Sanne mødte mange løftede øjenbryn – nu gør flere og flere som hende: ”Det gør, at jeg får tudet”
Efter Sanne Schiørring Madsen deltog i ’Landmand søger kærlighed’ har hun fået en del kommentarer på, at hun krammer træer – men hun opfordrer dig til at prøve det.
Kronen på det store bøgetræ hvisler stille i vinden, som det står der på bakketoppen. I bunden af det store træ står en kvinde med lukkede øjne og rolig vejrtrækning. Hun har armene tæt omkring stammen i ét stort kram, og hendes kind lægger sig helt op ad barken.
Sanne Schiørring Madsen tog Danmark med storm, da hun inviterede et kamerahold med hjem i sit lille gule hus ved Dronninglund Storskov i programmet ’Landmand søger Kærlighed’.
Programmet gav hende mange søde kommentarer med på vejen, men også spørgsmål om særligt én ting går igen.
For på hendes sidste date i programmet tager Sanne en af mændene med ud i skoven. Ikke for at holde picnic, men for at kramme træer – og dét, synes mange, er både sjovt, underligt og inspirerende.”Folk spørger tit, om jeg har fået krammet nogle træer for nyligt. Og der kan jeg kun svare, at ja, det har jeg,” siger hun med et stort smil.
”Det er ikke alle træer, som jeg møder, jeg krammer, for så bliver jeg aldrig nogensinde færdig. Men jeg kan godt give dem, der taler til mig et kram. Jeg ved godt, at det lyder skørt, for de siger jo ikke noget, men der er bare nogle træer, jeg får lyst til at gå hen til og give et klem – og det klem gør bare underværker.”
Hundetur på bakketoppen
Sanne har altid følt sig stærkt forbundet til naturen og længe boet på landet for at komme endnu tættere på det grønne. Det var dog ikke før, hun købte sit lille gule hus ved Dronninglund Storskov for seks år siden, at det for alvor gik op for hende, hvor meget naturen kan give hende.
”Da jeg flyttede hertil, begyndte jeg at gå ture med hundene på bakken i skoven, hvor der står en masse gamle bøgetræer. Jeg gik altid længe og kiggede på træerne – især det store træ helt oppe på toppen, som virkede til at være det største og ældste,” fortæller hun.
”Jeg gik derud en sommerdag, hvor jeg havde givet den alt for meget gas, og hvor jeg kampkogte. Når jeg ser tilbage, var det nok præ-overgangsalder, fordi jeg blev ramt af hele lortet på én gang. Men jeg endte med at læne mig op ad det store træ, og så blev jeg stående der for en stund. For jeg kunne mærke, at der bare indfandt sig en helt særlig ro, som jeg ikke har fundet andre steder.”
Annonse
To ører, én mund
For nogle år siden oplevede Sanne stresssymptomer, men hun slog dem hen. Længe. Så længe, at hun en dag vågnede og ikke kunne mærke sine arme. Men så tog hun affære og var til både psykolog og hesteterapi – og brugte mere tid i naturen. Dengang lærte hun en vejrtrækningsøvelse, hvor hun skulle trække vejret helt ned i maven og lukke alt andet ude for en stund.
”Første gang jeg lavede den, begyndte jeg at græde. Sådan virkelig græde,” fortæller hun.
Annonse
”Jeg fik løsnet op for alt det, der ulmede helt nede i maven. Fordi jeg altid kun havde trukket vejret ned i brystkassen, var jeg aldrig nået helt ned i maven før – og det var vildt at opleve.”
I dag går Sanne ud til ’sit’ store bøgetræ på bakketoppen hver dag og laver sin vejrtrækningsøvelse. Hun krammer ikke nødvendigvis træet hver eneste gang, men hun er omkring det. Sidder ved det, læner sig op ad det. Selv de dage, hvor det regner, trækker hun i regntøjet og sætter sig i læ under bøgetræets store krone.
”Det er lidt et helle. En pause. Et sted, hvor jeg kan lade op og finde den ro, som jeg har brug for. Vi er så meget i vores hoveder, men jeg kommer helt ned i kroppen, når jeg er i naturen. Når jeg krammer træet. Når jeg lægger mig i bladene. Når jeg lytter – og ikke taler. Vi har to ører og en mund, og det er der en grund til,” fortæller hun.
”For mig er naturen det, der skaber balancen. En ventil. Det er det, der gør, at jeg får tudet, når jeg skal tude – og ikke går og holder på noget, så jeg pludselig til et marketingmøde sidder og græder over en farve, som jeg synes er forkert. Men det er også der, hvor jeg kan sidde og nyde, hvor dejlig min dag er.”
Kuk-kuk
Sanne er ikke bange for at tale højt om at kramme træer. Heller ikke i primetime på landsdækkende tv. Det var dog alligevel lidt grænseoverskridende for hende at have et helt kamerahold og en af de mænd, hun datede, med ud til sit træ i ’Landmand søger kærlighed’.
”Jeg har det fedeste venskab med ham den dag i dag. Jeg ved dog ikke, om det nødvendigvis er på grund af trækrammeriet,” griner hun.
”Men det viste mig, at han var meget åben for at prøve nye ting, hvor kuk-kuk det nu end kunne virke at kramme træer – og det, at vi har haft en så speciel oplevelse sammen, er jo kun fedt.”
Den dag i dag får hun også stadigvæk kommentarer på trækrammeriet, når hun går på gaden. Mange på hendes egen alder og derover synes, at det er mærkeligt, at hun krammer træer, hvorimod den yngre generation har spurgt mere interesseret ind og synes, at det er sejt.
”Jeg synes, at det er vildt fedt, at så mange spørger ind til det, hvad end det er, fordi de synes, at det er spændende eller underligt. Fordi det betyder, at man er nysgerrig på, hvad naturen kan gøre for en,” fortæller hun og slutter:
”Og hvis man bare kan få halvt så meget ud af det, som jeg gør, så er det tiden værd at tage ud i naturen. Hvad end det er for at kramme et træ eller ’bare’ gå en tur og nyde, hvordan fuglene synger.”
