Så du dem på tv? Sådan går det Helena og Sofies akvarel-eventyr i dag
Da Helena Christensen og Sofie Meilstrup forelskede sig hovedkulds i akvarelmaling, besluttede de at dele deres nyfundne kærlighed med andre – de smukke, transparente vandfarver handler nemlig om langt mere end pensler og maling.
De sidder på højdedraget og nyder den smukke udsigt, da de tager beslutningen. Foran dem knejser kongeslottet Koldinghus med sine flere hundrede år gamle, okkerrøde mursten, omgivet af græsgrønne høje og en klar og blå skyfri himmel.
En scene, der er et maleri værdigt.
Og det er netop det, beslutningen, som de to kvinder træffer, handler om: akvareller. De vil starte en virksomhed, der skal få flere mennesker til at prøve kræfter med den klassiske malerkunst. En abonnementsbaseret forretning, der sender motiver, farver og malertip ud til medlemmerne – så de kan blive dygtigere til at male, men lige så vigtigt: Så de kan mærke den ro og fordybelse, der følger med det at føre en pensel over et stykke papir.
"Vi burde i virkeligheden tage tilbage og male det slot," siger Sofie Meilstrup.
Helena Christensen nikker ivrigt. Hun er helt enig.
"Det var jo der, det hele startede," tilføjer hun.
Forsvind i farverne
I dag sidder de to unge kvinder langt fra kongeslottet i Kolding, i en moderne bygning af stål og glas i København. Det er her, deres virksomhed, Selvtid.dk, har til huse. De sikrede sig både adgang til lokalerne og en betydelig investering, da for et par uger siden overbeviste investor Christian Arnstedt fra DR programmet Løvens hule om, at deres akvarel-ide var værd at sende penge og energi efter.
Siden er det kun gået én vej. Selvtid.dk har i dag flere hundrede abonnenter, nye kommer til hver måned. Og Sofie og Helena er allerede godt i gang med deres mission.
"For os handler det om at give vores kærlighed til akvarelmalingen videre – men ikke kun den tekniske kunnen," siger Helena.
"Det er mindst lige så vigtigt at give andre mulighed for at opleve, hvor meget andet godt der er at hente i at male," fortsætter hun.
"I den perfekthedskulturen, hvor alt går sindssygt hurtigt, og stort set det hele foregår digitalt, findes der en særlig ro og nærvær i maleriet. Du kan forsvinde for en stund – ind i farver, motiver og en verden, hvor det ikke handler om at gøre ting perfekt og til tiden, men om at være i nuet og nyde det."
Den generte lavendel
Derfor vil de to kvinder gøre det nemt for andre at komme i gang med at male. Få fat i den rigtige type papir, de gode pensler og kvalitetsfarverne.
Det var Helena, der først gjorde sig erfaringer med akvarelmaling, nemlig på et kursus under et ophold i USA. Hun var bidt med det samme, og da hun vendte tilbage til Danmark, overtalte hun sin veninde, Sofie, til også at give akvarelmalingen et forsøg.
"Jeg forelskede mig i det fra første penselstrøg," husker Sofie.
"Timerne forsvandt bare for mig. Når du maler, kan du ikke lige tjekke mail og sms’er. Det tager hele dit fokus, og det var præcis den form for fordybelse, jeg savnede."
Dertil kommer alt det sjove. Teknikkerne. Når du for eksempel maler vådt i vådt, og farverne flyder sammen i formationer, du ikke kunne have forudset, men som bliver til for øjnene af dig. Og farverne. Nuancer og toner, der hele tiden kommer i spil på nye måder. Afhængig af hvor meget vand de fortyndes med, og hvilke andre farver de blandes med eller optræder sammen med på papiret.
"Jeg anede ikke, at der fandtes så mange farver. Og at de har så forskellig karakter. Nærmest som personligheder," ler Sofie.
"Det bliver ved med at overraske os, for der er altid nye nuancer at opdage. Vi har især været optagede af en smuk lavendel på det seneste, som er sart og næsten helt genert i det. Men alligevel har en fantastisk tilstedeværelse på papiret."
Magi på papiret
Helena er enig. Det vidunderlige ved akvarel, mener hun, er, at de mange muligheder; at farver, motiver og stemninger i et billede aldrig bliver helt de samme.
"Når vi sender vores pakker ud til medlemmer, er det med nye motiver, de kan prøve kræfter med. Men det bliver aldrig kedelige kopier. Alle malerier er unikke kunstværker i sig selv, fordi de bliver til i et samspil mellem den, der fører penslen, og vandfarvernes bevægelse på papiret."
"Det er ren magi, og man bliver helt opslugt," siger Sofie.
Det bedste er alligevel reaktionerne, fortæller de to kvinder, som de får fra deres abonnenter. Så mærker de for alvor, at de er kommet i mål med missionen, som de for første gang formulerede på højdedraget ved Koldinghus for tre år siden.
"Det er rørende, når folk skriver, hvad det betyder for dem at komme i gang med at male," siger Helena.
"Nogle oplever den fordybelse og tid til sig selv, som vi selv begge forelskede os i. Mens andre oplever samvær og nærvær. Vi fik en besked fra en mor til en datter med autisme, der fortalte, hvor dejligt det havde været for dem at male sammen – fordi de kunne være fælles om det, selv om de har forskellige forudsætninger," fortsætter hun.
"Og det er præcis, hvad det handler om: At male er så meget andet end farver og pensler. Det er også fordybelse, glæde og nærvær."