Søs: "Jeg blev først rigtigt voksen, da jeg fik sluttet fred"

Hvordan skal en mand være for at gøre indtryk på dig?

– Han skal have humor og intelligens. Være glad for at være den, han er, og turde spytte ud med tingene!

Hvilken sang betyder mest for dig?

– Jeg skrev en sang for et par år siden, ”Stjernenat”, som var en hilsen til min far, som døde af kræft, da jeg var 5 år gammel. Den handler om, at jeg ved, at han er hos mig, og at vi bærer mange svar inden i os selv. Jeg elsker virkelig at synge den. Hver eneste gang. Jeg kan mærke, at sangen og historien bag ordene vibrerer i folk, at den rører ved noget. Det er smukt!

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?

– Jeg har et rart ansigt (når jeg ikke er sur) og nogle meget flotte stænger. Og så er jeg glad for min nysgerrighed og min evne til at mærke andre.

Hvad er den største selverkendelse, du er kommet til?

– At jeg ikke skal være perfekt, det findes ikke, og det skal man ikke forvente eller kræve af nogen. At vi har mange forskellige sider, og vi må lære at elske og omfavne dem alle. Så bliver vi de bedste og gladeste udgaver af os selv!

Hvornår blev du en kvinde?

– Jeg blev først rigtigt voksen, da jeg fik sluttet fred med den lille pige indeni. Da jeg opdagede, hvilke store ressourcer jeg selv gik rundt med, som jeg ikke havde lært at kende. Det er sket inden for de sidste femti år, og det skyldes ikke mindst et kæmpe arbejde med en god terapeut. Det ændrede mit liv!

LÆS OGSÅ: Se Oh Lands 5 favoritter

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Efter det første lange ryk med coverbands og forskellige mindre konstellationer, hvor jeg virkelig fik arbejdet ind under neglene, slæbte gear og sled i øvelokaler, fulgte en drøm med News. Det var den vigtigste og bedste skole, en sanger kunne drømme om. Men det var først, da jeg stod på egne ben og havde oplevet stor succes og knap så gode perioder, at jeg fik en stærk følelse af, at jeg var det rette sted. Når man rejser sig igen og igen, og ikke kan lade være med at få en eller anden ide. Når man mærker, at det kribler, fordi det skal ud, og det skal deles med andre, så ved man, at det er det rigtige for en.

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg bliver meget stolt, når vi øver i øvelokalet, og jeg hører mit band, som består af musikere med stor integritet og talent, sige ”fedt nummer” om en af mine sange! Men jeg er mest stolt af, at min søn er gået hen og blevet et smukt, sødt, rart og lysende menneske, som nyder livet, er god til at skabe store ting og har et kæmpe hjerte!

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

– Måske noget i stil med: ”Nogle gange er man så heldig, at man tør leve livet”.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?

– Jeg har mange mærkelige ting. Tit noget, jeg har fundet og syet om, eller noget, jeg får lavet til en speciel anledning. Da DR i 2000 skulle fejre deres 75-årsjubilæum, blev jeg bedt om at synge C.V. Jørgensens ”Sæsonen er slut”. Uden at vide helt præcis hvorfor, insisterede jeg på at fremføre sangen i en to meter lang grøn kjole med små spejle sat på, stående på et podie, der drejede rundt med en masse sæbebobler omkring mig… Det var sjovt!

Hvordan håndterer du bedst vrede?

– Sidst jeg blev vred, cyklede jeg over i mit fitnesscenter og crosstrainede, til jeg var helt gennemblødt. Det var faktisk en perfekt måde at få lidt ro på. Det er altid en god ide at tænke lidt over, hvem man er vred på. Er det den anden, eller er det i virkeligheden mig selv? Og så synes jeg, det er rigtigt godt at forsvare sig selv og sætte sunde grænser over for andre, præcis som man ville forsvare sit barn. Så kunne vi måske komme meget vrede i forkøbet…?

LÆS OGSÅ: Ida Corr: Manglende tiltro til mænd