Spinatsalat med pære og parmesanost

Spinatsalat med pære og parmesanost

En smuk salat, der både ligner og smager af forår. Hvis du har adgang til en pebret rucola, så skift endelig spinaten ud - den krydrede salat matcher de søde pærer og den salte ost helt perfekt. Salaten her er perfekt til lyst kød som gris og kylling - men du kan også servere den som forret, eksempelvis med lidt reduceret balsamico og en håndfuld ribs drysset henover. Sådan fik jeg den i Barcelona sidste år, og det var genialt.

Spinatsalat med pære og parmesanost til 2:

100 g spinatblade

1 conferencepære, skåret i tynde skiver

Parmesanost efter smag, høvlet i tynde skiver

Olivenolie

Friskkværnet peber

Skyl spinaten og læg den lagvis i salatskålen med pære og parmesanost. Dryp lige inden servering med olivenolie og giv salaten et par kværn sort peber.