taget. Men der ryger da en fransk hotdog ned i ny og næ. Hellig bliver jeg aldrig."

Sanne ved altså, hvilke redskaber, der virker for hende. For det meste. Men hun har én gang prøvet at være et sted, hvor intet af det, hun plejer at gøre, kunne hjælpe.

"Efter min blodprop fik jeg nogle lykkepiller, fordi det åbenbart er meget normalt, at man får en depression bagefter. Jeg kunne bare ikke mærke mig selv, når jeg tog de piller, så jeg fik lov til at droppe dem. De glemte bare at fortælle mig, at jeg skulle trappe langsomt ud af dem, så efter tre uger fik jeg en depression. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad der skete, og jeg prøvede desperat at holde fast i mit mantra: Alt er godt, alt er godt. Men det virkede ikke.

Jeg havde ikke kontrol over mine tanker. Jeg mistede mine redskaber. Og der blev jeg klar over, at jeg skulle have noget hjælp. Så for første gang i mit liv sagde jeg højt: ”Jeg har brug for hjælp”. Indtil da havde jeg altid tænkt, at jeg nok skulle klare tingene selv, men det kunne jeg ikke der. Når jeg tænkte på min fremtid, var det bare en stor, sort firkant. Jeg kunne ikke få farver ind. Jeg kunne slet ikke se mit liv. Og jeg tænkte: Nu er det slut. Slut med at være sangerinde. Slut med alt. Heldigvis fik jeg så en dygtig psykiater, som jeg gik hos i 11 måneder, og lige så langsomt kom jeg tilbage til mig selv, hvilket jeg er meget taknemmelig for."

Hvordan var det at opleve, at dine sædvanlige redskaber ikke virkede?

"Det var så forfærdeligt. Men vi mennesker skal jo igennem forskellige perioder i vores liv, hvor tingene er svære og ikke sjove. Det er der ingen, der slipper for. Og jo bedre rustet man er rent mentalt og fysisk, jo bedre kan man tage ansvar for sig selv. I forhold til det mentale er der lige et andet godt trick: Prøv at tænke to tanker på én gang..."

Hun holder en pause og kigger spørgende på mig.

"Nej, det kan du ikke, vel? Og så kan du jo lige så godt vælge den gode tanke frem for den negative. Det er et rigtig godt redskab at sige: Jeg kan kun tænke en tanke ad gangen, og jeg bestemmer selv hvilken."

Gennem årene har Sanne hjulpet forskellige mennesker, der har haft det svært. De har opsøgt hende, og hvis hun har følt, at energien og kemien var rigtig, har hun lært fra sig. Hun kommer også jævnligt ud for at blive brugt som kanal for budskaber, der skal ud til bestemte mennesker.

"Nogle gange siger jeg ting, som jeg aldrig når at tænke, før de kommer ud af min mund. Det vil sige, at jeg bliver brugt til at give en besked til det menneske, jeg sidder overfor. Der er noget, universet vil have, at det her menneske skal have at vide. Det kan godt være, at det menneske, jeg sidder med, overhovedet ikke tror på den slags, men jeg skal åbenbart sige det alligevel."

Det lyder jo helt clairvoyant?

"Ja, jeg bliver brugt lidt på den måde, og det har jeg sagt ja til. Jeg kunne bare lukke af, men så ville jeg også lukke af for positiviteten og de kærlige energier. For det er det, der strømmer ud, når man lukke op for de kanaler."

Måske også derfor du så tydeligt kan mærke energien i et rum?

"Ja, hvis du er åben, når du går ind i et rum, så er det, fordi du er åben over for de mennesker, du skal møde. Og hvis energien er dårlig, så ændrer jeg den lige, så vi alle får en god aften med gode samtaler. Jeg elsker at konversere. Omvendt hader jeg sms’er. Jeg savner at høre folks stemmer. Jeg har to-tre mennesker i mit liv, som gudskelov stadig ringer op. Og de ringer op på Facetime, fordi vi skal se hinanden. Jeg synes, det er topfedt. Men det er de færreste, der gør det, og jeg tror, det er derfor, alle bliver så stressede. Og det er derfor, at alle får ondt i ryggen. Fordi de sidder bøjet over den telefon."

Som om en højere magt er til stede, begynder Sannes telefon i samme øjeblik at ringe. Eller ”ringe” er et forkert ord her. Den begynder at spille. Og naturligvis er det Pharrell Williams-sangen ”Happy”, der vælter ud i stuen. Sanne slukker straks telefonen og griner, da jeg spørger, om det er bevidst, at det lige er den sang.

Det er det – selvfølgelig – for man kan sende budskaber ud i universet på mange måder. Hun har dog også på et tidspunkt haft sangen ”Who let the dogs out” som ringetone, fortæller hun grinende. Og så kan man jo selv bestemme, hvad der skal lægges i det. Sanne er i det hele taget et sammensat menneske, der hele tiden overrasker, når man sidder overfor hende. Måske er det fordi, hun har levet flere liv før dette.

"Jeg plejer at sige: I am a spiritual being having a human experience. I dette liv er jeg et kvindeligt menneske og en sangerinde. Men jeg har prøvet at være i regression til tidligere liv, og det er fuldstændig fantastisk.

Der er nogle mennesker, der går rundt og har nogle ting i deres liv, som bliver ved med at spænde ben for dem. Hvorfor går det mig imod igen og igen, spørger de, og det kan handle om, at de har noget med sig fra et tidligere liv, som influerer på det liv, de har i dag. Vi har alle noget med fra tidligere, og måske er vi kommet tilbage til jorden for at rydde op i noget af den ballade, vi lavede i det forrige liv. Måske er vi kommet for at gøre en god gerning."

Hvilket liv har du levet før?

"Da jeg var i regression, oplevede jeg, at jeg har levet rigtig mange gange før. Jeg så mig selv som en lille pige, der stod og viftede med et palmeblad, da Jesus kom ridende på æslet Palmesøndag. I livet efter var jeg en kvinde, der var på flugt med min mand. Vi flygtede til en lille mexicansk landsby, hvor jeg blev byens mærkelige kvinde, som børnene var lidt bange for. Sådan lidt hekseagtigt.

Jeg har også været en sort mand, som var jazzsanger i New Orleans. Og så har jeg fundet forklaringen på, hvorfor jeg er så bange for at drukne. I mit seneste liv før dette var jeg en dreng, der som 12-årig kom om bord på et skib. Jeg begyndte med at skrælle kartofler og arbejdede mig op til at blive skibets kaptajn, da jeg var i slutningen af 40’erne. På min første færd som kaptajn blev skibet taget af en flodbølge, og vi døde alle sammen. Derfor er jeg bange for at drukne."

Okay … Vildt nok!

"Ja, synes du ikke? Når vi er døde, kommer vi op til vores sjælefamilie, og der sidder vi og laver planen for vores næste liv. Hvis der altså er en grund til at få et næste liv på jorden. Den store belønning er nemlig at blive fri for at komme herned igen."

Hun griner højt.

"For hernede skal vi jo gå i skole. Hernede skal vi gøre rent. Det skal vi ikke deroppe. Og det lyder da ret fedt, ikke?"