"Spice Girls lærte os, at der er vigtigtere ting i livet end at score en mand"

De seneste par år har modebilledet fået et ordentligt drys pink, og statement-T-shirts, der hylder piger og pigesammenhold ses overalt: ‘The Future Is Female’, ‘Girl Squad’, ‘GRL PWR’.

For kvinder, der var børn eller unge i 90’erne, er der ingen tvivl om associationerne: Spice Girls. For det var Spice Girls, der i første omgang lærte en hel generation af piger, at det var sejt at være pige, og at det ‘pigede’ sagtens kan parres med magt og indflydelse. Bladrer du i Spice Girls’ booklet til debutalbummet Spice fra 1996, finder du mange af de samme slagord, som igen er blevet en del af popkulturen: “It’s a Girl’s World”, “The Spice Squad Are Here”, “What You Looking At, Boy?” – og også Spice Girls mente, at “Future Is Female.” Parallellerne til nutidens kvinde- og pige-positive budskaber er tydelige.

I det hele taget har vor tids udbredte 90’er-nostalgi skabt stor opmærksomhed omkring den ikoniske pigegruppe igen, og der har længe været spekuleret i en genforening. Og nu er rygterne bekræftet: Spice Girls drager på turné i maj og juni. Fans må dog undvære gruppens mest eksklusive og (økonomisk) succesfulde ‘krydderi’, nemlig den elegante Posh Spice, Victoria Beckham, som fokuserer på sit fremadstormende modehus i eget navn. Men til trods for, at gruppen nu er reduceret til en kvartet, er Spice-hypen stadig stor, faktisk så stor, at de 700.000 billetter blev udsolgt på blot få minutter.

Mange, der, som mig, er vokset op med Spice Girls som en del af barndommens soundtrack, har muligvis blandede følelser for popgruppen. For på den ene side var Spice Girls selvstændige, handlekraftige unge kvinder, der prædikede girl power og pigesolidaritet. På den anden side var de spundet ind i et kommercielt net og opfordrede fans til at storforbruge alverdens plastikmerchandise – som om du kunne købe dig til frihed og selvstændighed, hvis du drak din te af en kop, hvor der stod ‘Girl Power’ på. Senest er deres budskab om ligestilling blevet sat på prøve, da en T-shirt med budskabet #IWannaBeASpiceGirl, som popgruppen lavede i forbindelse med en velgørenhedskampagne for ligestilling i deres hjemland, da det viste sig, at den er blevet produceret på en fabrik i Bangladesh, hvor kvinder arbejder for to kroner i timen, 16 timer i døgnet under inhumane arbejdsforhold. Efter alt at dømme dog uden gruppens vidende.

Spice Girls minder os på én og samme tid om en bekymringsfri og farvestrålende tid, men også om en forbrugsfest, der gik amok og en forfladiget samfundskritik, der aldrig turde gå dybere for at belyse kønsdiskrimination og ulighed. Og spørgsmålet er nu: Kan vi stadig bruge Spice Girls til noget i 2019?

Here’s the story from A to Z

Siden Spice Girls trådte ind på popscenen i 1996, er gruppen blevet mødt med lige dele begejstring og skepsis. Der var os, som blev fuldstændig fortryllet af Spice Girls’ utæmmede energi og dansevenlige popnumre – og så var der dem, der fnøs og beskrev gruppen som en fabrikeret, kommerciel popmaskine uden synderlige musikalske talenter. Fordi gruppens medlemmer, Melanie B, Victoria, Melanie C, Emma og Geri var blevet udvalgt til en audition, konkluderede mange, at de var en slags marionetdukker, styret af en magtfuld manager, og at de ikke selv havde nogen indflydelse på hverken deres musik eller appearance.

Men der er meget, som tyder på, at de fem piger var både stædige og energiske og i den grad var med til at bestemme, hvordan deres karriere skulle se ud. Faktisk endte pigerne med at fyre Heart Management, som samlede gruppen i 1994. De havde nemlig i fællesskab fået ambitioner og visioner, der overgik deres manageres. Og i modsætning til den oprindelige idé med gruppen – at der skulle være en forsanger, at medlemmerne skulle klædes ens, og at sangene skulle kredse om hjerte-smerte-tematikker – ønskede pigerne en helt anden stil. De ville understrege deres indbyrdes forskelligheder og fremstå fuldstændig ligeværdige. Som en broget, men sammentømret venindeflok.

Popgruppen opsøgte professionelle sangskrivere og producere og deltog aktivt i sangskrivningen. I fællesskab jammede de sig frem til tekststykker, melodilinjer og harmoniseringer, der senere skulle blive nogle af 90’ernes største pophits. Og derfor ejer Spice Girls også selv 50 procent af rettighederne til deres sange.

I 1995 hyrede pigerne den topprofessionelle manager Simon Fuller (som bl.a. var manager for Annie Lennox), som skulle hjælpe dem med at nå helt til tops. Og Fuller forstod sig på at tjene penge. Så mens Spice Girls’ ikoniske singler som Wannabe, Say You’ll be There, 2 Become 1 og Spice Up Your Life strøg ind på hitlisterne verden over, sørgede Fuller for millionkontrakter med alt fra Pepsi og Walkers Crisps til Polaroid, og Chupa Chups. Spice Girls blev med andre ord en gigantisk forretning, og butikkerne bugnede med Spice Girls-merchandise som slikkepinde, tyggegummi, samlekort, madkasser, dukker, plakater, penalhuse og meget mere. Alt sammen strategisk placeret i børnehøjde. Spice Girls’ markedsføringskampagne er muligvis den største rettet mod børn og tweens nogensinde, og med over 85 millioner solgte albums på verdensplan er Spice Girls den bedst sælgende pigegruppe til dato.

Chicas to the front

Det var ikke en selvfølge, at Spice Girls blev de bannerførere for pigekultur, vi husker dem for i dag. De fem medlemmer var i starten af 20’erne, da de debuterede, og det ville have været mere naturligt, hvis de havde beskrevet sig selv som kvinder. Men gruppen ønskede ikke at blive set som kvinder – de var netop Spice Girls, og med deres barnlige og uhøjtidelige udstråling reclaimede de pige-mærkatet og pigekulturen i popverdenen med et anerkendende nik til 60’ernes girl group-bølge. Spice Girls sang ikke om langvarige kærlighedsforhold eller voksenlivets pligter. Deres sange handlede om venskaber og om at turde stå ved, hvem du er.

Spice Girls viste, at piger var seje, at der var mange måder at være pige på. Du kan gå i høje hæle som Victoria, være forførende som Geri, være højlydt og udfarende som Mel B, gå til fodbold som Mel C eller være lillepige-nuttet som Emma. Medlemmerne fremstod selvsagt voldsomt karikerede og stereotype, hvilket kun blev understreget af deres Spice-kaldenavne: Selvfølgelig var den storbarmede Ginger Spice dømt til at være gruppens sexede femme fatale, overklassepigen Posh var reduceret til kun at interessere sig for dyrt designertøj, mens Scary Spice var vild og rebelsk etc. Men den forsimplede fremstilling betød, at pigerne var nemme at afkode og spejle sig i. Fans verden over legede, at de var Spice Girls og afprøvede de forskellige roller på egen krop, fx ved at klæde sig ud som idolerne og fyre den af til skole- og fritidshjemsfester og lookalike-konkurrencer.

I Spice Girls-universet fik piger lov til at fylde. De løb rundt i enorme plateausko, klar til at sparke enhver dør ind. De havde tatoveringer, og både Geri og Mel B flashede deres piercinger i henholdsvis navle og tunge. Og de brød alle sømmelige etiketter, når de nappede Prince Charles i måsen og overdyngede ham med store lyserøde læbestiftekys foran en glødende presse. Spice Girls repræsenterede en ny pigetype, der ikke var pæn og artig, men højtråbende, udfarende og fandens kæk og sexet. For en sexet og forførende fremtoning stod nemlig ikke i kontrast til det at bevare kontrollen. Tværtimod. “Piger er begyndt at tage kontrollen over deres eget liv,” proklamerede Sporty Spice stolt. Popindustriens nyeste krydderiblanding var landet på hylderne: girl power!

You wanna get with me? You gotta listen carefully

Girl power-budskaberne er uden tvivl én af grundene til, at Spice Girls’ arv står så stærkt, som den gør i dag. Girl power blev en slags slogan for de fem kryddersild, som den danske presse navngav dem, altid akkompagneret af et energisk V-tegn, formet af pege- og langefinger.

Girl power-udtrykket opstod oprindeligt i forbindelse med den amerikanske Riot Grrrls-bevægelse i starten af 90’erne. Riot Grrrls var en samling feministise punkbands, der brugte deres musik til at sætte fokus på emner om kønsdiskrimination, vold mod kvinder og misogyni. Girl power bevægede sig gradvist ind i populærkulturen, hvor den unge Ginger Spice opsnappede udtrykket og inkorporerede det som en del af Spice Girls’ dna.

I Spice Girls-regi blev girl power først og fremmest et billede på pigesolidaritet med en opfordring til piger om at støtte hinanden, og at venindesammenhold var langt vigtigere end forholdet til mænd. For i modsætning til tilfældige fyre, der kommer og går, fik Spice Girls fasttømret, at “friendship never ends!” Og som kontrast til de tonsvis af kvindelige popstjerner, der længselsfuldt sang om prinsen på hvide hest og om at gøre alt for at vinde hans hjerte, tænk blot på sange som The Ronettes’ Be My Baby, Britney Spears Born to Make You Happy eller Toni Braxtons Un-Break My Heart, vendte Spice Girls de romantiske koder på hovedet og stillede krav til manden frem for blot at føje ham. Nu var det pigernes tur til at fortælle manden, “what I really, really want”.

Når kritiske røster påpegede, at pigerne, girl power eller ej, var klædt i udfordrende tøj, der pleasede det mandelige publikum, stod Spice Girls hårdnakket fast på, at mænd var det sidste, de havde i tankerne: “Hvis jeg har lyst til at tage en superkort nederdel og bikinitop på, så gør jeg det for min egen skyld og ikke for at gøre indtryk på nogen af de mænd, der kigger på os,” som Victoria Beckham udtrykte det. Sexisme og slutshaming var i den grad bandlyst i Spice World.

Girl Power vs. feminisme

Spice Girls ønskede med girl power-budskaberne at styrke pigers selvtillid. “Hvis vi kan, kan I også. Så gør det! Selv om I er nødt til at råbe højere og mase jer frem!” sagde de opløftende til deres fans. “Spice Up Your Life” blev et slags kampråb, en evig opfordring til at sætte fest og kulør på hverdagen og tage vare på dit eget liv.

Spice Girls beskrev ikke sig selv som feminister, men slog et slag for, at girl power skulle erstatte feminisme: “Feminisme er blevet et fy-ord”, skrev de i deres bog Girl Power! fra 1997. “Girl power er bare en ny måde at sige det på i 90’erne. Vi kan give feminismen et spark bagi.” Spice Girls havde intet ønske om at blive associeret med vrede rødstrømper, så girl power blev en ny, frisk og ufarlig måde at tale om nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med at være pige – uden at træde nogen over tæerne. For nok havde Spice Girls mange opmuntrende budskaber til piger, men gruppens erklærede mål var først og fremmest at blive gigantiske superstjerner. At blive et brand i sig selv. Derfor var girl power-budskaberne hverken særligt provokerende eller anstødelige.

I deres iver efter at få så mange som muligt med på Spice-bølgen, ignorerede gruppen fuldstændig de økonomiske, sociale og kulturelle strukturer, der er med til at undertrykke piger verden over. At tale om den forskelsbehandling, som piger oplever på baggrund af deres hudfarve, udseende, sociale status m.m. matchede dårligt med gruppens poppede og sorgløse univers og blev derfor fortiet. Men sandheden er jo desværre, at ikke alle har mulighed for at gøre det, som Spice Girls gjorde: Det er kun ganske få privilegerede piger, der kan gå klædt og udtrykke sig, som de vil, uden at det får konsekvenser for dem.

Viva Forever

Der er meget, man kan kritisere Spice Girls for, og sammenlignet med nutidens debatter om kropspositivitet, Black Lives Matter-bevægelsen og intersektionalitet, kan 90’ernes girl power-retorik virker unuanceret og forsimplet.

Men der var måske alligevel et oprørsk potentiale i Spice Girls-filosofien. For i vores kultur, der har det med at tale nedsættende om piger, og hvor udtryk som at ‘løbe/regne/kaste som en pige’ er ensbetydende med, at man er dårlig, styrkede Spice Girls pigers selvforståelse. Og der er ingen tvivl om, at Spice Girls har haft en enorm betydning for en hel generation af piger – og for kvindelige sangere og musikere. Nutidige artister som Adele, Katy Perry, Emma Stone, MØ og Fallulah peger alle på Spice Girls som betydningsfulde rollemodeller, og de kvindelige stjerners ivrige gåpåmod, deres ublu brug af selvironi og store, insisterende armbevægelser indkapsler meget af den girl power, som Spice Girls prædikede i 90’erne.

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at mange af os, der var Spice Girls-fans i 90’erne, er erklærede feminister i dag. De spirende budskaber om, at piger er lige så meget værd som drenge, og at piger fortjener respekt, er blevet sået i os fra barnsben.

Spice Girls lærte os, at der er vigtigere ting i livet end at score en mand. Og de viste os, hvor stærke piger – og kvinder – er, når de støtter hinanden. Pointer, der bliver illustreret igen og igen i disse tider med bl.a. Women’s March og #MeToo-bevægelsen. Og i stedet for at opstille en skarpskåret skabelon for, hvordan en ‘rigtig’ og succesfuld pige bør klæde og opføre sig, hyldede Spice Girls diversitet.

Gennem vores Spice Girls-lege fik vi, der var fans, mulighed for at lege med vores identitet og køn og kunne zappe mellem at være flirtende, sofistikeret, energisk, fnisende og rebelsk. De fleste piger rummer jo nok lidt af hver en Spice. Og legen bliver unægteligt sjovere, når der er flere roller at vælge imellem.