Josephine Park: "Da jeg læste bogen følte jeg mig langt mindre alene"

I 2019 oplever skuespiller Josephine Park den ultimative sorg og det afgrundsdyb, der følger med, når man mister et menneske, man elsker.

Læs også

Maise Njor om at miste sin mor: "Jeg blev overrasket over, hvor voldsomt det er"

Pludselig mister den populære skuespiller sin lillesøster, Dea, til sygdom. Det fortæller hun i et stort interview til ALT for damerne.

”Det var en følelse af at være i et frit fald, og samtidig som om nogen havde trukket et tæppe til side lige ved siden af mig og blottet døden, som havde siddet lige der hele tiden.”

Selvom hun på daværende tidspunkt godt ved, at døden findes, er det svært helt at begribe, hvilken indvirkning det vil få på hendes liv at miste én af sine allerkæreste, forklarer hun og uddyber:

”Pludselig bliver det en nærmest fysisk oplevelse af, at døden er til stede i rummet, og at man næsten kan røre ved den.”

Tiden læger alle sår

Det er fire år siden, Josephine park mistede sin søster, og det er først, da hun efter lang tid begynder at beskæftige sig med kunsten igen, at hun atter mærker sig selv.

”Sorgen var som en massiv, klistret masse, der fyldte alle hulrum, pauser og sprækker og gjorde det umuligt for mig at drømme, men efter lang, lang tid begyndte jeg igen at kunne beskæftige mig med kunsten og for eksempel lytte til musik, og det blev rigtig vigtigt for mig.”

I både litteraturen, musikken og i film oplever hun glimtvis at føle sig forbundet med andre igen. Og det har om muligt været med til at give hendes eget erhverv endnu mere mening.

”Da jeg læste Joan Didions ”Et år med magisk tænkning” følte jeg mig langt mindre alene i min sorg. Det var jeg enormt taknemmelig for. Og det har siden fået mig til at tænke på, at hvis jeg sammen med andre kan være med til at lave en film, som på en eller anden måde kan gøre noget for nogen, synes jeg, der er noget smukt i at være en del af det,” slutter hun.

Læs hele interviewet med Josephine Park i denne uges ALT for damerne.